Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Flydende læsning giver fælles løft til hele flokken

“Vi skal sætte de mål, de kan nå. Det kan ikke nytte noget, at vi sætter dem op på en cykel, der er alt for høj, så de ikke kan nå jorden. Så skal vi give dem en anden cykel.”

Dorthe Aspegren Bendixen er læsevejleder og ordblindelærer på fuld tid på Forældreskolen i Aarhus. Hun har tidligere undervist egne klasser fra 1. til 9. klasse som dansklærer, og hun kender udfordringen om at få skubbet elevernes læsning fremad, efter de har knækket læsekoden. Men hvordan giver du alle elever en hånd i ryggen, så de flytter sig individuelt, uden at du som lærer skal løbe et halvmaraton i klassen, fordi du farer fra elev til elev i pendulfart?

Ifølge læsevejlederen på Forældreskolen findes der et godt bud på svaret i en metode, hvor man arbejder med flydende læsning. Gertrud Brandts bog Flydende læsning i praksis (2019) gennemgår forskellige metoder, som er målrettet elever fra 3. til 9. klasse, men der præsenteres også indsatser til indskolingen.

Dorthe Aspegren Bendixen mener, at en af de helt store grunde til, at netop denne metode fungerer så godt på tværs af klasselokalet, er, at den er målrettet den enkelte elevs sadelhøjde.

“Alle skal ikke læse samme tekst. Efter første vurdering af deres læsehastighed tilpasser jeg teksterne derefter. Og så finder jeg en makker, der læser på samme niveau. Derfor er de alle sikret succesoplevelser. Det er hele målet,” forklarer hun. 

Bendixen bruger altså en systematisk metode, der indeholder differentiering, og hun forklarer, hvordan netop dette udfolder sig på Forældreskolen:

“De virkelig gode læsere skal ikke op og læse 300 ord pr. minut. De skal udfordres med sværere tekster og fokus på prosodi. Så sætter jeg nogle andre mål for dem, fx øjenkontakt under oplæsning.” 

Hun forklarer også, at kurset tager højde for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Alle elever er med i læsekurset og får stort udbytte af det, mener Bendixen:

“Alle rykker sig, fordi de læser på det rigtige niveau. Hvis de har vanskeligheder, skal de måske have nogle andre mål end de andre, lyttelæse teksten eller få teksten læst højt. Jeg vælger en læsemakker, de er særligt tryg ved.” Hun forklarer, at eleverne på den måde får en oplevelse af mestring, fordi også ordblinde elever hurtigt vil erfare, at oplæsning af den samme tekst flere gange øger læsehastigheden og præcisionen.

Fem uger med flydende læsning

Kurset på tre uger fokuserer på metoden ord pr. minut, som kan bruges i 3.-9. klasse. Det femugers læsekursus anvendes typisk på mellemtrinnet.

Kort fortalt er læsekurset på fem uger et forløb, hvor hver uge har sit eget læringsmål. Hver dag bruges cirka én lektion i skolen på læsekurset, og forældrene inddrages også i elevernes læsning hjemme med en konkret og kort opgave. Derudover skal eleven afsætte minimum 20 minutter hver dag derhjemme til at læse.

Kurset sættes i gang af skolens læsevejleder, men herefter kan det køres selvstændigt af klassens dansklærer. Hvis klassen har flere elever med læse- og skrivevanskeligheder, kan det være nødvendigt, at læsevejlederen eller en anden ressourceperson træder ind og hjælper til. Herudover anbefaler Bendixen, at det er fem sammenhængende uger, da det skal køres som et intensivt forløb, for at eleverne får størst muligt udbytte af læsekurset.

Inden kursets begyndelse vælger eleverne en frilæsningsbog, som de både har lyst til at læse, og som passer til deres niveau.

“Ved selvstændig læsning skal de kunne læse bogen med 98 % korrekthed, så man skal lige bruge nogle timer på at finde de rigtige bøger til eleverne,” fortæller læsevejleder Dorthe Aspegren Bendixen og forklarer, hvordan hun lader dem læse højt fra en side i bogen, mens hun selv tæller på fingrene, hvor mange fejl de laver, og stiller spørgsmål for at høre, om de har forstået, hvad de lige har læst.

“Hvis der er for mange fejl, skal de finde en anden bog. De skal op på en god cykel, der passer dem,” understreger Bendixen.

Kurset indeholder både stillelæsning og højtlæsning, og der er indlagt metoder som gentaget læsning, makkerlæsning, ord pr. minut og prosodisk træning til at flytte elevernes individuelle læseniveau. Én af de helt store motorer til at flytte eleverne er, at de læser og genlæser samme tekststykke flere gange, da netop dét gør dem til bedre læsere. Det viser en stor undersøgelse af National Reading Panel (2000), som fandt, at selvstændig læsning ikke i lige så høj grad som gentaget læsning rykker ved elevernes ordlæsning, flydende læsning og forståelse.

Dette er også Bendixens oplevelse som læsevejleder. Hun fortæller om en pige, som hun har øvet gentaget læsning med: “Hun starter med at læse 42 rigtige ord på et minut, og det er langt, langt under det forventede niveau på hendes klassetrin. Så læser hun tekststykket igen.” Bendixen holder en kunstpause. “87 ord,” siger hun og hæver øjenbrynene. “Altså, og hun STRÅLER,” fortæller Bendixen.

Den konkrete og synlige respons på deres indsats tydeliggør deres egne fremskridt fra minut til minut. Gentaget læsning af samme tekststykke er altså én af de metoder, som Bendixen bruger, når hun holder læsekursus på Forældreskolen, og målet med det hele er at blive en flydende læser, men hvad er det helt præcist?

Definitionen på flydende læsning er bygget op på fire grundpiller (Brandt, 2019, s. 19): 

  • Præcis ordlæsning
  • Hurtig ordlæsning
  • Udtryksfuld oplæsning
  • Forståelse. 

For at kunne oplæse korrekt skal den automatiserede læsning med præcision og passende hastighed være på plads. Derefter skal man kende prosodiske forskelle i fx dialog, fortællerstemme, lister, versaler eller andet. Det kræver god tekstkendskab at læse og oplæse, så forståelsen er med. Det kræver ganske enkelt en dygtig læser, og Bendixen kan tydeligt mærke både helt konkret i vurderingerne og læserprøverne samt elevernes egne evaluering, at det systematiske læsekursus er med til at gøre eleverne på Forældreskolen dygtigere og mere flydende læsere.

Følg udviklingen med ord pr. minut

Ifølge læsevejleder Bendixens egne erfaringer er det systematiske læsekursus i flydende læsning også nemt for en lærer selv at udføre og forstå.

“Der er en systematik i det. Det er enormt struktureret. Der er en helt klar arbejdsgang fra time til time: “Det er sådan her, du gør. Det er det her, du måler på. Det er her, vi skal hen.” Og så er der redskaber til det hele,” fortæller Bendixen.

Hun fremhæver blandt andet, hvordan vurderingen af eleverne foregår, herunder at de faktisk selv er med til at vurdere hinanden. På den måde har læreren tid til at lytte med rundtomkring og følge nogle elever mere tæt, hvis de har brug for det. Først skal alle elever vurderes individuelt med ét minuts oplæsning af en alderssvarende tekst, og dette blev også afprøvet på de fremmødte læsevejledere, lærere og andre til VIA University College og National Videncenter for Læsnings temadag den 8. oktober 2021. På den måde fik deltagerne prøvet metoden på egen krop, hvilket var vigtigt for Bendixen, da de ifølge hende derved nemmere vil kunne gå ud i egen skole allerede dagen efter og afprøve nogle af de ting, hun har indført på Forældreskolen i Aarhus.

“Det er en af de ting, hvor man kan tænke ‘hvordan gør man lige det?’, og så er det godt lige at få prøvet af,” fortæller Bendixen.

Til temadagen sætter hun salen i gang med at læse Branden af Herman Bang. Deltagerne sidder to og to. “Værsgo og læs”, siger hun. Rummet, der ellers kun er fyldt af Bendixens stemme, fyldes nu af over 50 stemmer, der i et utal af tempi læser højt fra teksten. “Ja tak, så ringer uret,” siger hun efter et minut. “Så starter I med at rose jeres læsemakker. ‘Sådan! Nærmest ingen fejl.’ Og så noterer I antal læste ord og fejl i teksten.” Da deltagerne har gjort det, bliver salen sat til at gentage seancen, så den anden i makkerparret også får lov til at oplæse. Rummet fyldes endnu en gang af stemmerne, der øver sig i ord pr. minut-metoden.

Når en klasse skal sættes i gang med læsekurset, skal alle elever på samme måde evalueres individuelt for at finde deres læseniveau. Dette gøres af dansklæreren selv med hver elev. Herefter lærer eleverne at vurdere hinanden i makkerparrene for hele tiden gennem kurset at kunne følge deres egen udvikling. På den måde bliver det konkret og visuelt, at de rykker sig, mener Bendixen og understreger også, at det er vigtigt, at der bliver opstillet nogle fælles spilleregler for, hvordan man skal lytte og vurdere hinanden i klassen.

“Eleverne skal lære at være gode læsemakkere. Der bliver hængt et skilt op i klassen, hvor der står, hvad en god læsemakker gør, og det skal gennemgås med dem. De får altså et stillads til, hvordan de er gode læsemakkere for hinanden,” forklarer Dorthe Aspegren Bendixen.

Det smitter af på andre fag

Når en elev læser en tekst op, så hører man hurtigt, om eleven egentlig har forstået teksten. Hvis man ikke forstår konteksten, ved man fx ikke, hvordan man skal udtale ordet 'løber'. Det kan både være et substantiv eller et verbum, og eleven bliver nødt til at kende til konteksten for at kunne læse korrekt op. 

“Du skal hele tiden have forståelsen med. Jeg kan godt læse en fransk tekst hurtigt op, fordi jeg engang kunne fransk. Men jeg forstår jo ikke hele teksten. Det er bare hurtiglæsning,” fortæller Dorthe Aspegren Bendixen og understreger, at dette netop er en af grundene til, at hun godt kan lide det systematiske kursus i flydende læsning. Hun mener nemlig, at det også gør eleverne bedre i andre fag end dansk.

“Det gør eleverne til bevidste og aktive læsere. Jeg havde en elev i 2. klasse, som jeg øvede gentaget læsning med. 'Nu læser du en side, så snakker vi om de svære ord, og så læser du lige siden igen.’ Jeg sidder og noterer fejllæsninger og så anden gang: tjek tjek tjek. ‘Prøv lige at se. Du læste alle dem her rigtigt anden gang.’ Så det med at gå tilbage og genlæse, det virker faktisk. Når han er inde og læse hos mig nu, så kan han finde på at sige ‘ej, jeg går lige tilbage og læser igen. Nej, jeg tager den lige én gang til.’ Han har simpelthen fundet sin måde at læse rigtigt på. Han er blevet en aktiv læser, der er bevidst om sin strategi. Og det kan bruges i alle fag.”

Del siden på email

Du deler et link til siden: Flydende læsning giver fælles løft til hele flokken