Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

eReolen – nu med Go i

Mød Beskidte Bertil, Rotteungen og et hav af klassikere på eReolen Go, der er bibliotekernes nye side med e-bøger og lydbøger for børn og unge.

Folkebibliotekerne har i en årrække præsenteret deres e-bøger og lydbøger på hjemmesiden eReolen. Nu lancerer de også eReolen Go, der målrettet henvender sig til børn og unge.

Med eReolen Go har bibliotekerne samlet alt børnematerialet fra eReolen, så de 7-14 årige selv kan finde og vælge de bøger, de gerne vil læse eller høre i fritiden. Alle børn kan gratis anvende eReolen Go med deres lånernummer til biblioteket.

Vil styrke læselysten

Formålet med eReolen Go er at styrke børns læselyst og læsefærdigheder via en lettere adgang til digitale bøger på mobile platforme og gennem formidling, der er rettet til børn og unge. eReolen Go kan tilgås via PC, tablets og smartphones.

Folkebibliotekerne vil med eReolen Go understøtte og motivere børn til læsning i fritiden, og det skal bl.a. ske ved, at eReolen Go laver aktuelle boglister, nyheder og videoer om e-bøger og lydbøger målrettet børn og unge.

Både forældre og lærere kan opfordre børn til at gå på opdagelse i eReolen Go – der er meget godt materiale at finde.

Del siden på email

Du deler et link til siden: eReolen – nu med Go i