Virker den logopædiske indsats?

I samarbejde med Københavns Universitet inviterer Nationalt Videncenter for Læsning til et forløb for logopædiske teams og deres ledere. Over to temadage tilbydes faglige input, sparring og videndeling med henblik på at udvikle deltagernes logopædiske praksis med fokus på de overordnede prioriteringer af resurser.

Får alle børn den rette hjælp?

To af initiativtagerne, Line Dahl Jørgensen, ph.d. og forsker tilknyttet pædagoguddannelsen ved Københavns Professionshøjskole og Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, fortæller om formålet med temadagene.

”Vi tilbyder ikke altid den rigtige hjælp til de rigtige børn. Det handler ofte om, at der mangler både økonomiske og faglige resurser, men tanken med temadagene er blandt andet, at vi kan frigive resurser, hvis vi får styrket fokus på at prioritere fagligt funderet. Det enkelte team mangler typisk en mulighed for at løfte blikket fra hverdagens opgaver og sætte prioritering af resurser på dagsordenen.” Line forklarer her, hvordan temadagene er planlagt ud fra et ønske om at styrke logopædiske teams’ indsatser gennem faglig prioritering.

Logopædisk praksis i PPR er en balancegang mellem resurser og antallet af børn, der har brug for en logopædisk indsats, hvilket naturligt afføder dilemmaer vedrørende prioritering af logopædiske indsatser. Line og Anne-Mette mener, at det er godt givet ud at diskutere og tage stilling til disse dilemmaer i fællesskab med kollegaer og faglige eksperter. På første temadag tilbydes deltagerne input fra børnesprogsforskere og logopæder fra Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole, der blandt andet dykker ned i forskellige typer af logopædiske indsatser og begrebet evidensbaseret praksis. Disse oplæg sætter rammen for efterfølgende gruppediskussioner med fokus på at identificere lokale dilemmaer i forhold til prioritering af logopædiske indsatser gennem cases.

Evidensbaseret praksis

Line forklarer, hvorfor man har valgt at sætte fokus på evidensbaseret praksis: ”Evidensbaseret praksis er en model for, hvordan vi afgør, ikke bare hvad der virker for det enkelte barn, men hvad der virker bedst. Det indebærer blandt andet, at vi opsætter mål for, om indsatsen virker for det enkelte barn.”, og hun fortæller videre: ”Vi må også diskutere, hvad vi ved om, hvilke indsatser der bedst varetages af hvilke faggrupper. I hvilke tilfælde kan pædagoger og forældre varetage en indsats? Hvad skal der til for, at de kan varetage indsatsen? Og i hvilke tilfælde kan de ikke? For eksempel kan pædagoger nogle gange efterspørge logopæden i forhold til sprogstimulering eller information, som pædagogen selv kan varetage med den rette vejledning. Andre gange kan pædagogen sidde og lave dialogisk læsning med et barn, som ville have større gavn af noget andet, som kun logopæden kan tilbyde. Vi skal bruge logopædens tid klogt.”

Sparring mellem de to temadage

Denne prioritering af logopædens tid er fuldstændig afhængig af den lokale kontekst, og derfor er forløbet tilrettelagt med fokus på videndeling og sparring. Mellem de to temadage kan deltagende ledere modtage sparring direkte fra oplægsholderne. Og den anden temadag vil tage udgangspunkt i deltagernes lokale dilemmaer og behov. På anden temadag er der også planlagt fagligt input, og her er der fokus på de to børnelogopædiske områder udviklingsmæssige sprogforstyrrelser og udtalevanskeligheder. Line begrunder: ”Vi har udvalgt disse to børnelogopædiske områder, fordi de børn er der flest af. Det er ikke et udtryk for, at der ikke findes andre, væsentlige børnelogopædiske områder, men vi har valgt at sætte fokus på områder, som alle er i berøring med.”

Ambitiøs dagsorden

Anne-Mette uddyber tankerne bag formen på temadagene: ”Vi har en ambitiøs dagsorden: Med relativt få timer til rådighed vil vi gerne sætte gang i en reel forandring. Vi stiller deltagerne nogle centrale spørgsmål på første temadag og giver et fagligt indspil. Derefter er der hjemmearbejde i teamet støttet af sparring med fagpersoner. På anden temadag kan vi så tage afsæt i deltagernes praksis og tale løsningsmuligheder.” Line supplerer: ”Formen på forløbet er et forsøg på at komme væk fra, at vi som fagpersoner udelukkende formidler viden. I stedet vil vi sætte skub i en lokal forandringsproces. Der findes ikke en gylden løsning, der vil fungere på tværs af forskellige kommuner.” Og Line fortsætter: ”Tidligere, når jeg har holdt kurser, så siger deltagerne typisk “Det lyder alt sammen godt, men det har vi ikke resurser til.” Og den problemstilling er vi nødt til at komme ud over, for ellers ender vi med kun at hjælpe de børn, der har de mindste problemstillinger, og som måske i virkeligheden havde klaret sig godt uden vores hjælp. Vi vil gerne styrke logopæders stemme i kommunernes prioriteringer af resurser på området.”

Læs program, og tilmeld dig her: https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/kalender/interne/temadage-om-prioritering-af-boernelogopaediske-indsatser/