Ringe i vandet eller step by step - forankring af projekter

Når man i Nationalt Videncenter for Læsning sætter projekter i gang, så ligger der gennem hele projektforløbet en stor opgave i at forankre projektets nyudviklede viden i den praksis, hvor projekterne foregår. I centeret arbejder man derfor med at få projekter til at blive til ny viden og ny tænkning i de dagtilbud eller skoler, som centeret arbejder sammen med.

Det er nemlig centralt for udviklingen af literacy-praksis, at de erfaringer, der bliver gjort undervejs, og den viden, der bliver tilegnet undervejs, ikke forsvinder, når projektperioden afsluttes. I Nationalt Videncenter for Læsning har det ført til et særligt fokus på forankring.

En strategisk satsning på forankring

- Vi kan lave virkelig mange literacy-projekter, der undersøger faglighed i praksis, men hvis vi ikke kombinerer den faglige viden med organisatorisk læring, så er der en stor risiko for, at projekterne kun får en begrænset og kortvarig levetid, fortæller centerets leder Lene Storgaard Brok.

Centeret har derfor gennem årene udviklet et særligt fokus på forankring af literacy-pædagogik for at understøtte, at skolerne eller kommunerne selv kan tage ejerskabet. Lene Storgaard Brok uddyber:

- Det har været en strategisk satsning for centeret at arbejde med forankring, ligesom vi også har arbejdet med pædagogisk ledelse, fordi det er en nødvendighed, selv om vi er et fagligt center. Faglig viden og organisatorisk læring går hånd i hånd, når man skal sætte ind med nye indsatser og deltage i udvikling af nye praksisser.

Spredning af viden som ringe i vandet

- Vi har været nødt til at eksperimentere, forklarer Lene Storgaard Brok. Vi kan ikke bare satse på, at ildsjæle bærer et projekt videre, når vi forlader det. En af måderne, man kan forankre på, er at lade projektets viden sprede sig som ringe i vandet. I projektet Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag, som vi gennemførte med fem skoler i Ishøj Kommune, var det centeret, der startede projektet. Herefter tog læsevejledere og læsekonsulenten over, hvilket blandt andet var muligt, fordi skoleledelserne prioriterede at afsætte ressourcer til opgaven. 

Undervejs i projektet fokuserede centeret på at udvikle en 'teachers-teaching-teachers-kultur', hvor lærerne kunne gøre brug af hinandens ekspertise om skrivning. Det foregik på rammesatte teammøder, hvor 'skrivning i alle fag' blev et fast punkt på dagsordenen. 

- Det er først her i år, at man kan mærke genklang på et nationalt plan. Vi modtager mange henvendelser nu fra kommuner, der gerne vil deltage i lignende projekter om skrivning, fortæller Lene Storgaard Brok. Så når et projekt forankres i en skolekultur, så spreder rygtet sig, og andre kommuner får nys om det. Og på den måde er der i dag langt mere opmærksomhed på skrivedidaktik, end der tidligere har været.

Step by step

I projektet Sproggaven samarbejder centeret med Fredensborg Kommunes 27 dagtilbud om at udvikle sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6-årsområdet. Baggrunden for initiativet var, at et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune havde utilstrækkelige sprogfærdigheder. Lene Storgaard Brok forklarer:

- Vi startede med meget små tiltag i de enkelte dagtilbud. Til gengæld stod hele forvaltningen bag projektet; dagtilbudschefen, dagtilbudslederne, læsekonsulenten og en hel stribe andre, der løbende blev informeret. Det gjorde, at de på kommunalt niveau blev endnu mere interesseret i at bakke om projektet. 

- Da vi efter første år i projektet lavede en evaluering, som viste, at der var plads til forbedring, var der stor lydhørhed i kommunen for at gøre det. Derfra byggede vi stille og roligt ovenpå. Hvor vi det første år fokuserede på dialogisk læsning, så var indsatsområderne de næste tre år 'sprog i hverdagens rutiner', 'lege og literacy-miljøer' og 'den nærværende samtale'. Således rullede projekter sig langsomt ud i alle dagtilbud og er blevet til nye måder at arbejde med sprog på.

Ledelsens forankrende rolle

- Skoleledelsen eller dagtilbudsledelsen spiller en central rolle i forankringen af et projekt, påpeger Lene Storgaard Brok. Hvis ledelsen ikke er med, så er det virkelig svært at forankre. Hvis de for eksempel ikke bakker op eller omtaler projektets erfaringer på de møder, de holder med medarbejderne, eller ikke spørger ind til, hvordan en given indsats går, så forsvinder projektet ud af synsfeltet og har større risiko for at blive gemt og glemt – og så bliver det problematisk. Ledelsen skal sørge for, at det bliver muligt at vende tilbage, at gentage og at følge op, og så skal de anerkende medarbejdernes eksperimenter og små forsøg. Det har vi lært, når vi skal forankre nye literacy-praksisser i dagtilbud og skole. Ledelsen skal altid være med.