Man kunne også tage udfordringen fra de digitale tekster op!

I en tid, hvor nogle politikere nærmest kappes om at bandlyse skærme i både skole og dagtilbud, tillader en gruppe skandinaviske fagfolk sig at anlægge en anden vinkel: Digitale tekster i skolen og læsningen af dem må man være nysgerrige på og udforske. Gruppen består af lærere og af skoleforskere fra grundskoler, universiteter og professionshøjskoler i Danmark, Norge og Sverige. De er samlet i netværket Digital læsning, som er igangsat og drevet af to konsulenter i Nationalt Videncenter for Læsning. Over de næste to år skal deltagerne blive klogere på, hvordan digitale tekster inddrages i danske, norske og svenske klasserum, de skal lære af hinanden, og de skal sammen udpege spørgsmål og muligheder for at udvikle ny viden.

To digitale teksttyper: didaktiske læremiddeltekster og nettekster

Faglig konsulent Charlotte Reusch, der er tovholder for netværket sammen med seniorforsker Jesper Bremholm, betoner, at man i netværket skelner mellem to forskellige digitale teksttyper.

- Den ene type, fortæller hun, finder man i digitale læremidler, fx i fagportaler, hvor teksterne er samlet af en redaktion og tilpasset elever i bestemte læringssituationer og i bestemte fag. Den anden type finder man på internettet. Det drejer sig om nettekster i form af eksempelvis nyheder, opslag på sociale medier og forklaringer på internetencyklopædien Wikipedia. Disse tekster kommer fra meget forskellige sammenhænge, og i nogle tilfælde er de produceret, uden at en validerende redaktion har været inde over faktatjek og formidling.

Charlotte Reusch pointerer, at begge teksttyper inddrages i undervisningen i de skandinaviske klasserum. I netværket, der netop har afholdt deres første møde i Danmark, blev de to teksttyper drøftet, og her stod det hurtigt klart, at de lægger op til vidt forskellige læsepraksisser og læsestrategier. For eksempel fortalte de norske lærere i netværket, at det typisk er i forbindelse med udskolingselevernes projektarbejde, at de møder nettekster, som de selv skal være i stand til at forholde sig kritisk til, fordi de ikke er formidlet af en lærer eller et læremiddel. 

Fordybet digital læsning – kan man egentlig det?

Netværkets drøftelser har foreløbig peget på to fælles interesser i forhold til undervisning med digitale tekster. Den ene er kritisk læsning.

- At kunne læse kritisk er en forudsætning for at kunne gebærde sig i både skole, fritid og arbejdsliv, fortæller Charlotte Reusch. Når alle mennesker i og for sig kan producere og redigere tekst og lægge den ud på en netside, er det vigtigt, at eleven kan gennemskue de valg og fravalg, som afsenderen har foretaget. Her har blandt andre vores norske kolleger Cecilie Weyergang og Tove Frønes fra Universitet i Oslo nogle spændende bud på, hvordan det kan understøttes. De foreslår, at man arbejder med tværlæsning, altså læsning af flere parallelle kilder, når man skal undersøge en sag.  

Den anden interesse handler om fordybelsens vilkår i det nutidige klasserum. Charlotte Reusch forklarer:
 - At læse fordybet er noget, som de fleste nok forbinder med den trykte bog som læsemedie. Det skyldes, at en del undersøgelser har vist, at elever ikke tager nær så meget med sig forståelsesmæssigt, når de læser digitalt, som når de læser analogt eller ”på bog”. Digitale tekster er blevet kritiseret for at rumme for mange forstyrrende elementer: Der kan være virkelig mange navigationsmuligheder i både digitale didaktiske læremidler og på netsider, og så er der også ofte mange forskellige modaliteter i spil. Det kan være en lille film, en graf, en quiz, en lydfil – bare for at nævne nogle. Og hvis man sidder med en netside, kan der også være en blinkende reklame. Derudover skal man i begge typer tekster ofte scrolle hele tiden, og det kan udfordre og gøre det svært at fastholde sin opmærksomhed på teksten.

- Men, fortsætter hun, når vi nu ved, at de digitale tekster indgår i undervisningen i de skandinaviske klasserum, og at de formentlig også er kommet for at blive, så bliver det interessant at undersøge, om de også kan kalde på fordybelse, og i så fald hvilke former for fordybelse. Det er sådan noget, vi glæder os til at undersøge nærmere i netværket. For eksempel kan man jo spørge: Hvilke elementer i digitale tekster kan understøtte, at eleven læser fordybet? Hvordan kan læreren understøtte elevens fordybelse i digitale tekster? Og hvad kan eleven selv gøre?

Et skandinavisk netværk til glæde for andre

Ifølge Charlotte Reusch har de skandinaviske landes skoler og klasserum meget tilfælles, samtidig med at der er forskelle. Det giver derfor særlig god mening at samle fagfolk fra disse lande i netværket.

- For eksempel, fortæller hun, er digitale læremidler i forskellige former hyppigt brugt i de skandinaviske klasserum, og eleverne læser og skriver på digitale devices i skolen. Det digitale medie introduceres tidligt for eleverne i deres skoleforløb, og derudover kendetegnes alle tre lande ved, at eleverne har adgang til en både god og stabil internetforbindelse, hvilket må siges at være en væsentlig forudsætning for, at læreren overhovedet kan inddrage digitale læremidler i sin undervisning. På baggrund af dette fælles afsæt forventer vi, at netværkets medlemmer kan gøre hinanden klogere på mange ting, der relaterer sig til læsning af digitale tekster i klasserummet.

Netværket har dog ikke kun til formål at samle og udvikle viden på et internt plan. Sigtet er også at dele og formidle viden, der kan inspirere lærere, lærerstuderende, læsevejledere og læreruddannere i Skandinavien. Som et første initiativ inviterer netværket derfor til det gratis webinar: Digital læsning og læsedidaktik, som vil blive afholdt den 8. oktober 2024.

- På webinaret vil netværkets medlemmer anlægge forskellige perspektiver på digitale tekster, digital læsning og læsedidaktik, forklarer Charlotte Reusch. Vi skal udvikle et spændende program for webinaret hen over vinteren og foråret, og vi håber på mange deltagere – for det er på høje tid, at vi får taget udfordringen fra de digitale læremidler op.