Aktuelt
Læsebånd på dansk grund
Landet over læser elever i 20 eller 30 minutter i undervisningstiden i løbet af skoledagen i såkaldte læsebånd. I artiklen"Læsebånd på dansk grund" undersøger Lene Storgaard Brok og Simone Lysholt Geer, hvordan dette læsebånd defineres og begrundes på dansk grund. Artiklen kortlægger blandt andet de begrænsede undersøgelser af danske læsebånd, der findes.
Læsebånd betyder forskellige ting rundt om i landet
Nogle steder forstås læsebånd som stillelæsning. Her læser eleverne individuelt og indenad, og alle elever skal være stille. Andre steder bruges læsebåndet til læseundervisning, og lærerne guider og instruerer, og der er også eksempler på steder, hvor læsebåndet anvendes til makkerlæsning, hvor eleverne læser med hinanden. Den første brug af læsebånd var i 2003 på Holsbjergskolen i Albertslund, og her var rammen 20 minutters stillelæsning.
Læsebåndets effekt på elevernes færdigheder
Lene Storgaard Brok og Simone Lysholt Geer eftersporer også viden om, hvorvidt læsebånd bidrager til, at eleverne bliver bedre læsere. International forskning peger i retning af, at 20 minutters læsning om dagen kan have en positiv effekt, hvis særlige forudsætninger er opfyldt, men den viden, der findes om læsebåndet i Danmark er så begrænset, at det er problematisk at konkludere noget samlet om læsebåndet i Danmark. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2013 konkluderer således, at der ingen effekt af læsebåndet er at spore på mellemtrinnet.
Mere viden søges
Samlet set ender artiklens forfattere med at konkludere, at der er behov for ny forskning og viden. Dels om de mange måder læsebånd praktiseres på i de danske skoler, og dels et læsefagligt og læsedidaktisk grundlag at praktisere læsebånd på.