Læsning i den digitale tidsalder

I Berlins U-Bahn er der, ligesom i Danmark, mange, som sidder med deres smartphones. De læser eller skriver på dem, ser det ud til, eller spiller små spil for at få tiden til at gå. Men der er også andre, som sidder med bøger i hænderne. Deres øjne glider hen over papiret, mens de fra tid til anden bladrer om på den næste side.

Jeg er taget til Berlin for at mødes med den norske professor Anne Mangen, som leder det store europæiske forskningsnetværk E-READ, der fra 2014 til 2018 har fået særlige støttemidler fra EU. E-READ står for ’Evolution of Reading in the Age of Digitisation’ og målet er, at samle Europas mange læseforskere for at udveksle og udvikle empirisk baseret viden om, hvordan det påvirker vores måde at læse på, at en lang række digitale læsemedier – computerskærme, e-læsere, tablets og smartphones – er blevet en selvfølgelig del af hverdagen.

Med afsæt i E-READ’s forskningssamarbejde er Anne Mangen – som normalt er tilknyttet Norges nationale læsecenter på Stavanger Universitet – taget på et års forskningsophold på Freie Universität Berlin for at udføre empirisk læseforskning på Dahlem Institute for Neuroimaging of Emotion. Det er et neurokognitivt laboratorium, der bl.a. råder over hjerneskannere og øjenbevægelsesmålere.

Jeg spørger Anne Mangen, hvilke resultater samarbejdet mellem de europæiske læseforskere har ført til indtil nu:

- Det er blevet tydeligere, hvor mangefacetteret feltet er, siger hun. Men det var også hele tanken fra begyndelsen: At man ikke bare kan tale om læsning og digitalisering generelt, men at man må finde ud af, hvilken indflydelse digitaliseringen har på læsning af forskellige typer tekster og i forskellige sammenhænge. Derfor har vi i E-READ lavet fire forskellige arbejdsgrupper. Én gruppe fokuserer særlig på de perceptuelle og kognitive processer, der finder sted under læsning på papir og skærm, en anden gruppe ser på digitaliseringens betydning for børns læseudvikling. Gruppe 3, som jeg er med i, undersøger især læsning af skønlitteratur, mens den sidste gruppe fokuserer på betydningen af læsemediets ergonomi. Den måde, hvorpå vi holder en bog og bladrer i den, spiller nemlig også en væsentlig rolle for læseoplevelsen.

Empirisk læseforskning

Helt overordnet er det den empiriske læseforsknings mål at undersøge reelle læseres konkrete oplevelser med læsning af forskellige typer tekster på forskellige læsemedier. Derfor er feltet et mødested for mange forskellige fagdiscipliner.

- I E-READ medvirker forskere fra en lang række forskningsfelter – biologi, psykologi, neurovidenskab, litteraturvidenskab, lingvistik, filosofi, boghistorie, medievidenskab, pædagogik og biblioteksvidenskab, fortæller Anne Mangen. Selv kommer jeg fra litteratur- og medievidenskab, altså fra humaniora, og her i Berlin samarbejder jeg med neuropsykologer, der både har indgående kendskab til det, som sker i kroppen og i hjernen, når vi læser forskellige slags tekster – f.eks. digte eller uddrag fra en Harry Potter-roman – og som samtidig har stor viden om æstetiske teorier og særligt litterær reception. Det er meget berigende, og lab’et her er et pragteksempel på, hvordan man laver tværvidenskabelig forskning. 

Tidligere har Anne Mangen bl.a. forsket i forskellen på læsning på forskellige e-læsere og på papir, og hun har netop skrevet en artikel om et forsøg, der undersøger læseres evne til at kortlægge handlingsforløbet i en populær krimi alt afhængig af, om de læser på skærm eller papir.

- Noget af målet med E-READ, fortsætter Anne Mangen, er, at afdække de fordele og ulemper der er ved forskellige læseteknologier, sådan så man fremover kan designe digitale læseteknologier bedst muligt til læsning med forskellige formål. Derfor har den forskning, som foregår i netværkets regi, også relevans for designere, forlag og læremiddeludviklere.

Læsning på skærm i skolen

Læsning og digitalisering er ligeledes et område med stor relevans for uddannelsesforskningen, og jeg spørger derfor Anne Mangen, hvordan hun mener, vi skal forholde os til digitale læsemedier i skolen?

- Igen handler det om nuancering, pointerer Anne Mangen, i forhold til, hvad læsningen skal bruges til. Den kognitive læseforsker Maryanne Wolf har påpeget, at man især skal være opmærksom på papirets betydning, når det gælder den såkaldte ’deep reading’ – dvs. den lange og koncentrerede læsning.

Anne Mangen er kritisk over for den holdning, at når nu teknologien findes, og de unge gerne vil have den, så skal vi selvfølgelig bruge den – uanset hvordan den indvirker på læsning og læring i forskellige sammenhænge.

- Det er problematisk, at man f.eks. på visse skoler implementerer iPads som eneste redskab til læsning og skrivning i alle fag, og som erstatning for alle lærebøger, uden nogen indsigt i den forskning som foreligger, siger Anne Mangen.

Hun fortsætter:

- Det er påfaldende, hvor fraværende referencerne er til empirisk forskning om teknologi og læringseffekter, når man taler om brug af digitale teknologier i skolen. Ideelt set burde man vide mere om bl.a. effekten af at læse på skærm, især når det gælder læsning af længere tekster eller læsning, hvor man skal skrive noter imens, for endnu ved man meget lidt om dette.

- Ofte drejes debatten til, at problemet er, at lærerne ikke ved, hvordan de bedst skal udnytte disse nye teknologier. Men man må også indse, at teknologien selv har nogle effekter, som nogle gange er og nogle gange ikke er hensigtsmæssige i en skolesammenhæng, afslutter Anne Mangen.