Byg stillads op om eleven

Først skal vi lige have slået fast, hvad "stilladsering" overhovedet betyder. I vores webdok om emnet lyder det sådan her: 

"Som ordet siger, handler stilladsering om at bygge noget op omkring eleven. Den færdige bygning er det, som eleven kan til sidst, og stilladset er den støtte, man giver eleven i byggeperioden."

Det handler altså om at tilbyde eleven en masse konkrete redskaber og metoder til at få succes med læsning og skrivning, så eleven ikke bliver frustreret over sine udfordringer, men i stedet arbejder med dem – ikke mod dem.

Webdok’en tager udgangspunkt i gymnasieeleven Anna, som bøvler med at følge med i timerne. Hun er langsommere til at læse end sine klassekammerater, og hun har generelt svært ved at nå det faglige niveau. Selvom denne webdok fokuserer på det gymnasiale niveau, kan dens redskaber og viden dog nemt overføres til andre læringsmiljøer, fx i folkeskolen.

Men hvilket stillads skal så bygges?

Et af de konkrete redskaber, som webdok’en præsenterer, er at give eleven nogle bestemte faglige udtryk, som hun derefter kan prøve at integrere i sine egne tekster. Et andet redskab er at definere nogle spørgsmål eller mål forud for læsningen, så eleven ved, hvad hun skal lede efter, mens hun læser. Stilladsering har i høj grad eleven i fokus, samtidig med at der også er nogle faglige mål, som skal opnås. Når stilladset skal bygges, kigger læreren på, hvordan eleven bedst udvikler sig, samtidig med at der skal kigges på, hvad undervisningens forløb og indhold kræver.

Forskellene gør forskellen

Et særligt vigtigt element i stilladsering er at se forskellene mellem eleverne og bruge de forskelle nyttigt. Til det formål kan man kigge på elevens "nærmeste zone for udvikling" – altså dér, hvor eleven hurtigst og bedst udvikler de kompetencer, som faget kræver. Denne zone er individuel, og der ligger altså en opgave til læreren i at finde den specifikke elevs bedste mulighed for læring og udvikling. 

Alt dette lyder meget lærerstyret, og det er også sandt, når det gælder starten af processen. Man river ikke et stillads ned, før de sidste tagsten er lagt. På samme måde skal man ikke fjerne støtten, før eleven er klar. Når eleven til gengæld er det, handler det om at fjerne stilladset lidt efter lidt. I webdok’en kan du se Pearson og Gallaghers model over, hvordan de lærerstyrede elementer gradvist skal forvandles til elevstyrede for at opnå en elev med selvsikkerhed, motivation og stærk faglig forståelse. Som nævnt i webdok’en handler stilladsering ikke om at fjerne elevens eget ansvar for læring og gøre dem uselvstændige. I stedet giver det "... dem [eleverne] mulighed for at øve sig i at arbejde på højere niveauer, end de ville kunne selv."

Hvis du er blevet nysgerrig på stilladsering, kan du læse webdok’en, hvor emnet bliver bredt ud, og hvor du blandt andet bliver præsenteret for fire konkrete måder at stilladsere undervisning på, som er afprøvet af lærere i samarbejde med Nationalt Videncenter for Læsning. Klik dig ind og bliv klogere på emnet via linket her.