PISA minder os om den sociale ulighed

Vi ved det godt, vi har vidst det i mange år, og PISA er en god anledning til at tale om det.

For undersøgelsen er med til at minde os om, at der stadig er en stor gruppe af børn, som pga. af social ulighed reelt ikke har lige adgang til læring – læringsulighed, som Rådet for Børns Læring kalder det.

PISA og børn med svag socio-økonomisk baggrund

PISA måler de unges kompetencer i forhold til at håndtere de udfordringer, de vil blive stillet overfor i deres fremtid. Hvor gode de er til at analysere, argumentere og fortolke. Men i undersøgelsen indgår også spørgsmål om elevernes økonomiske, sociale og kulturelle baggrund.

Selv om undersøgelsen viser, at danske elever i gennemsnit har en bedre socio-økonomisk baggrund end OECD-gennemsnittet, og selv om social uligheds indflydelse på elevernes score i Danmark er blevet mindre de seneste 9 år, så scorer de elever med stærk socio-økonomisk baggrund stadig højere end børn med svag socio-økonomisk baggrund.

Man kan også se, at på de skoler, hvor der går mange elever med svag socio-økonomisk baggrund, der scorer eleverne generelt dårligere, end på de skoler, hvor der går mange elever med stærk socio-økonomisk baggrund.

"One size does not fit all"

I går, d. 7. december var der høring i Landstingssalen på Christiansborg, arrangeret af Børne- og Undervisningsudvalget i samarbejde med Rådet for Børns Læring.

Temaet var PISA med fokus på social ulighed. En vigtig pointe på mødet var, som skoleleder på Nørre Fælles Skole, Morten Østergaard Jensen sagde, at der ikke findes ”one size fits all” løsninger. Man skal derimod lade de fagprofessionelle finde lokale løsninger.

Det skal man, fordi børns liv tager sig forskelligt ud – forskellige steder i Danmark.
I centret arbejder vi derfor gerne med praksisnære og praksisudviklende forskningsmetoder i dagtilbud og skoler. Det gælder eksempelvis sprogvisitter i Lolland, Hvidovre, Albertslund og på Bornholm, hvor pædagoger besøger naboinstitutionen for at få ideer til at udvikle eget pædagogisk arbejde med at understøtte børns sproglige udvikling, og det gælder projektet ”Tidlig literacy – tidlig numeracy”, hvor pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere sammen skal udvikle et nyt fælles sprog om literacy og numeracy i indskolingen.

Vi går helt tæt på praksis, fordi vi ved, at der er behov for at udvikle ny viden lokalt om, hvordan man kan gøre en tidlig indsats og fordi derer brug for, at fagprofessionelle deler deres erfaringer så det enkelte barn inspireres, får lyst til at gå i dagtilbud og skole og – ikke mindst – lære nyt.

.