Robottegninger, skrivepauser og faggrupper: Et indblik i et lollandsk skriveprojekt

Faglærerne sidder sammen to og to. De har hver et stykke papir, som ikke må ses af den anden. Makker nr. 1 har et blankt papir. Det har makker nr. 2 ikke. Langsomt fyldes det blanke papir ud hos makker nr. 1.

“Benene har jeg valgt skulle være én stor kugle, simpelthen,” siger makker nr. 2. 

Makker nr. 1 spærrer øjnene op, griner let og vender så tilbage til sit efterhånden ikke så blanke papir. Øvelsen er ikke en omgang tegn og gæt. Og dog. Der er nogle ligheder. Øvelsen kaldes tegn en robot og går i al sin enkelhed ud på, at de to i makkerparret, og de 20 andre i lokalet, har tegnet en robot udelukkende med geometriske figurer. Inden de gik i gang med at tegne deres robot, blev det lige slået fast, at en streg ikke kan være en geometrisk figur. Der skal være rum i figuren. Da robotterne var tegnet, skulle deltagerne på skift forklare deres nye robots udseende for deres makker, så makkeren kunne tegne præcis den samme robot uden at kigge. “Og man må ikke spørge?” siger en deltager lettere fortvivlet. Det kan godt volde problemer, når forskellige geometriske termer, forholdsord og størrelsesforklaringer skal bruges, så makkeren kan frembringe en identisk robot uden at se den.

Netop dette er pointen med øvelsen. Det er svært at forklare og forstå noget fagligt, fx geometriske figurer, uden en synlig og fælles kontekst for sprogbrugen, især hvis man bøvler med fagsproget. Robot-øvelsen blev et spark ind i dét, der er fokus for workshop nr. 2 i projektet Lolland skriver: elevernes fagsprog. Deltagerne i projektet er lærere på 5. årgang på Lolland Kommunes skoler. I dag er de samlet på Stormarkskolen i Nakskov for at arbejde videre med skrivedidaktiske tiltag til deres elever. Lokalet bærer tydeligt præg af, at det normalt bruges af Stormarkskolens lærere til fx møder eller forberedelse, og dets indretning omkranser fint den lærerfaglighed, som sættes i spil i workshoppen i dag. I den ene ende af lokalet står der reoler med læremidler, computere og ledninger. Både fagtekster, skønlitterære bøger og digitale enheder fylder på reolerne, og det er med til at sætte scenen for arbejdet med skrivning, som er på dagsordenen i dag. Deltagerne sidder i små grupper rundt i lokalet, og på endevæggen hænger et smartboard, hvor et PowerPoint-show i øjeblikket viser instrukserne til tegn en robot-øvelsen. Langs den ene væg er der stillet fire borde med enderne mod hinanden, og de bærer en af de vigtigste ting, der skal være til stede sådan en tirsdag eftermiddag: kaffe og kage. 

I dag er lærerne og to konsulenter samlet. De skal både spise kage og i samspil med hinanden udvikle skrivedidaktik. Der er fokus på lærerne, men målet er selvfølgelig at styrke elevernes faglige motivation og læring.

Stop op og skriv

“Nu får I lige et par minutter til at skrive ned,” siger Peter Heller Lützen. Han er projektleder af Lolland skriver. Han skal sammen med sin medkonsulent, Pernille Hargbøl Madsen, give deltagerne nogle metoder til at integrere skrivning i alle fag for at understøtte elevernes fagsprog.

De har tegnet deres robotter, forklaret dem for en makker og haft en givtig fælles snak om fagsprogets betydning for deltagelse i undervisningen. Nu er de gået videre til specifikke metoder, modeller og greb til at integrere mere skrivning i alle fag. I den forbindelse er det blevet tid til en skrivepause, hvor lærerne kan få lov at reflektere over, hvad de har hørt. Der bliver stille i lokalet. Eftermiddagssolstrålerne danner lange spotlys ind ad vinduet fra venstre og lander skarpt på de skrivende lærere. Nogle bruger computeren og må rykke skærmen ind i skyggeområderne. Peter ruller de sidste to gardiner ned, så sollyset ikke får lov at forstyrre. Andre lærere har fundet blyanten frem og skriver i deres hæfter. To minutter er både kort og lang tid. Nogle ser eftertænksomt op efter ét minut, andre skriver løs, helt indtil Peter siger stop. 

Her får lærerne smag for, hvad de netop skal ud og praktisere sammen med deres elever. Siden august, hvor projektet gik i gang, har de sat fokus på skrivning i deres fag, og det har allerede givet pote hos flere: En deltager har indført stop op og skriv-metoden i sin matematikundervisning, hvor eleverne skriver i deres hæfte, fx om hvordan man udregner radius i en cirkel. En anden lærer har ladet eleverne lave deres egne Kahoots i historieundervisningen. En tredje deltager er lærer i håndværk og design, og hun har givet eleverne et hæfte, hvor de skal beskrive og tegne redskaberne, så de kan gå tilbage og finde dem, når de fx læser en instruktion. Det har givet eleverne mere selvtillid og selvhjulpenhed, og netop dét er en af følgevirkningerne, som konsulenterne også havde håbet på.

Når skriftligheden smitter af på mundtligheden

Når elever skriver, er det med til dygtiggøre dem på flere niveauer. Det kan hjælpe dem til at læse bedre, deltage mere i undervisningen, udvikle deres faglige sprog og give dem mod på at begå sig i uddannelsessystemet og samfundet generelt. Og det er netop målet i projekt Lolland skriver, hvor Nationalt Videncenter for Læsning sætter skrivning i grundskolen under lup.

Mundtlighed bruges ofte til at udforske det faglige sprog. Med dette projekt ønsker videncenteret at udfolde de faglige kompetencer gennem skrivning.

“Grundlæggende handler det om, at det er godt også at skrive i skolen – ikke kun at tale,” forklarer projektleder Peter Heller Lützen.

Inden workshoppen i dag rigtigt gik i gang, før robotterne blev tegnet, gennemgik projektlederen de spæde konturer af projektets resultater fra august til november.

“Helt generelt er det enormt positivt. Vi har været inde i nogle af jeres klasser, snakket med vejledere, haft en masse teammøder. Generelt er der jo blevet skrevet en masse,” fortæller han og takker lærerne for at lukke døren op til både deres undervisning og tanker.

Han understreger, hvor vigtigt det er, at skrivning indarbejdes i fagene og bliver brugt konstruktivt og ofte i undervisningen:

“Alle skriver noget nu. I mundtlig deltagelse kan der være større forskel på, hvem og hvor meget eleverne deltager. I skrivning deltager alle faktisk, også selvom der er forskel på hvor meget,” fortæller han og fremhæver et citat fra en lærer, som under et møde fortalte ham, at denne lærer beder eleverne kigge i egne noter, før læreren hjælper til.

“Og det er jo simpelthen det med, at de skal lære, at de selv har en ressource, for så bliver de også mere selvhjulpne,” understreger han, og de fremmødte nikker. Flere har nemlig haft en oplevelse af, at eleverne er blevet mere selvstændige efter forløbets start.

“Jeg oplever, at der er nogle, der følger mere med mundtligt også, fordi de netop har den sikkerhed at falde tilbage på, at de har noget skrevet ned.” Det fortæller Sabrine Walker, som er dansklærer på Byskolen i Nakskov. Hun har på denne workshop arbejdet i et team med fire andre dansklærere. Sabrine Walker har derfor siddet sammen med Lene Rasmussen, som også er dansklærer på Byskolen. Lene Rasmussen har, som mange af de andre deltagere, oplevet en stor udvikling i elevernes skrivefærdigheder på bare de tre måneder, projektet har været i gang nu.

“Jeg har en elev, som ikke skrev før. Han brændte ofte sammen. Nu får han skrevet, og han har en forståelse af, hvad der sker, fordi vi gør det sammen,” fortæller hun.

Lene Rasmussen gør det nemlig ofte sådan, at eleverne på klassen sammensætter en tekst, som hun skriver på tavlen. Bagefter skal eleverne selv skrive teksten i deres eget hæfte. 

“Alle skriver det samme, og det er eleverne, der har skrevet teksten sammen.” Hun nævner et eksempel, hvor klassen skulle skrive en tekst om adjektiver. Hun spurgte ud til klassen: ‘Hvad er adjektiver?’. Dér byder eleven, der før havde meget svært ved at skrive, også ind.

“Han kan godt byde ind i en fælles tekst, fx rakte han hånden op og sagde ‘adjektiver er det samme som tillægsord’,” fortæller Lene Rasmussen, der derfor også har oplevelsen af, at skriftligheden smitter af på mundtligheden. 

Skriv dig tilbage til middelalderen

Den tredje og sidste lærer fra Byskolen i Nakskov, som i dag er til workshop, er Mette Kokborg, som er historie- og tysklærer. Hun sidder med to andre historielærere og udvikler på et forløb om middelalderen til historietimerne. Meget af tiden i workshoppen bliver nemlig brugt på, at lærerne selv videreudvikler på de greb og metoder, som konsulenterne viser frem, så det passer ind i deres specifikke kontekst i forhold til fag og klassesammensætning. 

I historieteamet snakker de om, at et mål kan være, at eleven kan fortælle om magthierarkiet i middelalderen. De snakker om, hvordan man stilladserer deres sætningsdannelse ved at lade dem vælge ordkort med fagord, hvor de skal forklare ordet for en makker. “Så ser læreren også, hvilke ord der ikke bliver valgt,” siger Mette Kokborg, og de to andre historielærere i teamet nikker. De snakker videre om, hvordan læreren skal forberede nogle sætningsstilladser, som fx “Øverst i hierarkiet har vi…”, “under X er X”, “allernederst i hierarkiet er…”. Konsulenterne går rundt og lytter og snakker med ved de forskellige teams. Pernille Hargbøl Madsen er kommet ned til historieteamet. Hun foreslår en bestemt metode, som måske kan bruges i historietimerne. “Jeg har ikke lige tænkt, at metoden skulle være til historie, men kan den ikke bruges?” Historielærerne tager idéen op. “Jo, jeg har faktisk lavet noget lignende,” siger den ene. En anden begynder at give et bud på, hvordan det specifikt kunne passe ind i middelaldertemaet. Metoderne bliver gennem samarbejde og opmærksomhed udviklet, så lærerne får mulighed for at bruge dem på en måde, som giver mening for dem. Det er samspillet mellem de forskellige parter i projektet, både konsulenter, lærere og elever, som er vigtigt, og hvordan de sammen udvikler en øget opmærksomhed på skrivning.

Projektet Lolland skriver har som sagt kun gået de første spæde skridt og skal stadig tilbagelægge nogle kilometer endnu. Projektet slutter i august 2025 og vil til den tid muligvis se helt anderledes ud end i dag, da det er et udviklingsprojekt, som skal formes i tæt samspil med lærerne på Lollands grundskoler. Her fik du dog et lille indblik i, hvordan de involverede arbejder med projektet og dets mål på den anden workshop ud af 12. 

Følg projektet, og læs mere på projektsitet her.