Aktuelt
Tre film om udvidet dialogisk læsning
Der kommer til at være masser af lyttende ører, snak, leg samt udvikling af lydlig og skriftsproglig opmærksomhed over de næste fire år, når pædagoger i Fredensborg Kommune finder billedbøgerne frem.
Alle er nemlig med i projektet ”Sproggaven”, hvor et nyt koncept for udvidet dialogisk læsning bliver omdrejningspunkt i oplæsningssituationen.
Sammen med Fredensborg Kommune og en pædagog har centret lavet tre korte film, der præsenterer den udvidede dialogiske læsning og viser, hvordan pædagoger kan arbejde med den i praksis.
Udvidet dialogisk læsning i korte træk
I den udvidede dialogisk læsning læser pædagogen – over en periode - den samme bog op tre gange for en gruppe børn.
Den første gang skal børnene lytte til oplæsningen, den anden gang samtale om det læste og endelig, er der, til den sidste oplæsning, knyttet forskellige lege og aktiviteter, der er med til at stimulere børnenes nysgerrighed på sprog og skriftlige tegn.
Inspirationsmateriale til udvidet dialogisk læsning
I projektet har man udvalgt 13 børnebøger og lavet en bogfolder til hver, der både instruerer og inspirerer til oplæsningerne.
De tre film supplerer dette materiale ved at præsentere de tre oplæsningsformer og give konkrete eksempler fra en pædagog på, hvordan man kan udføre udvidet dialogisk læsning i praksis.
Tre film om udvidet dialogisk læsning
Den første fase: Læs og lyt
Den anden fase: Læs og snak
Den trejde fase: Læs og leg