Når litteraturformidling er andet end book talks og bogtrailere

Ordlympiade, bogkort, saunaoplæsning, lyrik-dykning og litteraturbrætspil er nogle af de mange fantasifulde tiltag, som Rødovre og Hvidovre Bibliotek står bag i kampen for at motivere de unge til at læse. Projektet hedder UNG:LITT, og Nationalt Videncenter for Læsnings reporter, Marianne Eskebæk, er med i badekælderen, spillebulen og rimværkstedet til formidlingsdagen for bibliotekarer. 

”Læsning er lort!” 

Citatet er fra en elev i 8. klasse, som er blevet bedt om – med kun tre ord – at skulle beskrive, hvad læsning er for ham/hende. Som for at understrege styrken bag udsagnet har eleven tegnet et tykt, sort udråbstegn, der ligner en kniv. En sådan erfaring er den unge desværre ikke ene om. Den nyeste læsevaneundersøgelse peger på, at elevers lyst til at læse for sjov falder med alderen (Hansen m.fl., 2022). Det har bibliotekarerne i Rødovre og Hvidovre Kommune besluttet at gøre noget ved, og de har derfor søsat et læselystprojekt for de lokale 8. klasser kaldet UNG:LITT. Det første møde med de unge handlede om at opbygge en relation. Eleverne er blevet spurgt til deres interesser og hverdag, og på den baggrund har man udviklet en række forskellige tiltag, der kan rammesætte læsningen på nye måder. Bogkagedyst, ordlympiade, bogduko, saunaoplæsning og gåder – for blot at nævne nogle.

Julie Husum, projektleder og bibliotekar, fortæller: ”Vores ambition har været at give eleverne en anderledes oplevelse af litteratur og læsning. Vi vil gerne vise, at historier kan fortælles i spil og gennem sport osv. og ikke blot i bøger.” Derudover har hensigten været at skubbe til bibliotekernes litteraturformidling for unge. Samme læsevaneundersøgelse viser nemlig, at de unge ikke bruger bibliotekaren som inspirationskilde til læsning.  

Projektgruppen, som består af bibliotekarerne Julie Husum, Cilla Westergaard, Troels Vittus Jæger og Mette Klein, har derfor været motiverede af at gøre noget andet, end de plejer i forhold til de unge. En sådan tilgang bestyrkes af en af forskerne bag læsevaneundersøgelsen, Stine Reinholdt Hansen, der i et interview om undersøgelsen udtaler: ”Jeg synes, det er skidt, at de ældste elever fortsat ikke kommer på bibliotekerne. Hverken i eller uden for skolen. Jeg troede, vi havde sat fokus på vigtigheden af det allerede med undersøgelsen fra 2017, men det ser ikke ud til, at meget har ændret sig på de fire år, der er gået” (Nielsen, 2022). Hvorvidt UNG:LITT formår at skabe nye unge læsere ved man af gode grunde ikke endnu, men erfaringerne med at inddrage unge på nye måder vil man gerne dele. Derfor har projektgruppen lavet en temadag for bibliotekarer, hvor jeg er inviteret med. Til temadagen formidles viden og erfaringer fra projektet ved, at indbudte bibliotekarer selv skal deltage i en række workshops, spil og lege.  

Læse-wellness 

Selve dagen bliver afviklet i Vestbadet, da en af workshoppene foregår i sauna og badebassin. Projektet er forankret i lokale samarbejder med kulturinstitutioner, foreninger, skoler og PLC samt med deltagelse af kunstnere og formidlere. En pointe har været, at eleverne skulle møde ’de ægte fagpersoner’ og altså udøvende rappere, spildesignere, forfattere osv. Projektgruppen har udviklet 12 workshops, og temadagens tre er således blot en smagsprøve, som de inviterede bibliotekarer må vælge mellem: 1) Gameshop: spil som fortællinger, 2) Beats’n bullets og 3) Luksus for body and brain.  

Da jeg åbner døren ind til saunaen, slår en fugtig, men også velduftende hede mig i møde. Det dufter af harpiks. Deltagerne er netop færdige med saunagus og højtlæsning ved forfatter Sanne Munk Jensen, som har udviklet de wellnessbaserede tiltag med den lokale bademester. Jeg bemærker, at deltagerne tager et øjenbind af, mens flere af dem smilende stønner: ”Det er meget varmt.” Jeg spørger, hvordan det var. ”Skønt,” lyder det fra en kvindelig deltager, mens hun nærmest smelter ned i en stol. Sanne Munk Jensen fortæller, at workshoppen er et forsøg på at gøre de unge bevidste om, hvad de fysiske rammer betyder for deres læsning. Ved at skabe et intimt og fokuseret rum får de unge en oplevelse af læsning som noget rart – og ikke kun som noget, der primært foregår i skolen. Desuden møder de unge forfatteren i egen person, hvilket ifølge Sanne Munk Jensen kan være med til at nedbryde idéen om forfatteren som noget ophøjet.  

Rimværksted  

I Vestbadets kælder varmer rapperne Mund de Carlo og Elbanovic deltagerne op med en musikquiz i workshoppen "Beats’n bullets". Hvis man kan gætte navnet på rapperen, markerer man med en håndsoprækning. Kvinden foran mig siger "Tessa", og der nikkes anerkendende. Det er stort set det eneste tidspunkt, deltagerne sidder ned. Ellers står de i rundkreds, på række eller parvis. Hele tiden i gang med raprelaterede øvelser i bl.a. rytme og flow, mens der kører dæmpet jazzet musik i baggrunden.  

Mund de Carlo og Elbanovic forklarer, hvordan rappen har udviklet sig tematisk, teknisk og sprogligt og smiler, mens de diskuterer, hvem der egentlig har lavet det lækreste rim. De er begge enige om, at "spøgelsesbilister" og "følelsesregister" er ret godt, og de fremhæver rapmusikeres evne til at få stort set alting til at rime. Som når Anden aka Anders Matthesen rimer "S-tog" med "pesto". Deltagerne griner, mens de gør sig klar til rimværksted. Parvis skal de lave rim med hinanden ud fra tilfældige ord og se, hvor langt de kan komme. Det går ret godt for to kvinder ved siden af mig, indtil de går i stå ved "sydesvane" og "skydebane". Da jeg forlader rummet, står deltagerne i en rundkreds og vugger i takt til musikken.  

Læsning og spil 

I workshoppen "Gameshop: spil som fortællinger" sætter spildesignerne Jeppe Sand Christensen og Thomas Vigild deltagerne i gang med at bygge gådespil. Det er en spilgenre, som kan minde om escape rooms, blot med papir og blyant. Normalt er det noget, man gør over to dage, men her har deltagerne to timer. De ser meget koncentrerede ud, da jeg forlader rummet, og da jeg vender tilbage senere, er stemningen stadig fokuseret, imens der lyder udbrud som "Naaaj" og "I er hurtige". Alle står rundt om et bord og iagttager en gruppe, som knokler i kamp mod tiden for at gætte gåderne. Det er tydeligt at aflæse, hvilken gruppe der har lavet spillet. En mand knytter hænderne foran munden, imens han går meget ophidset frem og tilbage på gulvet og udbryder "Åh fuck". En anden griner nervøst. Da gruppen lykkes med at løse en af gåderne, giver de hinanden en high five helt synkront, selv om de ikke kender hinanden i forvejen.  

Thomas Vigild og Jeppe Sand Christensen fortæller, at udfordringen i forhold til de unge 8. klasser har været den store forskel på eleverne. Nogle er meget motiverede og vil gerne nørde igennem, andre er kun kortvarigt deltagende. Jeg spørger efterfølgende projektleder Julie Husum om, hvordan spil hænger sammen med læselyst? “Mange af de unge bruger meget tid på at game,” fortæller Julie. “Derfor har vi forsøgt at forbinde læsning med noget, som de interesserer sig for. Vi vil gerne vise dem, hvor meget fortælling og litteratur der rent faktisk er i spil – både brætspil og computerspil. De har deltaget i workshops, hvor de skulle skabe historier interaktivt ved at løse gåder i hold. Og de har omsat bøger, som de har læst, til gåder og gådejagter. Ved at bruge virkemidlerne fra spil er litteraturen blevet præsenteret i en spændende og genkendelig setting,” afslutter Julie.    

Samskabelse   

Et centralt fokus for læselystprojektet har været inddragelse af eleverne. Ud over workshops har projektgruppen bl.a. udviklet et brætspil og lege som bogdomino og bogkast, og de har fabrikeret et kæmpestort puslespil af bogforsider. Alt sammen i samarbejde med de unge selv. ”Bogkast var fedt, fordi vi lavede idéen. Det var os, der fandt på det. Det var fedt, fordi vi kunne være med til at bestemme, hvad der skulle ske," som en af eleverne udtaler.   

For projektgruppen har det været overraskende at opleve, hvor meget elever gerne leger med. Bibliotekar Troels Vittus Jæger fortæller, at de på forhånd havde nogle antagelser om, at det var en svær målgruppe. Men de oplever, at eleverne har følt sig hørt – også den gruppe af drenge, som ikke er læsende i forvejen. Forhåbentlig vil der fremover være færre unge, som forbinder læsning med lort!