”Vi fikser ikke børn her.” NVL på besøg i Silkeborg

Tæt ved Gudenåen i Silkeborg ligger Videncenter for Sprog og Læsning (VSL). Centeret har adresse på Sølystskolen, hvilket centerets leder, Mette Bak Bjerregaard, er glad for, da det i hverdagen minder om, hvorfor videncenteret er sat i verden – nemlig for at understøtte lærere, pædagoger og ledere i deres arbejde med børns læring og udvikling. Videncenteret tilbyder nem adgang til praksisnær support inden for de tre fokusområder: 1) Almen sprog og skriftsprog, 2) Flersprogsområdet og 3) Ordblindeområdet. De kommunale skoler kan således henvende sig uden at skulle gennem visitationsforløb. 

Samskabelse 

Udgangspunktet for alle indsatser er fællesskaber, da centeret ikke arbejder ud fra individuelt tilrettelagte forløb. De ansatte oplever, at indsatsen kommer det almene læringsmiljø til gavn og er mindre skrøbelig, end hvis der var tale om forløb for udvalgte elever og lærere, hvor det kan være vanskeligt at fastholde varige ændringer. Som Mette Bak Bjerregaard udtrykker det: ”Vi fikser ikke børn her.” 

En typisk indsats starter med, at en repræsentant fra skolens ledelse samt relevante medarbejdere deltager i et formøde samen med en medarbejder fra videncenteret. Sammen forventningsafstemmer de rammer og mål for indsatsen. Dernæst vil de ansatte ved centeret altid tage på besøg flere gange og involvere sig – de er med helt inde i klasseværelset med læreren og gør så at sige den gode praksis sammen. Det er lærerigt for begge parter. ”Vi støvsuger de gode idéer,” fortæller Anne-Maren Skov-Andersen, som er ordblindevejleder. Centerets fokus på samskabelse betyder, at et forløb aldrig kun involverer oplæg. Man forbereder sig sammen, og man er i praksis sammen. Det betyder også, at de i alt 11 vejledere fra Videncenter for Sprog og Læsning ikke tilbyder færdige formater, men tilpasser indsatsen den lokale sammenhæng.  

Læse- og skriveteknologier – ikke kun for ordblinde  

På Resenbro Skole ca. 10 minutters kørsel fra VSL har man henvendt sig til centeret med nogle udfordringer relateret til ordblindhed. Skolen vil gerne være bedre til at udnytte læse- og skrive-teknologi på klasseniveau, så at det tilgodeser en ordblind elev og andre elever med forskellige udfordringer. 

På Resenbro Skole har man oprettet nogle pladser til elever med behov for ro og visuelt overblik (de såkaldte mellemformer).

Sammen med centerleder Mette Bak Bjerregaard og ordblindevejleder Anne-Maren Skov-Andersen møder vi en håndfuld lærere, som har været involveret i indsatsen. En af dem er Bitten Bebendorf Scheller, som underviser i dansk og tysk. Hun fortæller, at Anne-Maren Skov-Andersen både har været med i klassen og til den supplerende undervisning, som Bitten har med en ordblind elev. ”Det er et meget praksisnært forløb. Vi udvikler undervisningen sammen med vejlederne, som er med inde i timerne, og vi snakker sammen og følger op bagefter. Det er meget inspirerende,” uddyber Bitten Bebendorf Scheller. Anne-Maren Skov-Andersen supplerer: ”Vi får også gode idéer fra jer, som vi kan give videre til andre skoler.” 

For Bitten Bebendorf Scheller har udfordringen været, hvordan hun bedst muligt understøtter en ordblind elev, der endnu ikke er kommet godt i gang med at anvende de teknologiske hjælpeværktøjer. Alle elever på skolen, uanset om de er testet eller ej, har adgang til AppWriter, som er et redskab til læse- og skrivestøtte. Desuden bruger klassen en læringsplatform, som bl.a. hjælper lærerne med at målrette elevernes opgaver. ”Man kan gå ind og justere og differentiere for de elever, som har brug for fx ekstra spørgsmål, eller at det bliver sat op i et to-kolonnenotat,” forklarer Bitten Bebendorf Scheller.  

For den ordblinde elev var det vanskeligt at finde ud af, hvornår han skulle bruge hjælpeværktøjerne og til hvad. Eleven manglede overblik og motivation. Vejleder og lærere besluttede derfor at lave en indsats, hvor man både arbejdede med at skabe overblik for hele klassen og mere struktur for den ordblinde elev. Eksempelvis brugte de tid på at hjælpe eleven med at blive bedre til at anvende indtalte og automatisk nedskrevne notater. Det bliver nemlig ikke altid nedskrevet, som man siger det, i hvert fald ikke hvis man taler for hurtigt.” Det bliver et frustrationsmoment,” forklarer Bitten Bebendorf Scheller. ”Jeg har guidet eleven i at sige én sætning ad gangen. Han havde meget på hjerte, så det kunne godt blive én lang sætning, hvilket der ikke kom gode notater ud af. Det gør ikke noget, at det indtalte bliver kortere. Det er vigtigere, at sætningerne er korrekte. Én sætning ad gangen, lyt igennem, punktum og så næste sætning.” 

Et dynamisk tankesæt 

For ordblinde elever kan motivationen til at anvende hjælpemidler være lille, fordi det synliggør deres handicap. Blandt andet. derfor handlede en del af indsatsen også om at forklare de andre elever, hvad ordblindhed er. Fremfor at vejlederne holder oplæg for klassen, har Anne-Maren Skov-Andersen fået to ordblinde elever fra skolen til selv at stå frem og fortælle om udfordringerne ved at være ordblind sammen med hende. ”Når de gik i stå, kunne jeg tage over og fortælle videre ud fra de ord, vi på forhånd havde aftalt.” 

De to elever har også holdt oplæg for klasserne om ’det gode tankesæt’. Det er en tilgang, som Videncenter for Sprog og Læsning er meget inspireret af, og som bygger på Lene Heckmanns idéer om, hvordan mennesker ofte har såkaldt røde og grønne tanker, dvs. fastlåste versus udviklende tanker. Det kan eksempelvis være, at man hurtigt giver op eller udvikler undvigestrategier, hvilket sker i højere grad for ordblinde elever, da de hele tiden er på overarbejde i skolens skriftbårne aktiviteter. Som Anne-Maren Skov-Andersen dog også understreger: ”Alle elever får noget ud af at udvide deres viden om fastlåste og udviklende tanker.” 

Plakat med røde og grønne tanker. 

Klassen har på baggrund af oplægget diskuteret, hvordan det er at tænke røde tanker, og arbejdet med at minde sig selv om, at det er noget, som man kan ændre. For de ordblinde oplægsholdere var den visuelle udformning af filosofien bag ’det gode tankesæt’ en stor hjælp, da det hjalp dem til at huske, hvad de ville sige.  

Ud over ’det gode tankesæt’ er Anne-Maren Skov-Andersen optaget af at samle på gode citater fra ordblinde elever. Dem bruger hun til at opmuntre og motivere andre ordblinde elever, fx ”Bare sig, at du er ordblind, stå ved det og kom i gang med at bruge dine værktøjer.” På Resenbro Skole har hun bedt de ordblinde elever om at vælge et citat, som afspejler, hvordan de har det. Victor, en af eleverne, valgte citatet: ”Kampe er mit speciale, både i skolen og i fritiden.” Det kommer fra Karla, som er en af Egmond Fondens ordblindeambassadører. ”Det er et populært citat blandt ordblinde elever og læsevejledere,” fortæller Anne-Maren Skov-Andersen. Historien bag citatet er, at Karla erkendte, at hun blev nødt til at overføre sin fightervilje fra karate til skolen og altså kæmpe lige så hårdt, hvis hun skulle blive bedre til at læse og skrive. Victor var så fascineret af citatet, at han lavede sin egen version om fodbold.   

Citat fra eleven Victor

Citat fra ordblindeambassadør Karla

Tværfaglig tilgang 

På Resenbro Skole har en af de store ændringer været erkendelsen af, at læse- og skrivevanskeligheder ikke kun angår dansklæreren, men alle fag og alle lærere. ”Læsning er alles ansvar,” som en af lærerne udtrykker det.  

I mange kommuner er indsatsen på de tre områder, flersprogethed, ordblindhed og almen sprog/skriftsprog adskilt. Men i Videncenter for Sprog og Læsning oplever man, at det giver god mening at samle indsatsen, da der er mange overlap mellem områderne. Den praksisnære og tværfaglige tilgang bliver fremhævet som en styrke af lærerne på Resenbro Skole. Det er noget ganske andet end at have været på kursus, hvis indhold man efterfølgende skal forsøge at overbringe til kollegerne, og det indebærer, at alle faglærere tilhører målgruppen, ikke kun dansklærerne. For som leder af Videncenter for Sprog og Læsning Mette Bak Bjerregaard formulerer det: ”Man er ordblind 24/7!”