Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Kommunikationskritikken tilbage i danskfaget, tak!

Vi ved det efterhånden alle sammen godt – at vi sætter digitale spor. Hver gang vi er online på computere og mobiler, registrerer store firmaer som f.eks. Google og Facebook vores adfærd, når vi klikker rundt. Det umiddelbare formål er at tilgodese vores behov ved at tilbyde os hurtig adgang til det, der interesserer os. Men denne service indeholder samtidig målrettet kommerciel kommunikation – i form af reklamer for produkter, vi kunne tænkes at købe.

Det har den konsekvens, at vi hele tiden tilbydes flere af den samme slags informationer, som vi hidtil har opsøgt, og på den måde får vi et billede af verden, der i høj grad ligner det, vi har i forvejen – frem for at møde helt andre synspunkter, siger Jeppe Bundsgaard, der er professor i danskfagets didaktik på DPU, Aarhus Universitet.

Centeret mødte ham for at høre mere om ’digitale spor’ – et emne, han også holder oplæg om på centerets konference Status for Literacy den 8. september.

De usynlige fodspor

’Digitale fodspor’ – som det også kaldes – efterlader ikke tydelige mærker som gummisko på en sandstrand. Og det er måske noget af grunden til, at det er så let at glemme, at vi sætter dem. Men det skal der gøres noget ved, mener Jeppe Bundsgaard. Danskfaget skal sætte fornyet fokus på den kommunikationskritiske kompetence:

- Kommunikationskritiske læremidler så man især i slutningen af 70’erne og i 80’erne, fortæller Jeppe Bundsgaard. Men de forsvandt igen i 90’erne. I dag har man heldigvis erkendt, at det er et ret alvorligt problem, men ser man på læremidler, skal man lede længe efter et kommunikationskritisk forløb, så der er stadig et stykke vej.

Ifølge Jeppe Bundsgaard er kommunikationskritisk kompetence at kunne antage et helikopterperspektiv på den kommunikationssituation, man befinder sig i, og spørge: Hvem er afsenderen, og hvad er det bagvedliggende formål?

- Dybest set er det de samme ting, man skal kunne i dag som før i tiden, selv om de fænomener, man skal forholde sig kritisk til, er blevet mere avancerede, siger han.

Det begynder allerede i børnehaven

Som forsker i fagdidaktik og it har Jeppe Bundsgaard bl.a. være med til at gennemføre undersøgelsen International Computer and Information Literacy Study (ICILS), der i 2013 kortlagde ca. 1.800 danske 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. Undersøgelsen viste bl.a., at kun 1 til 2 % af eleverne for alvor forholdt sig kritisk til det, de læste på internettet. Det er et problem, påpeger Jeppe Bundsgaard og tilføjer:

- Men i dag er det jo børn helt ned i børnehavealderen, der er online på computere og tablets – og derved også sætter sig digitale spor. Derfor skal man lære at forholde sig kritisk helt fra skolestart.

En opgave for danskfaget – og andre fag

Jeppe Bundsgaard mener i høj grad, at det er danskfaget, der skal tage på sig at styrke elevernes kommunikationskritiske kompetence, fordi dansk er det brede dannelsesfag, som også traditionelt har undervist i f.eks. reklamer.

- Men jeg synes, de fleste fag bør tænke sig som kommunikationskritiske, tilføjer Jeppe Bundsgaard. Det gælder selvfølgelig historie, men også matematik – for vi har så meget brug for at forstå alle de tal, vi hele tiden bombarderes med. Og naturfag ligesådan – for vi skal også forholde os kritisk til de mange forskellige informationer, vi får, om f.eks. miljø og sundhed.

Ud af forståelse vokser handling

Ikke kun skoleelever bør være mere bevidste om deres digitale spor, det bør vi alle, mener Jeppe Bundsgaard, men hvad skal man selv gøre for at handle informationskritisk, når man er online?

- Det gælder først og fremmest om at få en dybere forståelse for, hvordan de her mekanismer fungerer. Og så skal man selv gå ind og være aktivt handlende – både politisk og i det små, svarer Jeppe Bundsgaard.

Han fortsætter:

- Selv bruger jeg f.eks. en søgemaskine – DuckDuckGo – som ikke forfølger mig og ikke bruger den viden, som den får om mig. Og alle de steder, hvor jeg kan finde alternativer til Google, gør jeg det. Men man må jo afveje: hvor meget betyder det her for mig? Kan jeg f.eks. undvære Facebook? Hvis ikke jeg kan det, så betaler jeg også en pris.

Jeppe Bundsgaard siger mere om ’digitale spor’ på konferencen Status for Literacy - Når ord sætter spor d. 8. september 2017.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Kommunikationskritikken tilbage i danskfaget, tak!