Digitale tekster i det hybride klasserum

I de seneste år er det sket en voldsom acceleration i brugen af digitale medier i de danske skoler. Computere, tablets og smartphones har gjort deres indtog og bruges af eleverne til alt fra informationssøgning, tekstproduktion til, i frikvartererne, Netflix og sociale medier.

Den digitale udvikling betyder, at undervisningen antager en ny form, og at eleverne møder tekster, der adskiller sig en del fra trykte tekster. Noget, der igen har betydning for, hvilke læsestrategier de skal anvende.

En af de forskere, der har beskæftiget sig med denne udvikling, er Jens Jørgen Hansen, lektor og ph.d. ved Syddansk Universitet i Kolding. Centeret spurgte ham, hvad der særligt karakteriserer nutidens klasserum og digital læsning i skolen.

Det hybride klasserum

I gamle dage foregik undervisningen på ét sted og på ét tidspunkt, alle havde den samme lærebog og deltog i det samme forløb. Men med smartboards, computere og, ikke mindst, adgang til internettet foregår skolens undervisning nu på forskellige steder og med forskellige tekster, og det gør, mener Jens Jørgen Hansen, at den kan kendetegnes som hybrid:

- Der er en hybrid deltagelsesform, hvor eleverne både skal deltage fysisk nærværende i klasserummet sammen med de andre elever og læreren, samtidig med at der en deltagelsesform, som er netbaseret, hvor eleverne skal orientere sig på nettet og løse opgaver og kommunikere med andre elever dér, forklarer han videre.

- Endelig betyder det, at eleverne møder digitale tekster, og det stiller nye krav til, hvordan vi læser.

Digitale tekster i det hybride klasserum

Ifølge Jens Jørgen Hansen er digitale tekster karakteriseret ved, at indholdet i dem ikke præsenteres i en bestemt rækkefølge. Den skaber eleven nemlig først selv, når han eller hun bevæger sig rundt i teksten.

De digitale tekster kendetegnes også ved, at de er interaktive, og så kan eleven selv være medskaber af teksten ved eksempelvis at respondere på den. Endelig er digitale tekster typisk multimodale, fordi de ofte består af både tekst, billeder, lyd og video.

- Det, at eleverne er medskabere af teksten, kan være meget motiverende i undervisningen og åbne op for en større deltagelse og måder at involvere sig på, fordi man for eksempel kan dele og bearbejde teksten på et utal af måder, forklarer Jens Jørgen Hansen og påpeger samtidig, at der dog ingen garanti er for dybe læreprocesser i arbejdet med dem, da eleven let kan blive distraheret af, hvad der foregår på skærmen og blive fraværende i undervisningssituationen.

Pålidelighed og forståelse skal i fokus

Jens Jørgen Hansen mener, at der er to ting, man særligt skal være opmærksom på, når eleverne skal arbejde med digitale tekster.

- De skal for det første finde, vurdere og få adgang til tekster, der giver dem pålidelig viden om det emne, de vil vide noget om. For det andet skal de finde mening i de digitale tekster. Det er vigtigt, da digitale tekster ofte er som en slags puslespil, som man selv skal skabe mening i ved at samle forskellige elementer. Derfor skal de i forståelsesarbejdet både kunne zoome ind på en detalje i teksten og zoome ud for at danne sig et helikopteroverblik over teksten.

Sådan kan læreren arbejde med digitale tekster

Læreren kan, mener Jens Jørgen Hansen, støtte eleverne i læsningen af digitale tekster ved at lade dem arbejde med de læseforståelsesstragier, som i forvejen bruges til faglige tekster. Det kan fx være via arbejde med hukommelsesstrategier, organiseringsstrategier, elaboreringsstrategier og overvågningsstrategier. Samtidig tilføjer den digitale dimension muligheden for at samarbejde om og dele tekster:

- Læreren kan hjælpe eleverne med at udnytte det digitale rum i forbindelse med fx projektarbejde og læse og skrive sammen om en artikel, de skal bruge, selv om de ikke er i det samme fysiske rum, slutter han.