Uddannelsesmæssige perspektiver på nyt sprogstudie

Tidligt ordforråd giver bedre afgangskarakterer 

Børn, som har et stort ordforråd i alderen 16-30 måneder, får også bedre afgangskarakterer i 9. klasse. Det viser et nyt studie fra TrygFondens Børneforskningscenter, som har undersøgt sammenhængen mellem tidligt ordforråd for 2.767 danske børn i vuggestuealderen og deres afgangskarakterer for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik/kemi. Jo større ordforråd, jo bedre karakterer. Det stiller krav til det sprogpædagogiske arbejde i dagtilbud. I denne artikel har centeret spurgt Charlotte Øhrstrøm, ph.d. og lektor på KP, Kirsten Balle, institutchef på KP og Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent i NVL, hvad undersøgelsen betyder for den måde, som man uddanner kommende pædagoger på.  

Tidlig indsats 

Man har længe talt om tidlig indsats i forhold til børn i udsatte positioner, men måske skal undervisere, praktikere og politikere til at tænke tidlig indsats i det hele taget? Professor ved AU Dorthe Bleses, som står bag studiet sammen med kolleger fra Aarhus Universitet og University of New Mexico, mener, at det er vigtigt at arbejde systematisk med at styrke børns ordforråd, før de starter i skole.  

”Ved at fokusere på ordforråd styrker man børns forudsætninger for at tilegne sig ord og dermed også deres forudsætninger for at tilegne sig et fagfagligt ordforråd senere hen i skolen. Det er vigtigt, da vi begriber verden gennem sproget. Samtidig ved vi fra interventionsforsøg, at det tidlige ordforråd faktisk er noget af det, man kan påvirke og øge ganske markant ved at arbejde systematisk med det i dagpleje, vuggestue og børnehave. Interventioner med fokus på ordforråd er derfor en vigtig nøgle til at styrke alle børns forudsætninger for at tilegne sig læring senere hen i skolen," udtaler Dorthe Bleses (Boisen, 2022). 

Et underskud af literacy på pædagoguddannelsen 

I forlængelse af Dorthe Bleses udtalelse synes det oplagt at spørge, hvordan det sprogpædagogiske arbejde i pædagogisk praksis og på uddannelsen foregår. Når det gælder uddannelsen, er der ikke meget, som tyder på, at kommende pædagoger lærer at arbejde systematisk med sprog og ordforråd. I en nordisk undersøgelse fra 2020 har en række forskere kigget på de nationale retningslinjer samt de studerendes oplevede læringsudbytte af undervisningen på pædagoguddannelsen i forhold til tidlig literacy. Konklusionen er, at der er et underskud af viden på området: "der er en diskrepans mellem, hvad der efterspørges i praksis, og prioriteringen af tidlig literacy i den danske pædagoguddannelse” (Kornerup et al., 2020, s. 71). 

Den diskrepans bekræfter Charlotte Øhrstrøm, ph.d. og lektor på KP og fagansvarlig for pædagogisk diplomuddannelse i børns sprog. Hun mener ikke, at pædagogerne bliver klædt godt nok på: "Det er et problem, at der ikke er nogen systematisk undervisning i sprogtilegnelse på pædagoguddannelsen.”  Hun efterlyser en bedre forståelse af sprogets betydning: "Sprog er helt centralt og afgørende i/for børns liv. Det er ikke som at vælge at gå til akvarel. Jeg kunne godt ønske mig, at der på pædagoguddannelsen var et modul eller et forløb, hvor man arbejdede med, hvordan sprog hænger sammen med børns generelle udvikling."

Den lokale ledelse på Københavns Professionshøjskole er bekendt med kritikken af pædagoguddannelsens manglende fokus på sprog. Kirsten Balle, institutchef på KP mener, at pædagoguddannelsen er begrænset af de gældende kompetencemål: "Inden for den nuværende bekendtgørelse gør vi det så godt, vi kan. Pædagoguddannelsen skal have fokus på sprog, og man kunne ønske sig, at det fyldte mere, men det gælder også mange andre ting. Der er meget, man kunne ønske sig mere af på pædagoguddannelsen.” Kirsten Balle sender afslutningsvis stafetten videre: "Pædagoguddannelsen alene kan ikke gøre det. Pædagoguddannelsen er en grunduddannelse. Det er vigtigt at uddanne flere sprogvejledere og altså indtænke efter- og videreuddannelse i større udstrækning.”

Sprogvurderinger og sprogsyn 

Det, som fylder i praksis, er især målinger og vurderinger: "Mange skoler synes, at børnene har et dårligere sprogligt niveau end tidligere. Det kan muligvis hænge sammen med, at vi måler det mere og har et større fokus på sprog i måleredskaberne,” forklarer Charlotte Øhrstrøm fra KP's efter- og videreuddannelse. "Men vi bliver nødt til at diskutere, om pædagogerne er godt nok uddannede til at håndtere de her redskaber og altså har nok viden om sprog. Mange dagtilbud ved ikke præcis, hvad de skal gøre for at følge op på resultaterne af sprogvurderingerne. Som samfund måler og vejer vi børn i dagtilbud, og det er derfor vældig problematisk, at pædagogerne ikke ved, hvad de måler og vejer.”  

Charlotte Øhrstrøm mener, at undersøgelsen også giver anledning til at overveje, hvordan pædagogerne arbejder med ordforråd: "Ofte oplever jeg, at pædagogerne godt ved, at de skal arbejde med ordforråd, men ikke hvordan. Vi ved, at børn bedre lærer ord ved tematisk sprogarbejde, det er ikke nok at tænke i fokusord. I de undersøgelser, som Dorthe Bleses er involveret i, er man optaget af meget specifikke indsatser, men deres egne studier viser også, at det har betydning, om pædagogen har valgfrihed.” Anne-Mette Veber Nielsen, ph.d. og specialkonsulent ved NVL supplerer: "Dorthe Bleses peger på egentlige interventioner, men det handler i høj grad også om at udvikle viden om, hvordan det sproglige arbejde kan blive en naturlig del af alle situationer i dagligdagen, der involverer kommunikation, leg, højtlæsning, samlinger, guidning i garderoben, ture – you name it.”

Uanset om vi kommer til at se flere interventioner og specifikke indsatser i dagtilbud fremover, kan de ikke stå alene. I henhold til læreplanstemaet "kommunikation og sprog" skal det sproglige læringsmiljø i dagtilbud tilbyde en bred vifte af muligheder og aktiviteter i sammenhænge, som er meningsfulde for børn. Sprog skal indtænkes i rutiner såvel som i spontane og planlagte aktiviteter. Måske er det tid til en sprogpædagogisk handleplan?