Svært at sætte ord på god litteratur

At sætte ord på litterær kvalitet er sværere end som så, konkluderer en ny ph.d.-afhandling fra Syddansk Universitet, skrevet af Maja Lucas. Nationalt Videncenter for Læsning har mødt Maja Lucas for at høre mere om, hvordan man kan sige noget om litterære værkers kvalitet.

- Noget af det, jeg har lært ved at arbejde med kvalitet, er, hvor filosofisk komplekst det er. I starten havde jeg selv den holdning, at bøgers kvalitet kan aflæses af deres sprog og stil, men jo mere jeg gravede mig ned i det, jo mere kunne jeg se, at jeg slet ikke kunne stå inde for den tankegang. Fordi den enkelte læsers bevidsthed også altid vil spille afgørende ind, siger Maja Lucas.

Maja Lucas valgte at undersøge spørgsmålet om litterær kvalitet ved at se nærmere på den oplevelse af intensitet, man får, mens man læser.

Hun fortæller:

- Forfatteren John Keats, en af de engelske romantikere, mente, at intensitet er den allervigtigste kvalitet i et kunstværk. Og den tanke kan man også finde i dag hos nyere teoretikere, der arbejder med affekt, altså spørgsmålet om et kunstværks følelsesmæssige virkning.

- Da jeg begyndte at undersøge intensitet, kom jeg i første omgang frem til, at det er umuligt at definere intensitet som én bestemt ting – ligesom det er umuligt præcist at definere, hvad der bestemmer et værks litterære kvalitet. Derfor valgte jeg at pege på tre overordnede måder at anskue intensitet på.

Et inspirationskatalog over former for intensitet

De tre former for intensitet, Maja Lucas slår ned på i sin afhandling, er

• intensitet som koncentration, kompression eller minimalisme
• intensitet som ’for meget’-hed, overstrømmende, voldsomt og heftigt
• intensitet som det markante, der vækker stærke følelser hos læseren ved f.eks. at være chokerende, dybt tragisk eller meget morsomt

Maja Lucas uddyber:

- Hvor de to første især angår værkets form, handler den sidste mest om værkets indhold, men for alle tre gælder det, at det er i læserens møde med værket at intensiteten skabes.

- I min afhandling valgte jeg at undersøge intensitet i praksis ved at analysere tre litterære værker, der kan ses som et udtryk for de tre former for intensitet. Det var den norske minimalist Kjell Askildsens novellesamling Thomas F’s siste nedtegnelser til almenheten. Peer Hultbergs kæmperoman Requiem og Yahya Hassans digtsamling YAHYA HASSAN. Frem for at komme med fasttømrede definitioner var målet at lave en art inspirationskatalog.

Unuancerede vurderinger af litteratur

Maja Lucas valgte at undersøge intensitet og kvalitet ved at gå til skønlitteraturen selv, men en anden oplagt tilgang kunne have været at analysere den måde, som anmeldere vurderer litteratur på.

Hun uddyber:

- I boganmeldelser bliver intensitet meget ofte fremhævet som et kvalitetskriterium. Og samtidig har forskellige anmeldere tydeligvis helt forskellige opfattelser af, hvad både intensitet og kvalitet er. 

Andre steder, hvor litteraturen bliver vurderet i offentligheden, er gennem bestsellerlister, litterære priser og kanonlister, og dem er Maja Lucas skeptisk overfor:

- Der er hele tiden tusindvis af forskellige holdninger. Man bør, mener jeg, tage højde for, at kvalitet kan diskuteres. Det samme gælder i forhold til kanondebatten. Jeg forstår godt, at intentionen er at formidle nogle gode værker til andre, men man kommer hurtigt over i en meget forenklet sportsmetaforik, hvor man udnævner ’de 10 bedste’ og glemmer, at andre læsere kan have lige så kvalificerede meninger.

- Jeg synes, at man skal fremme kvalitet og præsentere mennesker for alle mulige gode værker. Men man må også være bevidst om, at gode værker ikke bare er én ting, og at smag også er noget der skifter afhængig af den historiske tid, man befinder sig i, afslutter Maja Lucas.

Og med den sidste bemærkning i baghovedet er det måske meget sigende, at det er gennem et fokus på intensitet og følelser, at Maja Lucas har valgt at undersøge den litterære kvalitet – netop nu.