Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Tag på tur i sprogland med den blå elefant

Den blå elefant skal ud at køre – og andre ideer til et sprogligt fokus i dagtilbud er titlen på et nyt idekatalog, som centeret står bag.

Kataloget samler og formidler gode ideer fra pædagoger til pædagoger til, hvordan man kan understøtte børn i dagtilbud i at blive aktive sprogbrugere.

25 gode ideer

I kataloget kan man læse 25 eksempler på, hvordan pædagoger har arbejdet med sprog.

Eksempelvis refererer titlens blå elefant til en vuggestue, hvor elefanten fra bøgerne om ”Mimbo Jimbo” blev klippet ud, lamineret og lagt frem. Der gik ikke længe, inden den var del af børnenes lege, og børnene fortalte om alt det, den blå elefant kunne gøre. Ved at gøre en litterær figur konkret skabte pædagogerne grobund for, at den kunne flytte ind i børnenes hverdag og skrue op for børnenes sprog.

Alle katalogets ideer er udviklet i projektet Pædagoger på sprogvisit, hvor pædagoger fra i alt 8 dagtilbud, fordelt på 4 kommuner, tog på besøg i naboinstitutionen for at få inspiration til deres eget arbejde med at styrke børns sprog.

  • Film med gode ideer til sprogligt fokus i dagtilbud

    I forbindelse med projektet Pædagoger på Sprogvisit er der lavet fire film, der dels formidler metoden, dels ideer fra praksis og endelig hvordan man kan implementere det sproglige arbejde i hverdagen. De fire film kan ses nedenfor.

     

    .

     

     

      

Del siden på email

Du deler et link til siden: Tag på tur i sprogland med den blå elefant