Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Hvad er multiliteracies?

Literacyforsker Jesper Bremholm præsenterer i filmen begrebet literacy og en skelsættende artikel - et manifest, der lægger ud med at stille en samfundsdiagnose, og som på den baggrund diskuterer, hvad literacy er, og hvad en passende undervisning i literacy er i dag. Derfor skal du som (kommende) dansklærer kigge med. Dyk ned i emnet under forskerens kyndige vejledning i filmen her, og undersøg artiklen nærmere på literacy.dk

I 2009 skrev Bill Cope og Mary Kalantzis en vigtig artikel om literacy og multimodalitet. Den er en opdatering og genskrivning af en banebrydende artikel skrevet af den såkaldte New London Group i 1996. I denne korte film diskuterer literacyforsker Jesper Bremholm Cope og Kalantzis’ artikel. Du kan finde artiklen og en række studiematerialer tilknyttet udgivelsen på literacy.dk

I filmen forklarer Bremholm, hvorfor Cope og Kalantzis’ artikel er vigtig inden for literacyfeltet: ”For det første har artiklen været stærkt medvirkende til, at man har flyttet fokus i literacyforskningen og literacyundervisningen væk fra et meget stærkt fokus alene på de kognitive og mentale sider af læsning og skrivning over mod det, man kalder sociokulturelle sider af læsning og skrivning, altså hvordan man bruger læsning og skrivning i forskellige sammenhænge. For det andet har artiklen været meget vigtig i forhold til opdagelsen og udbredelsen af begrebet multimodalitet.” Bremholm forklarer, hvordan man på den måde har fået øje på, at kommunikation i dag i meget høj grad er andet end skriftsprog. Han fremhæver, hvordan vi også i høj grad betjener os af alle mulige andre modaliteter, fx talesprog, gestik, billeder og levende billeder, og hvordan det afspejles i danskfaget både i grundskolen og på læreruddannelsen.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Hvad er multiliteracies?