Når læsecentret rykker ud

I Lyngby-Taarbæk Kommune er man gået bort fra at sende elever i skriftsprogsvanskeligheder et halvt år i kommunens læsecenter.

I stedet tilbydes eleverne 5 eller 10 ugers kursusforløb som efterfølges af en mentorordning, hvor en lærer fra læsecentret flere gange besøger elevens hjemskole, hvor mentoren vejleder eleven og dennes lærere. Eleverne bliver bedre til at læse og skrive, og lærerne udvikler deres kompetencer om, hvordan de underviser elever i læse-skrivevanskeligheder. Lærerne deler også i højere grad deres viden.

Centret har talt med Pernille Christensen, koordinerende lærer i læsecentret, Carsten Halleby, kommunal læsekonsulent, og Tine Rosenberg Larsen, chefkonsulent, for at høre mere om initiativet.

Læseundervisning der hvor barnet er

Timemæssigt set er læsecentertilbuddet af samme omfang som før. Forskellen og fordelen er, at en del af undervisningen sker på elevens skole, understreger Carsten Halleby, der har fundet inspiration til ordningen via et forsøgsprojekt i Dragør kommune.

- Mentorordningen er et tilbud til i alt 21 elever på årsbasis. Eleverne fra 3.- og 4. klassetrin tilbydes et 10 ugers kursusophold i læsecentret efterfulgt af 3 opfølgende mentorforløb fordelt over skoleåret, eleverne fra 5. og 6. klasse får 5 ugers kursusophold og to mentorforløb, og endelig er der 5 ugers kursus og ét mentorforløb til eleverne på 7. og 8. klassetrin. De foreløbige erfaringer viser, at der er størst søgning til 5.-6. klassetilbuddet.

Tine Rosenberg Larsen supplerer:

- Vi ændrede tilbuddet, fordi vi erfarede, at den IT-rygsæk eleverne fik i læsecentret sjældent kom i brug på skolerne. Det skyldtes blandt andet, at lærerne ikke havde tilstrækkelig viden om at anvende den i undervisningen. Desuden søgte mange elever i læse-skrivevanskeligheder aldrig om et kursus i læsecentret, fordi det var for lang tid for dem at være væk fra deres klasse. Den logiske løsning var derfor, at flytte læseundervisningen ud til eleverne.

Ordningen har foreløbig kørt i et år, og evalueringen peger på, at det er en indsats, der vil fortsætte. Pernille Christensen, der varetager såvel kursus- som mentorundervisning, fortæller:

- Eleverne er først i læsecentret, hvor de får et boost, ser andre i samme situation og opnår en tro på, at de kan. Herefter vejledes både eleverne og deres lærere i, hvordan de kan fastholde og videreudvikle elevernes læsning. Det giver alt sammen rigtig god mening.

Mentorforløb med fokus på differentiering og inklusion

Mentorforløbet består dels af indledende og opfølgende møder med klassens lærere, dels af læsecentrets deltagelse i undervisningen. Intensionen er, at den enkelte elev støttes og vejledes i forhold til de skriftsproglige vanskeligheder, som eleven har behov for og oplever i de enkelte fag.

- Vi deltager i så mange skriftsprogsfag som muligt, så læsning bliver alle faglærernes ansvar. Vi planlægger besøgene sammen med lærerne, så vi deltager i undervisning, hvor vi netop kan vejlede eleven og lærerne og vise, hvordan elevens læreprocesser kan stilladseres, fortæller Pernille Christensen, der typisk har fokus på, hvordan læreren kan differentiere undervisningen ved hjælp af blandt andet kompenserende hjælpemidler, så eleven kan deltage på lige fod med de andre elever.

- Vi lærer eleven at bruge de tekniske hjælpemidler, som eleven har fået tildelt efter nøje overvejelse. De tekster, der arbejdes med i timerne, må være digitalt til rådighed. Desuden introducerer vi læreren for nye stilladseringsværktøjer, så eleven oplever succes i sine læse- og skriveprocesser.

Mentorordningen er helt i tråd med Lyngby-Taarbæk kommunes inklusionsstrategi, hvor det er alle de professionelle i skolen, som har ansvaret for, at barnet udvikler funktionelle skriftsprogsfærdigheder. Eleven skal undervises i forhold til sine læringsbehov, så eleven har en reel mulighed for at udvikle sine skriftsprogskompetencer. Det er ikke alene elevens ansvar. Carsten Halleby uddyber:

- Lærere, forældre, elever samt kvalificerede ressourcepersoner på skolen og i kommunen er involverede i den fælles opgave som det er at tilrettelægge og udvikle et undervisningsmiljø, hvor alle elever er inkluderede. Elever i skriftsprogsvanskeligheder har brug for en særlig struktureret og eksplicit undervisning.

En succes for både elever, lærere og læsecenter

En særlig kvalitet i tilbuddet er mentorordningen, hvor lærere fra læsecentret følger eleven på dennes hjemskole. Lærerne fra læsecentret prøver så vidt muligt at følge elever fra den samme hjemskole, så de lærer lærerkollegiet at kende. Pernille Christensen forklarer:

- Det betyder, at der kommer en kontinuitet i min vejledning og at jeg har føling med, hvordan eleverne fra læsecentret klarer sig fremadrettet. Det er også let for lærerne lige at spørge mig om noget, og så bliver de jo opdaterede løbende.

På skolerne vejleder hun så konkret som muligt i, hvordan elevens læring kan stilladseres. Hun afsætter altid god tid til møderne, så der er tid til at gå i dybden og afklare konkrete problemstillinger. Hun oplever, at lærerne er positive over for tilbuddet og gerne tager imod råd og vejledning:

- Det er måske, fordi vi anerkender deres professionalitet, og fordi vi kan bidrage med anden og måske nyere viden, samtidig med at vi har konkret erfaring med undervisningsformerne i forhold til den enkelte elev. Disse faglige drøftelser inspirerer samtidig mig til min egen undervisning i læsecentret

Lyngby-Taarbæk Kommunens evaluering af metorordningen viser, at alle involverede mener, det er en succes. Mentorordningen har opkvalificeret læsecentertilbuddet og været til gavn for såvel elever, forældre og lærere. Tine Rosenberg Larsen uddyber:

- Eleverne er blevet bedre til at læse og skrive, De oplever større trivsel, og dermed opnår de et bedre fundament for at deltage på lige vilkår med de øvrige elever i klassens fællesskab. Lærerne har fået udvidet deres kompetencer til at inddrage kompenserende it-støtte i undervisningen og til at målrette It-indsatsen til den enkelte elevs læringsbehov. Lærerne differentierer i højere grad undervisningen, og endelig er samarbejdet mellem forældre og lærere på den ene side og mentorlærere på den anden side forløbet rigtig godt. Og det er jo det, der i sidste ende har betydning, slutter hun.