Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

"At samle, skabe og sprede viden. Det blev hurtigt vores slagord"

Nationalt Videncenter for Læsning har samlet, udviklet og formidlet viden om literacy og læsning i 15 år. I denne artikel får du præsenteret centrets udvikling fra fødsel til nu, spækket med anekdoter om centerets præstationer op gennem årene - det hele fortalt af forrige centerleder Klara Korsgaard og nuværende centerleder Lene Storgaard Brok.

Klara, hvorfor blev centeret oprettet dengang for 15 år siden? 

Klara: Det gjorde det, fordi Bertel Haarder, som var undervisnings- og kirkeminister dengang, havde en idé om, at den viden, der bliver produceret på de højere læreanstalter og universiteterne, skal ud og fungere mellem mennesker. Den skal ud i praksis og vise, hvad den duer til. Så etablerede han 28 nationale videncentre. De skulle gå på kryds og tværs af landet. Der var centre inden for turisme, matematik, naturfag og mange andre. Og så kom det her for læsning, for det var også et issue dengang. Børn skulle blive bedre læsere. Det mente Bertel Haarder også. Derfor blev vi oprettet.  

Hvor mange af de 28 centre overlevede så? 

Klara: To af centrene overlevede: Det, der i dag hedder InklusionsAkademiet og Nationalt Videncenter for Læsning. Der er selvfølgelig kommet nogle andre nye til i stedet. Men man fik ligesom en bevilling. Så skulle man på tre år vise, at man kunne blive selvfinansierende. Styregruppen for Nationalt Videncenter for Læsning sagde til mig: "Vi forventer, at du inden for tre måneder har lavet et center, et tidsskrift og en hjemmeside", og så var det sådan set bare at gå i gang. Jeg fik en bærbar, et hjørne af et skrivebord, en mobiltelefon og en studentermedhjælper, og så gik vi i gang. Det var skide sjovt.

Hvad er grunden til, at I overlever den her første fase?

Klara: Vi kom meget hurtigt i gang med at lave en hjemmeside, så vi kunne begynde at booste vores indhold. Så lavede vi en konference efter et lille års tid. Altså vi sadlede ligesom flere heste for at få skabt kendskab til videncenteret. Vi gik i gang på mange fronter. Og så gik vi i gang med at udvikle nye projekter, for der var jo brug for nogle nye, som skulle tage over, når de nuværende projekter blev færdige. 

Hvad var kerneopgaven dengang i begyndelsen?

Klara: Den var i princippet det samme som i dag: at samle, skabe og sprede viden. Det blev meget hurtigt vores slagord. Det opstod første gang, jeg skulle fortælle nogen, hvad meningen var med centeret. Ledere fra andre videncentre havde været oppe og præsentere deres, og det var så flot og videnskabeligt, og så skulle jeg op og fortælle om vores center, og vi var helt nye. En anelse præstationsangst? Yes! Mens de første oplæg kørte, sad jeg og legede med ord for vores kommende virke. De tre S’er blev så maggiterningen for vores opgave, for det var jo essensen af det hele. Og så blev den hængende.

Lene: Det er jo et meget godt eksempel på, at når man skal formidle, hvad kerneopgaven er, så kommer man på sådan noget. Og det har jo hængt ved. 

Ja, for hvad er kerneopgaven i dag, Lene? Er du enig med Klara om, at den er den samme? 

Lene: Ja. Jeg tænker meget i bredde og dybde. At vi både skal arbejde med literacy for dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Vi har mange udviklingsprojekter, fordi det er der brug for, men vi forsøger også at lave forskningsprojekter, så vi kommer mere i dybden.

Derudover vil jeg også sige, at kerneopgaven er at formidle, altså at omsætte den viden, der kommer fra projekter, så den er praksisanvendelig ude i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser. Det vigtigste er, at vi er dygtige til at formidle vores viden, og det er jo sat i gang helt fra, da Klara startede det op, med tidsskriftet, hjemmesiden, konferencer og så videre. Så vi går jo altid ud med vores viden. 

En forandring i kerneopgaven må være, at det jo startede som Nationalt Videncenter for Læsning, og så har vi også i din tid, Klara, arbejdet med skrivning, men nu går vi lidt bredere ud med det her literacybegreb. Det handler ikke kun om at læse, det handler om at bruge sin læsning. Det handler ikke kun om at skrive, det handler om at gøre noget med sin skrivning. Der er et handlingsperspektiv i literacybegrebet.

Nu er centeret 15 år gammelt. Hvor står centeret så nu?

Lene: Jeg synes, det står stærkt. Må man sige det? Vi er et lille center med stor gennemslagskraft. Vi står stærkt, fordi vi bliver inviteret ind og har stærke netværk rundt omkring i Danmark. Vi er steget markant på formidlingsparametrene. Folk læser, lytter og ser vores indhold. Vi bliver set som et stærkt center, og så lytter folk også til os. NVL bruges også i udlandet, fx i Norge, hvor vores materiale bruges i den norske læreruddannelse, skrivesenteret i Trondheim og lesesenteret i Stavanger

Hvilke projekter har haft størst påvirkning på virkeligheden i folkeskolerne eller gymnasierne i den tid, du har været centerleder? Vi kan starte med dig, Klara.

Klara: Jamen, altså projekterne om skrivning, synes jeg, har sat skrivning på dagsordenen. Der var kun fokus på læsning inden da. Der var overhovedet ikke fokus på skrivning. Det har vi sat fokus på. Så meget, at det faktisk også kom med i Fælles Mål i 2009.

Lene: Jeg tænker, jeg vil fremhæve, at centeret også er gået i retning af dem, der har vanskeligheder. Vi har 15 % elever, der har læse- og skrivevanskeligheder både på grund af ordblindhed, men også på grund af læsevanskeligheder og sprogforståelsesvanskeligheder. Det er jo mange, der har svært ved at komme gennem uddannelsessystemet. Dem gør vi mere for nu. Læsesucces-projektet er et nationalt projekt, hvor vi udvikler metoder til at tage os af de særligt udfordrede elever. Der kan man jo tro på, at de børn får en chance.

Klara: Ja, og det er jo spændende, for sådan nogle projekter havde vi slet ikke, dengang jeg var leder. Dengang fandtes Center for Ordblindhed stadig, og vi gik ikke ind over deres område. På den måde var Nationalt Videncenter for Læsning mere fokuseret på almenområdet førhen. 

Men Lene, de her projekter om vanskeligheder, som du fremhæver: Kan du allerede nu se, at de har fået en gennemslagskraft?

Lene: Ja, for vi får flere og flere henvendelser om emnet, også fra ministeriet. Jeg har ingen effektmålinger på det, men jeg kan se virkningen ved den måde, feltet efterspørger viden. Mange henvender sig: "Hvornår kommer rapporten? Kan vi få en konference? Kan vi lave et projekt mere?" Så altså jeg kan se, at der er en interesse og et videnshul her.

Og hvor ser du centeret om 10 år, Lene?

Lene: Vi skal blive ved med at udvikle ny didaktik og lave nye tværprofessionelle samarbejder. Samarbejdet er ikke stærkt nok endnu på det her område. Så vi har en stor opgave i at videreudvikle på det tværprofessionelle samarbejde i forbindelse med literacy. Altså, det kan da godt være, vi skal blive større, men det er vigtigt, vi har praksis-, udviklings- og forskningsstemmer inde over hele tiden. Det er en særlig ting, som vi kan, og sådan har det været fra starten af.

Hvorfor er centeret vigtigt for det danske samfund?

Lene: Der er jo hele tiden brug for forskning og viden om læsning, skrivning og sprog. Alle har brug for en uddannelse, at blive myndiggjort, at kunne være et selvstændigt individ, der kan tale, skrive og læse for sig selv. Det er svært at være i et videnssamfund, hvis man ikke kan deltage, og det er læsning og skrivning en forudsætning for. Det at kunne kommunikere med andre både mundtligt og på skrift, det er helt afgørende. Derfor er det vigtigt.

Klara: Ja, især i arbejdslivet i dag. Du kan nærmest ikke bestride et arbejde i dag, hvis du ikke kan læse eller skrive. Det kunne du tidligere. Hvis vi nu skal svinge os helt op i de store højder, så er det vigtigt for at være borger i et demokratisk samfund, fordi det at kunne læse og skrive er et krav for at kunne gøre din indflydelse gældende i dag. 

Lene: En helt anden ting, som gør videncenteret her vigtigt er samlingen af vidensmiljøer. Danmark er et lille land med forskellige vidensmiljøer, og vi er generelt ikke så gode til at samle os i vidensmiljøerne. Nationalt Videncenter for Læsning er en mulighed for at mødes på tværs af forskellige institutioner, paradigmer og fagligheder inden for området. På den måde bliver centeret også en platform for vidensdeling. Centertænkning gør, at vi samler viden. Hvor skal man jo ellers ringe hen? Hos os har man et sted at ringe til.

Vi håber, du kender os som center lidt bedre nu. Og hvis du som fagperson, lærer, pædagog, skrivevejleder eller blot literacyinteresseret person sidder med spørgsmål, tanker, idéer eller andet, så kan du altid skrive til vores mail info@videnomlaesning.dk.

Del siden på email

Du deler et link til siden: "At samle, skabe og sprede viden. Det blev hurtigt vores slagord"