Når PISA peger ind i læsedidaktikken

Hvordan går det med de 15-årige elevers læsekompetence i Danmark? Ganske fint, men der er plads til forbedring, er det korte svar, hvis man gransker den nye PISA-undersøgelse, PISA 2018.

PISA gennemføres hvert tredje år, hver gang med særligt fokus på et af de tre faglige områder: naturfag, læsning og matematik. Denne gang var det læsning, og resultaterne viser, at Danmark fortsat har en lille top bestående af yderst stærke læsere, samt at langt de fleste 15-årige elever læser på et niveau, så de kan deltage i samfunds- og arbejdsliv samt tage en uddannelse. Dog er der stadig en sjettedel af de unge, som er så svage læsere, at det er en meget alvorlig begrænsning for dem.
Billedet er nok kendt for dem, der har fulgt PISA-undersøgelsen, siden den blev gennemført for første gang i 2000. Danmark udviser en høj grad af stabilitet og ligger fortsat signifikant over gennemsnittet for OECD-landene.

Spørger man Nationalt Videncenter for Læsnings seniorforsker Jesper Bremholm, der sammen med professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Pædagogiske Universitet har gennemført analysen af de danske PISA-data, så er det ikke på stabiliteten, man skal rette blikket hen, hvis man skal reagere på og diskutere undersøgelsens danske resultater ind i en skolesammenhæng. Langt vigtigere er det at fokusere på læserne i bunden af undersøgelsen. Det kalder på en læsedidaktik, der kan løfte de svage læsere.

Desuden mener han, at det er væsentligt at vie det læsebegreb og den niveaudeling af læsekompetencer, som PISA arbejder med, opmærksomhed, da de i høj grad stemmer overens med den forståelse af læsning, som fremgår af formål for folkeskolen og fælles mål for dansk, læsning. PISA kan således bidrage til en uddybning af og et sprog for den læsekompetence, som eleverne skal udvikle i skolen.

Svage læsere skal lære bevidst og reflekteret læsning

- PISA arbejder med et læsebegreb, hvor læsekompetence handler om at kunne forstå, bruge, vurdere, reflektere over og engagere sig i tekster, så man kan opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og deltage aktivt i samfundslivet. Det er elevernes evner til dette, der testes, og som svag læser betyder det selvsagt lav kompetence i samme, forklarer Jesper Bremholm.

- Der er omtrent samme andel svage læsere i de nordiske lande, som vi traditionelt sammenligner os med, samt, dog i lidt mindre grad, i de lande, der ligger markant over OECD-gennemsnittet, såsom Finland og Canada. Estland, som ligger helt i toppen, når det handler om udvikling af de 15-åriges læsekompetence, har 11,1 % svage læsere. Det viser, understreger han, at andelen af svage læsere ikke behøver at være så stor, som den er i Danmark.

Som svag læser i PISA-undersøgelsen kan man forstå den bogstavelige betydning af sætninger eller korte tekstuddrag, man kan finde det overordnede emne eller formål i teksten, og så kan man skabe simple forbindelser mellem informationer, der er placeret i nærheden af hinanden.

- Man kan altså godt forstå en tekst, sådan helt basalt, opsummerer Jesper Bremholm, men, tilføjer han, man har svært ved at læse og forstå længere tekster, svært ved at hente information ud af teksten, svært ved at gennemskue afsenderens intentioner med teksten og svært ved at vurdere teksters troværdighed. Man har svært ved at drage følgeslutninger mellem tekstdele og på tværs af flere tekster, og så har man svært ved at opdage og håndtere modstrid i tekster. Det er alt sammen læsekompetencer, der er af væsentlig betydning. Hvis man ikke mestrer dem, kan det begrænse eleven i at gennemføre en uddannelse og på sigt måske også i at kunne varetage et arbejde. Så det at være en svag læser kan have alvorlige konsekvenser.

- Hvis vi i Danmark ønsker færre svage læsere og flere dygtige læsere, så er det afgørende, at vi opkvalificerer læseundervisningen, påpeger han. Ikke kun i danskfaget men også på tværs af fag og gennem hele skoleforløbet. Eleverne skal ikke kun lære at afkode og forstå tekster på et bogstaveligt niveau, de skal også understøttes i anvende de tekster, de møder i undervisningen til noget, og så skal de i højere grad lære at uddrage relevant information i tekster, vurdere dem samt forholde sig kritisk til dem.

PISA’s syv læseniveauer som didaktisk potentiale

For en yderligere indsigt i og forståelse af PISA’s læsekompetencebegreb henviser Jesper Bremholm til de syv niveauer for læsekompetence, som er udviklet i PISA 2018, og som sådan er et vigtigt resultat af PISA-undersøgelsen. Niveauerne rummer præcise beskrivelser af, hvad 15-årige læsere med forskellige grader af læsekompetence kan og ikke kan i forhold til læsning.  

På niveau 4, som er niveauet for en relativt god læser, kan eleven forstå lange komplekse tekster med en form og et indhold, som ikke er velkendt. Eleven kan sammenholde og sammenligne udsagn og påstande på tværs af flere tekster, hvis disse udsagn og påstande er eksplicit udtrykt, samt vurdere teksters troværdighed. På niveau 4 har eleven dog svært ved at sammenstille og modstille information i lange tekster, svært ved at skelne mellem indhold og formål og mellem fakta og holdning i komplekse tekster og endelig svært ved at vurdere neutralitet og partiskhed.

På de højeste niveauer (niveau 5 og 6), hvor vi finder de meget kompetente læsere, kan eleven læse lange og abstrakte tekster, hvor den information, der søges, kun er udtrykt indirekte. Eleven kan sammenligne, modstille og integrere information, som repræsenterer flere forskellige, muligvis modsatrettede perspektiver og drage følgeslutninger på tværs af informationer, der befinder sig langt fra hinanden i teksterne.

- PISA’s syv niveauer for læsekompetence er værdifulde rent læsedidaktisk, mener Jesper Bremholm. De grundige beskrivelser af, hvad mere eller mindre dygtige læsere kan og ikke kan, giver os faktisk et redskab til at vurdere, hvor den givne elev er i sin fortsatte læseudvikling, samt til at udstikke en retning for, på hvilke områder der er brug for en indsats for, at eleven kan bringes videre i sin udvikling. For mig at se viser det, at PISA læsning, trods det i udgangspunktet ’blot’ er en undersøgelse af 15-årige elevers læsekompetence og læsevaner, også rummer et stort didaktisk potentiale.