Ordblindhed skal på den politiske dagsorden

50.000 børn i den danske grundskole har store læse-stavevanskeligheder. Heraf udgør ordblinde langt den største gruppe.

Ordblindhed giver eleverne store problemer med at læse, stave og skrive og regnes derfor som den mest udbredte barriere for et barns læring. Derfor er 50.000 et tal, som det er bydende nødvendigt at reagere på. 

I uge 40 var det national ordblindeuge her i Danmark. Egmont Fonden har ordblindhed som årstema i 2018 og har afsat 20 mio. til området. Og fonden er netop udkommet med rapporten ”Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge”.

Så opmærksomhed på ordblinde er heldigvis på vej ind i politikeres og uddannelsesansvarliges synsfelt.  Egmont Fondens rapport viser dog, at det langt fra er alle ordblinde børn, der identificeres, og at der er meget store forskelle fra kommune til kommune på, hvor mange elever der tilbydes at tage den tværgående, nationale ordblindetest. 

Egmont Fonden og en række ordblinde elever fra deres børnepanel opfordrer til, at ordblinde elever opspores så tidligt som muligt. Det er ofte en lettelse for børnene at få at vide, at de er ordblinde, da de så ikke længere skal bære rundt på et usynligt problem. Lige så vigtigt er det, at skoler og kommuner hurtigt følger op. Dels med særligt tilrettelagte forløb, hvor eleverne lærer at forstå og håndtere deres ordblindhed, dels ved at give eleverne de rette hjælpemidler og lære dem strategier til at deltage i den faglige undervisning.   

I centerets arbejde med børns sprog og sprogudvikling i skoler og dagtilbud møder vi hver dag pædagoger, børnehaveklasseleder og dansklærere med særlig viden om børns sprog, læsning og læsevanskeligheder. Centerets opfordring er, at ansvaret ikke ligger hos disse alene.   

En elev er ikke kun ordblind i danskfaget. Eleven er ordblind i alle fag. Derfor er det noget, alle lærere må forholde sig til og have faglige strategier til at håndtere. Desuden må alle lærere og pædagoger i skolen kunne undervise i og hjælpe ordblinde elever med deres læse- og skriveteknologier i forbindelse med den daglige undervisning.
Men man kan ikke bare sådan lige undervise ordblinde. Det kræver viden, og derfor er det vigtigt, at lærerstuderende, pædagoger og lærere får tilbudt kompetenceudvikling, så de kan føle sig på sikker faglig grund. 

Nogle ordblinde børn er mestre i at kompensere for deres ordblindhed. En dag har de dog ikke tiden og kræfterne til det. Ordblindheden slår igennem, i takt med at læsebehovet øges. Vi må derfor være åbne for, at der, selv om der er fokus på en tidlig opsporing og selv om fagpersoner, lærere og pædagoger er opmærksomme, stadig vil være unge, hvor ordblindheden først afdækkes sent. Det være sig i 7., 8. eller 9. klasse, i ungdomsuddannelserne eller på de videregående uddannelser. Derfor er der behov for, at vi også sætter fokus på ordblindhed i udskolingen såvel som i ungdomsuddannelserne.    

I centeret hilser vi et solidt fagligt grundlag for viden om ordblindhed velkomment hos alle fagprofessionelle. Og vi håber, at en uddannelsespolitisk indsats og kommunalt prioriterede ressourcer kan føre til, at Danmark kan være et samfund, hvor ordblinde elever får de samme muligheder som andre.