Kommer den nyeste nordiske børnelitteratur ud til børnene?

Når man sidder med i bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris, er man med til at udvælge, hvilke danske titler som bliver nomineret, og hvilket nordisk værk som vinder prisen. Og det gør jeg. Det betyder, at jeg hvert år sammen med to danske kolleger trawler børnelitteraturen igennem for interessante kandidater og efterfølgende mødes med de øvrige nordiske medlemmer for at diskutere og vurdere de indstillede værker. Men hvordan står det egentlig til med formidlingen af de nominerede nordiske børnebøger, for de finder jo ikke vej ind i klasseværelserne af sig selv? Det har jeg spurgt nøglepersoner på området om: undervisere på læreruddannelsen, en konsulent fra Center for Undervisningsmidler og en underviser fra efter- og videreuddannelsen.  

Billedbøger og romaner på lærer- og danskvejlederuddannelsen

Bodil Christensen, underviser på læreruddannelsen ved UCN og litteraturblogger på folkeskolen.dk tjekker altid, hvilke nordiske bøger som er nomineret til prisen, og sørger for at formidle det videre til lærerstuderende: “Mine kolleger og jeg har brugt flere af de nominerede, og på den måde når bøgerne ud i skolerne: gennem praktikanter og dimittender. Det gælder eksempelvis billedbogen Hvis du møder en bjørn af Martin Glaz Serup, Malin Kivelä og Linda Bondestam.”  

Læs indstillingen af bogen på Nordisk Råds hjemmeside

Billedbogen Hvis du møder en bjørn blev nomineret af Finland i 2022 og er – ret usædvanligt – en nordisk samproduktion, idet den er skrevet af danske Martin Glaz Serup og finlandssvenske Malin Kivelä og illustreret af finlandssvenske Linda Bondestam. Bodil Christensen fortæller, at de bl.a. tager udgangspunkt i håndbogen Grib litteraturen og dens mange litteraturdidaktiske greb: “De studerende ser på forsiden m.m., og vi diskuterer førlæsning. De laver små film og book bentos, som er en æstetisk måde at formidle bøger på. Bogen er jo morsom, og det giver anledning til nogle sjove remedieringer. Vi forsøger at vise, at billedbøger er andet og mere end Find Holger og Lille Sorte Sambo. Og at børnebøger kan være til indskoling, mellemtrin og overbygning, alt afhængigt af hvordan man arbejder med værket. Jeg bruger i det hele taget mange billedbøger som introduktion til, at danskfaget på læreruddannelsen ikke udelukkende er noveller og lyrik,” understreger Bodil Christensen. 

Torben Mundbjerg, lektor i dansk på læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole (KP), er glad for listerne over de nominerede værker: “Jeg bruger dem til at holde mig orienteret, selv om jeg generelt følger godt med i den nordiske litteratur.” Han fremhæver bl.a. den svenske forfatter og billedkunstner Sara Lundberg, som har været nomineret flere gange. Hun er i år nomineret med billedbogen Glemmedagen, som handler om Noa, der er inviteret til fødselsdag. Hans mor og ham har glemt at købe en gave, og de haster derfor afsted ud i butikkerne. Undervejs glemmer Noa sin jakke et sted og sin kasket et andet. Det hele er så hektisk, at moren ikke opdager, at Noa ikke er synderligt interesseret i fødselsdagen. Da de endelig når frem, viser det sig, at mor har taget fejl af datoen! I maleriske tableauer fortælles der om at glemme og at huske, hvad der er vigtigt. 

Dorte Østergren-Olsen, lektor og fagansvarlig for danskvejlederuddannelsen ved KP, inddrager også de nominerede værker i sin undervisning på modulet Børne- og ungdomslitteratur. Det gælder bl.a. billedbogen Frank mig her af Line-Maria Lång, Karen Vad Bruun og Cato Thau-Jensen, som er nomineret i år: “Gennem ord og billeder fortæller den humoristisk og tankevækkende om et emne, som ikke fylder ret meget i litteraturen, nemlig når ens far elsker mænd,” fortæller hun. “Jeg vil også gerne fremhæve en tidligere nomineret, nemlig romanen Dyr med pels og uden af Hanne Kvist (2017). Den bruger ord og illustrationer på nye måder med en hovedkarakter, der bliver tom for ord, hvorefter historien fortælles videre i tegninger, indtil han genvinder fatningen. Der er mange dansklærere, som læser den roman med elever på mellemtrinnet. Den er virkelig med til at fremme det at læse og tale om bøger sammen,” synes jeg. 

Læs indstillingen af bogen på Nordisk Råds hjemmeside

Dorte Østergren-Olsen efterlyser mere formidling af de nominerede og prisvindende værker, sådan at man som lærer får inspiration til, hvorfor man skal arbejde med værkerne: “Noget af det, danskvejledere og dansklærere er optagede af, det er at vælge og vurdere, hvilke børne- og ungdomslitterære værker som de kan bruge i hvilke sammenhænge.” Dorte Østergren-Olsen nævner som eksempel antologien På tværs af Norden 2: Økokritiske strømninger i nordisk børne- og ungdomslitteratur, som hun anvender i undervisningen, om end det ikke specifikt omhandler de nominerede værker. 

Tilgængelighed og læsbarhed

Men et er, at undervisere på læreruddannelsen og efter- og videreuddannelsen gør opmærksom på de nominerede bøger, og at de studerende bringer denne viden med sig ud i praksis, noget andet er, om bøgerne er tilgængelige?  

Det er de ikke nødvendigvis, hvis man som underviser på læreruddannelsen gerne vil arbejde med de nominerede værker på originalsproget i forbindelse med nabosprogundervisning. Det har Torben Mundbjerg erfaret: “Problemet er at få fingre i dem. Litteraturimport og -eksport på de nordiske originalsprog hen over nabogrænserne er mildest talt elendig. Det er svært at købe bøgerne fysisk eller over nettet.” En anden udfordring er selve bogmediet. Trine Ferdinand fra Center for Undervisningsmidler (CFU) ved KP efterspørger, at vinderne fra de nordiske nabolande bliver gjort tilgængelige som lydbøger, da de derved vil være bedre egnede til nabosprogsundervisningen: “Det er mere vigtigt end nogensinde at styrke det nordiske fællesskab, hvilket vi som danskkonsulenter har meget fokus på i disse år. Vi oplever dog, at det mundtlige sprog og levende billeder er afgørende, når det drejer sig om, at børn og unge skal lære vores nabolandes sprog og kultur at kende. Det mangler en ren papirbog.” 

I det hele taget spiller CFU, som er placeret på hver af de seks professionshøjskoler, en central rolle, eftersom mange skoler låner klassesæt herfra. Hvert CFU har sin egen samling, og derfor vil det formentlig variere, hvor mange af de nominerede titler som bliver indkøbt. På Københavns Professionshøjskole udgør de et mindretal, selv om Trine Ferdinand fortæller, at de er opmærksomme på prisen: “Vi får øje på flere titler og forfattere fra vores skandinaviske nabolande på grund af prisen. Dem ville vi med meget stor sandsynlighed ikke have haft blik for, hvis ikke de blev promoveret. Men vi har en oplevelse af, at det er ret komplekse tekster, som prioriteres og ikke mere umiddelbart appellerende og læselystfremmende, hvilket vi lægger vægt på. Det er derfor ikke mange af de nominerede eller vindende titler, som vi har købt i klassesæt.”  

Dette års danske nominerede findes dog på CFU på KP. Det drejer sig om ungdomsromanen Tænk ikke på mig af Vilma Johansson og billedbogen Frank mig her af Line-Maria Lång, Karen Vad Bruun og Cato Thau-Jensen. Man kan læse alle indstillingerne af de nordiske titler på Nordisk Råds hjemmeside. Vinderen bliver offentliggjort den 31. oktober 2023.