Pædagoger på sprogvisit

På sprogvisitterne rettes blikket mod, hvordan der arbejdes med sprog i dagtilbud og børnehaveklasser i andre institutioner. Pædagogerne går på sprogvisit for at hente ideer og inspiration med hjem til egen institution og ad den vej kvalificere det pædagogiske arbejde med børn og sprog.

Pædagogerne møder nye verdener og kvalificerer gennem refleksion og aktiviteter deres viden om, hvordan de kan guide børn til at blive kreative sprogbrugere. De bringer nye ideer om sprog, lyd, skrift, ordforråd og andre sprog- og literacyfremmende legeaktiviteter ind i det lokale læringsmiljø i dagtilbuddet. De lærer at fokusere på sproglig udvikling med et særligt systematisk blik, når de er på sprogvisit.

Når pædagogen går på sprogvisit får han/hun blik for anderledes måder at arbejde med tidlig literacy på. Pædagogen inspireres og prøver forskellige literacyholdige tiltag af i egen institution og deler erfaringer med de øvrige kolleger på stedet. Derfor spredes erfaringer kolleger imellem, og pædagogerne lærer af hinanden.

Nationalt Videncenter for Læsning støtter pædagogerne undervejs i deres sprogvisitter og faciliterer kompetenceudvikling gennem gensidige inspirationer. Konsulenter fra videncenteret bringer i den proces nyeste viden om tidlig literacy frem til fælles refleksion og inspirerer pædagogerne til at udvikle en literacypædagogik, der kan støtte børns sproglige udvikling.

I 2017-2018 produceres fire film med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet. De fire film handler om:

- Sprogvisit som metode – hvordan går man på sprogvisit?
- Sprog og literacy i dagtilbud – hvordan understøtter pædagogerne børns sproglige udvikling gennem aktiviteter og rumindretning?
- Sprog i hverdagens rutiner - hvorfor er det godt at sætte ord på i hverdagens rutiner
- Literacypædagogik og literacypolitik – hvordan kan ledelsen understøtte et fokus på sprog og literacy i dagtilbuddet?

Filmene vises her på hjemmesiden i juni 2018.

Metoden sprogvisit er inspireret af etnografiske forskningstilgange, hvor man går på visit i en naboinstitution og med et observationsskema i hånden registrerer, hvordan sprog indgår i aktiviteter og rutiner i naboinstitutionens dagligdag.

Når pædagogerne har været på sprogvisit, holdes et teammøde, hvor observationer fremlægges efter tur og danner udgangspunkt for efterfølgende fælles refleksioner. Teamet beslutter sig dernæst for 1-2 literacyfremmende tiltag i form af indretning af fysisk rum, aktiviteter eller forholdemåder, der kan afprøves i egen praksis, hvorefter de gennemfører afprøvningen. Visitrunden kan herefter begynde forfra.

Kompetenceudvikling sker lokalt gennem de reflekterende teamsamtaler og afprøvning af nye tiltag.

Når man er på sprogvisit, er man nysgerrigt undersøgende; man observerer og spørger gerne til det, der foregår, men man vurderer ikke det observerede eller fortæller om egen praksis. Man anvender de nye indsigter til at forbedre egen praksis og udvikle en literacypædagogik lokalt.

Hasse, C. (2011): Kulturanalyser i organisationer: Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. Samfundslitteratur.

Hasse, C., Brok, L. S., Bjerg, H., Kamstrup, A. K., Fossdal, W., & Rosenbæk, P. (2013): Forbløffende praksisser. Et interventionslaboratorium. Aarhus Universitetsforlag.

Plauborg, H., Andersen, J. V., & Bayer, M. (2007): Aktionslæring – læring i og af praksis. Gyldendal Akademisk.

Sylva, K., Melhuish, E., Sammons, P., Siraj-Blatchford, I., & Taggart, B. (2004): The Effective Provision of Pre-School Education (EPPE) Project: Findings from Pre-school to end of Key Stage 1. http://www.researchconnections.org/childcare/resources/7215

Allinge Børnehus
Leder Peter Cornelius Pedersen
Bornholms Kommune

Børnehuset Nordstjernen
Leder Annette Nielsen
Bornholms Kommune

Børnehuset Kongeleddet
Leder LisLone Kamper
Lolland Kommune

Børnehuset Tryllefløjten
Leder Pia Mortensen
Lolland Kommune

Børnehuset Tryllestien
Leder Annette Bonibay
Hvidovre Kommune

Børneinstitutionen Vedbyholm
Leder Bente Østergaard
Hvidovre Kommune

Børnehuset Rosenly
Leder Merete Jensen
Albertslund Kommune

Børnehuset Storken
Leder Tove Stalk
Albertslund Kommune

I projektet er der taget en række billeder af læse-, skrive- og sprogsituationer. Vi har samlet et par stykker nedenfor.

Læsestund, To børn fra institutionen Kongeleddet på Lolland læser for hinanden

Hånddukker sætter snak i gang. Dialogisk dukketeater i Børnehuset Nordstjernen i Rønne

Efterårstemaet i Storken er dokumenteret med børnenes produktioner. Pædagogen har sat fokus på, hvordan det sproglige potentiale i forskellige oplevelser og erfaringer, f.eks. ture ud af huset, kan udnyttes ved at samle op gennem tegninger, skriblerier, samtaler og genfortælling af turen.

I børnehaven i Storken er sansegåder med mel og syltetøj og andet godt i hemmelige poser fulgt op med tegninger og skriblerier. Pædagogen har sat børnenes ord på skrift, og børnene får kategoriseret sanserne: Hvad jeg smagte, og hvad jeg mærkede.

I Hvidovre har de lavet en læsekrog i børnehaven. Uglen sidder på armlænet og læser med

På en institution i Hvidovre tegner børnene selvportrætter

I forbindelse med projektet Pædagoger på sprogvisit er der lavet fire film, der dels formidler metoden, dels ideer fra praksis og endelig hvordan man kan implementere det sproglige arbejde i hverdagen. De fire film kan ses nedenfor. 

.

Centeret har udviklet ”Vores literacymiljø”. Et redskab, der guider pædagoger til at blive opmærksomme på, hvordan omgivelserne inviterer børnene til at blive sprogligt nysgerrige.

Vores Literacymiljø” er udfærdiget på en måde, der sætter diskussioner om rumindretning, samtalekultur og aktiviteter på dagsordenen. Det hele foregår gennem en struktureret samtale delt op i tre runder, hvor pædagogerne først observerer og noterer i et særligt skema, dernæst diskuterer ved hjælp af spillekort og endelig sætter ord på fælles handling. Redskabet kan downloades gratis nedenfor.

• Vejledning
• Vejledning til runde 1
• Spilleplade (anvendes ved runde 2)
• Spillekort (anvendes ved runde 2)
• Vejledning til runde 3