Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Podcast: Faglig læsning for alle

Nationalt Videncenter for Læsning har sat læsevejlederne Lisette Matzen og Susanne Grunnet fra Rosborg Gymnasium og HF i Vejle stævne for at høre om deres læsestilladseringsprojekt Faglig læsning for alle. I projektet har man siden 2019 arbejdet aktivt med elevernes faglige læsning på to årgange på HF-uddannelsen. Projektet, der er støttet af Region Syddanmark, løber over tre år og afsluttes i sommeren 2022. I podcasten her kan du høre de to læsevejledere fortælle om deres erfaringer med projektet.

Langsomme læsere og ringe læseforståelse
De to læsevejledere fortæller, hvorfor de satte særligt fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder i projektet: ”I hele sektoren oplever mange undervisere, at de har mange utrænede læsere – især på HF, som har mange langsomme læsere med en ringe læseforståelse og et meget lille ordforråd. Derfor har vi i projektet ønsket at lave en langt højere grad af stilladsering af deres læsning, så vi læser tekster med eleverne i stedet for at tage for givet, at de har læst og forstået teksterne hjemme. Det oplever vi nemlig ofte, at de ikke har”. Lærerne oplevede elever, som læste passivt; de satte flueben ved, at de havde læst lektien, men de fordybede sig ikke i teksten og havde ikke tilstrækkeligt fokus på at forstå den.

Stilladsering før, under og efter læsning
Læsevejlederne fortæller, at eleverne manglede nogle helt basale kompetencer til at gå til en tekst, og det havde konsekvenser for deres faglige udvikling. Den ikke-stilladserede læsning af en tekst kom til at blokere for elevernes forståelse af det faglige: ”Konkret handler det om, at vi vedvarende skal træne eleverne i, at de skal gøre noget, før, under og efter de læser en tekst. Det er en lang proces, som kræver hårdt arbejde, for det er ikke den nemme måde at læse en tekst på, og det er ikke noget, eleverne selv griber til, hvis ikke de trænes i det.”

Ved at arbejde med før-, under- og efterfasen i elevernes læsning har man i projektet forsøgt at få skabt nogle læsevaner hos eleverne, så de til sidst ville begynde at gøre det af sig selv. ”Vi startede projektet med at udvikle skabeloner, så der var nogle punkter for eleverne at forholde sig til. Fx: Hvad ved jeg i forvejen om dette emne? Hvad fortæller titlen mig om tekstens indhold? Eller hvad er lærerens formål med, at jeg skal læse denne tekst? Under læsningen skulle de slå ord op, de ikke kendte, understrege vigtige pointer og skrive noter til teksten. Vi prøvede at komme væk fra, at elevene fx bare skulle læse side 7-13, for det gør det svært for eleverne at navigere i, hvad der er vigtigt. Det skal altid være tydeligt for dem, hvorfor de læser teksten, og den mere aktive læseproces gør, at mange elever får en større forståelse”.

Man kan ikke bare give flere lektier for
Lisette Matzen og Susanne Grunnet understreger, at man som lærer ikke bare kan øge kravene til læsningen uden også at være nødt til at være realistisk, hvad angår arbejdsbyrden: ”Vi får ikke eleverne til at bruge mere tid på lektier, for så vil nogle af dem bare give op. Derfor kan løsningen være at give eleverne en mindre læsemængde, altså færre sider, men med et læseformål, der passer til teksten. Så læser man måske videre i timen, eller man læser udelukkende tekster i timen, så eleverne hele tiden kan få hjælp til fx ordopslag eller fagbegreber. Så er man hele tiden sammen om læsningen, og det bliver tydeligere for eleverne, hvad de skal gøre derhjemme”.

For at få tilslutning til projektet blandt lærerne beskrev læsevejlederne elevgruppen og deres læseudfordringer for dem. ”Det var noget, som lærerne kunne nikke genkendende til fra deres egen undervisning. Det blev tydeligt for dem, at der er et kæmpe behov, som vi er nødt til at gøre noget ved”. Ifølge læsevejlederne har projektet hjulpet lærerne til at skabe en fælles forståelse af og et fælles sprog om det at læse.

Lovende resultater
Evalueringer med lærere og elever viser, at lærerne i løbet af projektets løbetid i stigende grad har engageret sig i projektet og ændret deres måde at bruge tekster på i undervisningen. 88 % af lærerne giver nu lektier for med læseformål, hvor det tidligere var 57 %, og hvor 36 % af lærerne før læste højt i modulerne, praktiseres dette nu af 71 %.

På Rosborgs HF-uddannelse screenes eleverne altid i starten af deres uddannelse for tekstforståelse, læsehastighed og ordforråd, men i dette projekt er de også blevet screenet i midten og i slutningen af uddannelsen. Screeningerne viser, at de elever, der læser med en læsehastighed på under 180 ord i minuttet, i løbet af projektet er gået fra 42 % til 16 %, og andelen af elever med et meget lavt ordforråd er faldet fra 49 % til 25 %. ”Vi ved ikke, hvordan det ville være gået, hvis vi ikke havde lavet dette projekt. Vi forudsætter jo, at eleverne generelt bliver bedre læsere ved at tage en ungdomsuddannelse, så om det er det i sig selv, eller det er den særlige indsats, er svært at sige”, understreger vejlederne.

Fremtiden for den stilladserede læsning
Til sommer er de tre år gået, og pengene er brugt, men på Rosborg vil man gerne holde fast i fokus på den faglige læsning for alle. ”Det er i hvert fald ambitionen, at der altid skal være et læseformål til en tekst – altså at der skal være en eller anden form for instruktion til læsningen. Vi håber, at projektet har givet lærerne nogle erfaringer med, at det betaler sig at være tydelig omkring læseformålet og måden at læse en tekst på, så det bliver en ny vane for lærerne at arbejde aktivt med læsningen i hvert modul; en vane, vi gerne vil kunne tage med os over i hele STX-afdelingen, som ikke har været med i projektet”.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Podcast: Faglig læsning for alle