Børn med DLD har brug for strategier

Den 18. oktober sætter sprogpædagoger og logopæder verden over fokus på sprogforstyrrelsen DLD. DLD er en udbredt sproglig vanskelighed, som først har fået sit navn i 2018, og som vi hele tiden får mere viden om. 

Én af dem, der hver dag arbejder med at tilrettelægge indsatser for børn med DLD i dagtilbud og skole er Niels Thybæk-Hansen, afdelingsleder i PPR i Svendborg Kommune. I denne artikel har faglig formidler i Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Katja Vilien, interviewet Niels Thybæk-Hansen om, hvorfor det er vigtigt at tale om DLD, og hvordan de voksne omkring børn med DLD kan hjælpe børnene videre. 

Børn med DLD har brug for strategier 

Da Niels Thybæk-Hansen skrev sit speciale om DLD på kandidatuddannelsen i audiologopædi i 2018, var det på bagkant af en årrække i praksis, hvor han som de fleste logopæder arbejdede med børn med mange forskellige vanskeligheder som stammen, udtalevanskeligheder, hæse stemmer og høretab – og så en gruppe børn med den brede betegnelse ’sproglige vanskeligheder’: 

 - Det var min oplevelse, at den gruppe blev parkeret lidt. Vi kunne teste dem, og så kunne vi give en overordnet vejledning, men så stoppede indsatsen der. Nu karikerer jeg det lidt, men det optog mig, at det var jo de her børn, der havde det allersværest, så hvorfor brugte vi ikke mere tid på dem? fortæller Niels Thybæk-Hansen. 

I specialet efterprøvede Niels Thybæk-Hansen en teori om, at børn med DLD har svært ved at fastholde sprogligt input i arbejdshukommelsen. Dermed får de svært ved at lære og lagre nye ord og altså udvikle deres ordforråd. Studier viser, at det netop er det særlige ved DLD: Børnene har svært ved at lære sprog, både ordforråd og andre sproglige træk. Og det bliver ved med at være svært. Niels Thybæk-Hansen forklarer det sådan her: 

- De her børn har et lige så stort læringspotentiale som andre børn, men det medie, de modtager læring gennem, er lidt ”i stykker”. Pointen er, at den sproglige processering hos barnet er atypisk, og det vil man blive ved med at se, når barnet bliver voksen. Så barnet har brug for strategier til at lære sig sprog og deltage i fællesskaber, og der er brug for, at de voksne omkring barnet ved, hvordan de understøtter den sproglige udvikling. 

For lærere og pædagoger bliver en del af opgaven at lære barnet strategier til at hjælpe sig selv. Niels Thybæk-Hansen giver et eksempel på, hvordan man kan gøre det: 

 - Hvis man har DLD og derfor et lille ordforråd, så kan man godt øve et bestemt ordforråd. Du kan fx lære ord om dyr. Men du har stadigvæk svært ved at lære nye ord. Hvis du ikke bliver imødekommet med strategier, så hjælper det ikke, for så kan du bare ord om dyr, men mangler ord om mange andre emner. Så er det smartere at lære barnet at skaffe sig viden om ord med strategier end at træne bestemte ord om dyr, tøj eller mad. Barnet skal blive bevidst om bruge omgivelserne til at hjælpe sig med at få ord gentaget eller forklaret, fx lære at spørge: Hvad er det, du snakker om? 

Børnenes adfærd kan være udtryk for camouflage 

Når den sproglige proces er en udfordring, får det direkte konsekvenser for børnenes sociale liv og udvikling:  

- Det kan være svært at følge med, hvis der er flere børn med i en leg, fordi der foregår sproglige forhandlinger, når en leg sættes i gang. Måske trækker barnet sig fra fællesskabet eller finder sammen med nogle yngre børn og deltager i mere kropslige lege, hvor der ikke er så meget sprog. I de mere strukturerede aktiviteter kan de her børn have svært ved at følge en forklaring, hvis den ikke er understøttet visuelt. Så kan man sidde i en rundkreds og ikke fange præcis, hvad der foregår. Man bliver urolig og forstyrrer eller bliver stille og melder sig ud. Det er nogle af de ting, vi ser, forklarer Niels Thybæk-Hansen. 

Børnene med DLD camouflerer ofte deres sproglige vanskeligheder ved at være passive eller flytte fokus et andet sted hen og forstyrre. Pædagogen får øje på barnets adfærd og kalder fx på psykologen i PPR, men måske er der i virkeligheden brug for at hjælpe barnet sprogligt. Derfor satser man på et tæt samarbejde mellem psykologer og logopæder i Svendborg Kommune, så psykologkollegaen husker at overveje, om adfærdsproblemer kan skyldes sproglige udfordringer. Niels Thybæk-Hansen har selv oplevet, hvor stor en forskel det kan gøre, når logopæden inddrages, og der sættes fokus på sprogpædagogikken i dagtilbud: 

- Jeg har selv haft sager, hvor vi har sat fokus på det sproglige og på den måde har ændret dagtilbuddets tilgang til børnene. Pædagogerne får øjnene op for, at det ikke er adfærden, men sproget, der er årsagen. Når man så begynder at lave sproglig understøttelse og sproglige aktiviteter og rådgiver forældrene om sprogstrategier, så ser personalet pludselig et helt andet barn. Børnenes adfærd ændrer sig. I den proces rådgiver logopæden personalet og følger barnets sproglige udvikling tæt. 

Hvad gør man så? Hvad har de her børn brug for? 

Niels Thybæk-Hansen fortæller, at der har været en kæmpe udvikling siden 2018, da vi begyndte at tale om DLD: 

- Det er ret fantastisk, hvor meget DLD er på dagsorden nu. Nu er det nærmest en selvfølge, at logopæder ved, hvad det er og arbejder aktivt med det. Men det har også været en faglig udfordring, for hvad gør man så? Hvad har de her børn brug for? Det er svært at arbejde med, fordi det er en meget bred diagnose. Børnene kan have svært ved alle dele af sproget, ikke kun ordforråd, men også dannelse af sætninger, grammatik, sprogforståelse, arbejdshukommelse osv. Og så gælder det både børn med høj og lav IQ. 

Der er heldigvis udviklet flere og flere standardiserede undervisningsmetoder til børn med DLD, som er forskningsbaserede. Et godt eksempel er metoden Lexicon Pirate, der træner børnene i at bruge den information, de har om ord, i stedet for at opgive kommunikationen. Niels Thybæk-Hansen forklarer: 

 - Hvis man vil sige noget om en zebra, men har glemt ordet, så kan man fx sige: Det er et dyr. Det har striber. Så kan man blive aktiv deltager i kommunikationen og få hjælp til at finde ordene undervejs.  

Du kan læse mere om metoden Lexicon Pirate og finde værktøjer her på tcbu.vejle.dk. 

Logopæderne i Svendborg arbejder også med at udbrede små sprogpædagogiske greb i hverdagen i kommunens dagtilbud og skoler. Det handler om at blive bevidst om understøttende sprogstrategier i samtaler og samvær med børn. Det kan fx være at sætte ord på det, man gør sammen: Jeg åbner lige skabet, så vi kan finde kassen med legoklodser.  

Andre sprogstrategier kan være at understøtte kommunikation visuelt eller taktilt, sådan at børnene kan forstå instruktioner eller historier gennem at se og røre ved noget i stedet for at skulle forstå gennem sproget alene. Det kan også være en rigtig god ide at følge barnets initiativ ved at udvide barnets sproglige bidrag til samtalen. Når det lille barn for eksempel siger Vov vov, så kan den voksne sige: Ja, det er en hund, sikke en sød hund og dermed sætte flere ord på barnets udsagn.  

Niels Thybæk-Hansen mener, at tiden er givet godt ud ved at gøre pædagogisk personale opmærksom på, hvilke sprogstrategier de bruger: 

- Jeg plejer at sige, at man skal forære børnene sproget. Voksne prøver somme tider at engagere børnene sprogligt ved fx at pege i en bog og spørge dem: Hvad er det? Og Hvad er det? I stedet kan man fx sige: Det er en zebra. Sikke nogle flotte sorte og hvide striber, den har. Det en sørme en flot zebra. Så forærer du barnet sproget, og du har også gentaget ordet zebra. Det er jo super simpelt, men nogle gange er det bare det, der skal til. Og både pædagoger og forældre kan bruge de her strategier.  

Vi skal tale om DLD, både i dagtilbud og skole 

Logopæder har typisk en mere aktiv rolle i dagtilbuddene, mens skoleområdet ikke i samme grad kalder på logopædisk rådgivning og støtte. Niels Thybæk-Hansen mener, at der forude ligger et stort arbejde med DLD på skoleområdet, og at logopædens rolle er godt fyldt ud som co-teacher på skolerne. I Svendborg lader man sig inspirere af erfaringer fra Hillerød Kommune, hvor en skole har arbejdet tæt sammen med PPR om bl.a. kompetenceudvikling af skolens vejledere og co-teaching-forløb med logopæden (læs mere om projektet på folkeskolen.dk). 

I Svendborg kan lærere og forældre bruge logopædernes oversigter med strategier til observation og tiltag omkring DLD i skolen og i hjemmet. Næste skridt bliver bl.a. oplæg på skolerne om DLD samt udarbejdelsen af en DLD-strategi, som beskriver samarbejdet mellem kommunens skoler og logopæder og det tværfaglige samarbejde i PPR.