Genreskrivning for ordblinde elever

Mange ordblinde elever har et meget anstrengt forhold til skrivning, og det bliver ikke nemmere, når eleverne kommer i udskolingen. Kamma Dencker, der er underviser på Farsø Efterskole, bygger sin skriveundervisning op med udgangspunkt i australsk genrepædagogik, samtidig med at læse- og skriveteknologien indtænkes. Det er en kombination, som hun mener styrker og motiverer de ordblinde elever i deres skriveudvikling. 

Genren som udgangspunkt for de ordblindes skrivning

Genreskrivning er efterhånden en meget udbredt måde at planlægge skriveundervisning på i grundskolen. Kamma Dencker peger på, at der også er mange fordele ved at arbejde ud fra genrer, når ordblinde elever skal skrive:

- Det giver mulighed for at lave mere præcise og forståelige mål for elevernes progression i skrivning. Det giver mig også chancen for at give mere eksplicit respons i forhold til den tekst, de har skrevet, så de ved, hvad de skal gøre bedre næste gang. Det sidste er særligt vigtigt for ordblinde elever, så der skabes motivation og meningsfuldhed. 

Genreskriveundervisning af ordblinde på skærm           

I undervisning i genreskrivning indgår lærerens modellering af, hvordan man skriver i genren som et naturligt element. Det sker ofte via en klassesamtale. De ordblinde kan have så vidt forskellige udfordringer, at alt for meget fælles undervisning ikke nødvendigvis giver mening. Derfor arbejder Kamma Dencker med modellering via skærmoptagelser, hvor hun tilpasser modelleringen til den enkelte elev:

-Jeg optager for eksempel vejledninger i, hvordan man skriver i en genre, samtidig med at jeg modellerer, hvordan man skriver. Der er via min stemme også et genkendeligt element, som støtter dem i deres arbejde, i stedet for at vælge en tilfældig optagelse, der ligger på YouTube. I min forklaring inddrager jeg også læse- og skriveteknologi, så de kan se, at ordforslagene arbejder, mens jeg metakommunikerer om, hvad jeg gør. 

Læse- og skriveteknologi kombineret med genreskrivning     

Når eleverne for eksempel skriver en fagtekst i et af skolens fag, så er det nærliggende at indtænke læse- og skriveteknologi, fortæller Kamma Dencker: 

- I arbejdet med for eksempel naturfag, er det oplagt, at man bruger læse- og skriveteknologien, så eleverne får en individuelt tilrettelagt ordbog med fagord til faget. Her bruger jeg også skærmoptagelser til at støtte eleverne i at lære, hvordan de bruger og selv kan tilføje ord til deres ordbog.

- Jeg kombinerer brugen af ordbogen med anvendelse af skriveskabeloner, som giver simple bud på, hvordan den faglige tekst kan opbygges. Skriveskabelonerne kan også støtte de ordblinde elever, der har behov for det med sætninger, der kan hjælpe dem med at komme i gang med starten, midten og slutningen af den faglige tekst. Det aflaster de ordblinde elevers arbejdshukommelse, så de kan fokusere på det, der er væsentligt i deres skrivning og på forståelsen af faget. 

De ordblindes modvilje mod læse- og skriveteknologi 

Mange af de ordblinde elever, der starter på efterskolen, hvor Kamma Dencker underviser, har i løbet af skoletiden oparbejdet en modvilje mod at anvende læse- og skriveteknologi. De har gerne villet skjule deres ordblindhed, og det gør man lettest ved ikke at vise brugen af læse- og skriveteknologien frem for omverdenen. Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at hun som lærer hele tiden selv anvender teknologien, så hun sender de rigtige signaler til eleverne. For selv om de ordblinde er blandt ligesindede på efterskolen, så er de også her meget forskellige i deres brug, påpeger hun:

- Nogle dikterer hele teksten, når de skriver, mens andre kan nøjes med at bruge de ordforslag, som teknologien stiller til rådighed, når de skriver, og denne forskellighed er ikke alle elever glade for at udstille. Men at bevidstgøre dem om, at den ene har brug for det ene, mens den anden har brug for en anden måde at gøre brug af hjælpemidlerne på, er væsentlig. 

Udviklingen i brugen af læse- og skriveteknologi

Derfor har Kamma Dencker udarbejdet et evalueringsredskab inspireret af Ingvar Lundbergs model for skriveudvikling, hvor evalueringen af elevens brug af læse- og skriveteknologi er i fokus.

Modellen sætter hende i stand til at indplacere eleven, der "hører teksten igennem flere gange ved lav hastighed for at fange fejl og mangler" i forhold til eleven, der kan "ændre hastighed og stemme for at rette", hvis der er behov for en oplæserstemme, der har en mere distinkt udtale for at høre, om et ord er stavet rigtigt, men også anvise en progression for eleven, der "undlader at bruge LST", der kan ende med "at benytte LST til skriveprocessen, til trods for at andre gør noget andet". Via skriveudviklingsmodellen bliver progressionen tydelig - også for eleven. Citaterne er fra Kamma Denckers skriveudviklingsmodel, som er tænkt som et supplement til Ingvar Lundbergs artikel. Du finder hele hendes model via et link under denne artikel. 

Man skal skrive for at kommunikere

For Kamma Dencker er det væsentlige i arbejdet med ordblinde elever tålmodighed og opstilling af mål, der er inden for den nærmeste skriftlige udviklingszone. Hun giver et eksempel med en pige, hun underviste, som var så ordblind, at hun ikke kunne læse, hvad hun selv skrev, og samtidig havde hun ikke strategier til at rette sin tekst med. Hun startede med at kunne skrive et par linjer i forbindelse med forskellige skriveøvelser. Efter et års undervisning hos Kamma Dencker kunne hun diktere en sides skriftsprog, og efter et år mere kunne hun også rette sin tekst igennem. 

Eleven nåede så langt, fordi hun kunne se det meningsfulde i opgaven, fortæller Kamma Dencker:

- Det væsentlige er, at de ordblinde elever kan kommunikere, og at de kan gøre det inden for den genre, de skriver i. Og at de kan gøre det på en måde, så det bidrager ind i deres eget liv, om det så er i en bestyrelse eller på de sociale medier, de gebærder sig. Det væsentlige er, at de oplever, at de er livsduelige, også skriftligt.