Ny, stor læsevaneundersøgelse på vej

Resultaterne bliver altid afventet med spænding, når danske børns læsevaner bliver undersøgt. Læser børnene mere eller mindre end tidligere? Hvilke bøger vælger de? Læser de på skærm eller på papir – eller lydbog? Og hvad betyder de digitale mediers stigende indflydelse i børnekulturen for børns læsevaner?

Læsevaneundersøgelse skal styrke bibliotekers formidling

Nu er tænketanken Fremtidens Biblioteker, Københavns Biblioteker, videncenteret Læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning gået sammen om projektet Greb til læselyst – en generation af stærke læsere, der skal styrke og udvikle bibliotekernes formidling til unge læsere. Og i den forbindelse foretager Læremiddel.dk en stor, ny læsevaneundersøgelse, der skal ligge til grund for projektets videre tiltag.

Med sine 8.721 respondenter er der tale om den største undersøgelse af danske børns læsning nogensinde – og dertil har undersøgelsen også en kvalitativ dimension. Resultaterne skal først og fremmest bruges til at styrke bibliotekernes formidling og tilbud til de unge læsere. Det vil bl.a. ske gennem såkaldte praksisvisitter, hvor bibliotekarer vidensdeler ved at komme på besøg hos hinanden; et tiltag som Nationalt Videncenter for Læsning skal stå for.

Læsevaneundersøgelser gennem årene

På trods af at der ikke er nogen overordnet plan for, hvor ofte eller hvordan børns læsevaner skal undersøges, og hvem der skal gøre det, er danske børns læsevaner med jævne mellemrum blevet undersøgt.

Sidste gang der blev lavet en stor læsevaneundersøgelse var i 2010, hvor Stine Reinholdt Hansen undersøgte 9-12-årige børns læsevaner som en del af sit ph.d.-projekt på Aarhus Universitet: Når børn vælger litteratur – læsevaneundersøgelse perspektiveret med kognitive analyser. Inden da blev børns læsning i 2000 og 2001 undersøgt af Center for Børnelitteratur ved Anette Øster og Torben Weinreich; undersøgelser som Stine Reinholdt Hansen fulgte op på ti år efter. Og tidligere endnu har både Danmarks Lærerhøjskole og Kulturministeriet undersøgt børns læsevaner i forbindelse med undersøgelser af børns fritids- og medievaner.

Også en kvalitativ vinkel denne gang

Stine Reinholdt Hansens undersøgelse viste bl.a., at de 9-12-årige især foretrak populære seriebøger, når de læste i fritiden, og derfor udforskede Stine Reinholdt Hansen efterfølgende netop den type litteratur i sin ph.d.-afhandling ved hjælp af kognitive analyser. Dengang fik hun ikke mulighed for at følge de kvantitative data op med kvalitative interviews af børnene om deres litteraturvalg.

Det får hun lejlighed til nu, hvor hun sammen med faglig konsulent Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning skal lave en kvalitativ delundersøgelse af børns læsevaner, der kommer til at supplere og uddybe den kvantitative undersøgelse.

Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning udtaler i den forbindelse:

- Vi er rigtig glade for, at den kvalitative dimension også kommer med i projektet, for det har der sjældent været mulighed for i tidligere læsevaneundersøgelser. Og vi er spændte på, hvilke konklusioner der vil vise sig. 

Mens vi venter på resultaterne…

Alle spørgeskemaer fra de 8.721 børn i alderen 9-14 år, der har deltaget i den kvantitative undersøgelse, er allerede blevet indsamlet, og Stine Reinholdt Hansen er sammen med ph.d. og lektor Stig Toke Gissel og adjunkt Morten Rasmus Puck ved at bearbejde resultaterne. 

Hvad nyt de vil vise os om børns læsevaner, har de ikke endelige svar på endnu, men Stine Reinholt Hansen vil dog godt afsløre, at brugen af digitale medier fylder en del i børns fritid, og at det selvfølgelig har indflydelse på deres læsevaner. Hun udtaler:

- Vi har bl.a. spurgt ind til børnenes opfattelse af læsning, hvilke medier de anvender, både når de vil vide noget, og når de skal hygge sig, og så har vi spurgt ind til inspirationskilder, til brug af skole- og folkebiblioteket, samt hvilke bøger børnene læser. 

Resultaterne af den kvantitative undersøgelse vil ligge klar i løbet af sommeren og kommer til at danne afsæt for de spørgsmål, som skal nærstuderes i den kvalitative undersøgelse. ​