Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Aktuelt

Ny podcast: En snak om Fælles Mål for dansk

I august starter det nye skoleår, hvilket for lærere kan være katalysator for ny energi og nye didaktiske idéer. Undervisningen skal forberedes, og årsplanerne skrives, og hertil kan vi finde Fælles Mål frem. Men i hvor høj grad skal de bruges og hvordan?

Lyd fra lærerværelset

I podcasten Stemmer fra Skolen taler lærer Hanne Heunicke og underviser på læreruddannelsen Rikke Bundsgaard om alt inden for folkeskoleregi. I hvert afsnit har de én eller flere gæster med til at nuancere det valgte emne, og i det seneste afsnit er centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning Lene Storgaard Brok inviteret med til en snak om Fælles Mål for dansk.

I podcasten forklarer hun blandt andet, hvad man kan bruge Fælles Mål for dansk til, og hvorfor de kan være vigtige i planlægningen af danskundervisningen. Blandt andet fremhæver hun kompetencemålene i Fælles Mål for dansk, som hjælper eleverne til at begå sig i samfundet: "Du støder hele tiden på sprog ude i samfundet, og det sprog er jo tekster, som vi skal kunne forstå. Og derfor tænker jeg, at rigtig meget af det, der foregår i danskfaget uddanner til samfundet."

Hun fremhæver hverdagseksempler som at stå nede i vaskeriet. Du vil helst gerne have rent tøj med hjem derfra, men det kræver, at du kan læse de tekster og forstå de knapper, der findes i vaskeriet. Ikke blot de skrevne tekster, men også eventuelle videoguides eller billedserier, som viser dig, hvordan vaskemaskinen virker.

Mere plads til lærerens egne kompetencer

Fælles Mål er en vejledning i, hvad eleverne i grundskolen skal lære inden for de forskellige fag. I 2014 blev målene udformet med den hensigt at gøre dem lettere at omsætte for læreren. Centerleder Lene Storgaard Brok var med til at formulere Fælles Mål for dansk. Som hun forklarer i podcasten, har danskfagets formål og retning ændret sig i løbet af historien, og i 2014 forsøgte man at bygge bro mellem sprog og litteratur og at kombinere fire forskellige kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Lene Storgaard Brok forklarer, hvordan Fælles Mål for dansk er spækket med en masse anbefalinger og inspiration til de forskellige kompetenceområder, men at der også er givet rum til lærerens egne ønsker og idéer:

"Det, der ikke er anbefalinger til, det er jo indholdsdelene - bortset lige fra den kanon, som vi har. Ellers er det jo dansklærerne, der beslutter, hvad det er for nogle tekster, der skal i spil. "Hvad skal vi foretage os i vores klasse, og hvad skal vi arbejde med? Hvilke emner og forløb?" Og jeg tænker, det er en rigtig god ting, at det er sådan, fordi skoler er vidt forskellige, elever er vidt forskellige, og det er dansklærerne, der ved bedst, "hvad [der] kan matche min elevgruppe.""

Skal man stave rigtigt i første forsøg?

For at forstå, hvordan danskfaget har udviklet sig gennem årtierne, trækker Lene Storgaard Brok ét af kompetenceområderne ud, fremstilling. Dengang hun selv gik i skole, var processen med at lære at fremstille tekster helt anderledes end i dag. "Vi fik bare et stykke papir, og så fik vi at vide, at vi skulle skrive en stil. Så skulle man gå i gang, og så havde man en deadline. Vi fik ingen hjælp. Når man så havde skrevet det, så kiggede læreren på det og gav 7 med pil nedad, og så lagde man det selv ned i sin skrivebordsskuffe. Jeg forstod ikke altid, hvad det var, der skete for mig, for jeg havde jo ikke forstået, hvad skriveprocesser var."

Hun forklarer, hvordan den proces er helt anderledes bygget op i dag, hvor der er mere hjælp at hente før, under og efter skriveprocessen. Respons og løbende vejledning er blevet en fast del af fremstillingen, og først til allersidst skal man overveje korrekturen.

"Vi har i Danmark haft en tradition om, at vi skulle stave rigtigt, og der må ikke være fejl i noget som helst. Og det synes jeg heller ikke, der må. Jeg synes også, at man skal stave rigtigt, men først skal man jo lige have formuleret sig, inden man kan stave rigtigt, og det synes jeg, den her proces har hjulpet med."

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvad Fælles Mål for dansk kan tilbyde, både til lærere og elever, så lyt til podcasten fra Stemmer fra Skolen via linket øverst i artiklen.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Ny podcast: En snak om Fælles Mål for dansk