Udfordring at undervise i nabosprog

Dansklærere står ofte over for store udfordringer, når de skal undervise i nabosprog. For forestillingen om et nordisk sprogfællesskab er i høj grad et ideal, der ikke har meget hold i nutidens virkelighed. Erfaringer med og refleksioner over nabosprog opstår dog, når eksempelvis svenske og danske elever samtaler om, hvad der optager dem i deres hverdag.

Hvis nabosprogsundervisningen skal lykkes, er det derfor vigtigt, at de faglige og sociale dagsordener peger i samme retning. Det er en af konklusionerne i Tom Steffensens ph.d.-afhandling om ’Nabosprog i danskundervisningen’ (2016), som han fortalte om på konferencen Dansk i Mange Retninger.

Åbninger i nabosprogsindlæringen

- Formålet med ph.d.-projektet var at se på nabosprogsundervisningens muligheder og udfordringer i den danske folkeskole. Det gjorde jeg ved at følge et udviklingsprojekt med netbaseret samarbejde mellem danske, svenske og norske skoleelever, fortæller Tom Steffensen og viser et udskrift af en samtale mellem danske og svenske elever i 8. klasse.

- Situationen er den, forklarer han, at tre danske drenge skal kommunikere over Skype og via chat med to svenske piger. Formålet er, at de skal interviewe hinanden til en fælles avis på nettet.

- Drengene lægger ud med en smule pjattet at spørge til, om der er koldt i Sverige, og om pigerne står på ski. Men efter lidt tid finder gruppen faktisk et fælles samtaleemne, nemlig musik, nærmere bestemt genren metalmusik. De udveksler bandnavne og taler om, hvorvidt de har været på Roskilde Festival.

- Samtaler, der på den måde relaterer til elevernes egne hverdagserfaringer, pointerer Tom Steffensen, er dem, hvor det er muligt at få øje på sproglig læring.

Dumme danskere

- Men misforståelser opstår dog stadig, siger han. Da pigerne skriver ’Dom är danska’ om metalbandet Volbeat, tror drengene, at de mener ’dumme danskere’. Ofte indgår der sådanne stereotypier i elevernes samtaler, som f.eks. spørgsmålet ’Står I meget på ski?’ også vidner om.

Alligevel får Tom Steffensen vist med sit eksempel, hvordan de danske drenge i løbet af relativ kort tid begynder at opbygge strategier til at kommunikere med pigerne: De taler langsomt, gentager sig selv, stiller spørgsmål, bruger google translate og anvender både tale og skrift (chat).

- Eksemplet er da også lidt af en ’best case’, siger Tom Steffensen.

Og hermed bekræfter det netop ph.d.-projektets pointering af, at der både skal være faglige og sociale grunde til at beskæftige sig med nabosprog, for at eleverne engagerer sig.

Som når danske 8. klasseelever både får sig en munter og indholdsrig snak om metalmusik med nogle jævnaldrende piger og samtidig udvikler nogle generelle strategier til at kommunikere bedre med svenskere.