Det dobbelte blik på børn og unges læsning

“Udfordringerne i børn og unges læsekultur kræver samarbejde på tværs. Der er brug for en helhedsorienteret tilgang til læsning. Det er ikke kun noget, enten forældrene eller skolen kan klare. Det er et samspil mellem mange fagligheder. Derfor er det virkelig godt, at vi har den her indsats omkring samarbejde, for det er vigtigt med det dobbelte blik.”  

Sådan lyder det fra Brian Stephansen, som til daglig er fagkoordinator for centralbiblioteksområdet ved Aalborg Bibliotekerne og medlem af projektgruppen bag National indsats for børn og unges læseglæde, som ledes af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Indsatsen undersøger og udvikler samarbejder om børn og unges læseglæde og læsekultur på tværs af pædagogiske læringscentre og folkebiblioteker og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. 

Børneinddragelse 

Den nationale indsats for børn og unges læseglæde involverer 17 indsatskommuner og 18 følgekommuner. De 17 kommuner er blevet udvalgt til at gennemføre tiltag, som fremmer børn og unges læseglæde. Læseglædetiltagene skal udmønte sig i konkrete, skalérbare formidlingskoncepter, som kan bruges af kommuner i hele landet. På Løkken Skole i Hjørring Kommune vil man for eksempel sætte fokus på, hvordan børn kan blive til læse-rollemodeller. Det sker gennem et samarbejde med eReolen GO!, der har stor erfaring med barn-til-barn-formidling på YouTube. I Rødovre Kommune lægger man ud med en innovationsworkshop for børn på mellemtrinnet, hvor eleverne sammen med kunstnere, forfattere og børn fra Rødovre Biblioteks bogklub udvikler og tester idéer til mere læselyst og litteraturengagement.   

Projektet skal desuden resultere i en kompetencemodel og en kompetenceprofil samt samarbejdsmodeller, der kan bygge bro hen over forskellige forvaltninger og fagligheder. Børn og unge inddrages undervejs i udviklingen af læseglædekoncepterne: “Der er for øjeblikket stor opmærksomhed i biblioteksverdenen på at inddrage børn. Hvordan gør man det reelt? Kan de fx være medbestemmende i materialevalget? Det kræver stor bevidsthed metodisk og relationelt at arbejde sig ind i børns livsverden,” fortæller Brian Stephansen. 

Brian Stephansen nævner projektet Det starter med børnene, som undersøger, om bibliotekerne ved at inddrage børn kan være med til at ændre en udfordret læsekultur. Her vil man afprøve forskellige metoder for børneinddragelse i bibliotekernes digitale såvel som fysiske tilbud. 

Den tværprofessionelle praktiker  

Brian Stephansen håber, at den kreativitet og systematik, som bliver udfoldet i de forskellige læsetiltag fra de 17 indsatskommuner, også finder vej ind i samarbejdet: ”At etablere et samarbejde på tværs er ikke noget, som man bare lige gør. Det kræver en stor indsats af alle parter.” Thomas Illum Hansen og Stine Reinholdt Hansen fra Center for Anvendt Skoleforskning har udarbejdet en forundersøgelse af arbejdet med børn og unges læseglæde med særligt fokus på samarbejdet mellem folkebiblioteker og skolernes pædagogiske læringscentre. Den viser bl.a., at “litteraturformidling til børn og unge er nedprioriteret, og at strukturelle forskelle udfordrer samarbejder på tværs af skoler og biblioteker. Skoler og biblioteker har forskellige formål og er underlagt forskellige rammer og vilkår, hvilket kommer til udtryk i forskellige tilgange til læsning og litteratur”. En markant forskel i tilgangen er, at i skolen lærer man at læse for at lære, hvorimod biblioteket arbejder med lyststyret læsning for at opleve – lidt firkantet sagt.  

Det ser Brian Stephansen som en mulighed snarere end som en forhindring: “Hvis skolen og det pædagogiske læringscenter er motor for læsning, så er folkebiblioteket benzinen. Vi på bibliotekerne kan forhåbentlig holde gang i læsningen. Samtidig har vi også haft brug for at udvikle et mere præcist sprog for, hvad vi byder ind med, når det gælder læsning. Det er langt mere defineret i folkeskolen. Derfor har centralbibliotekerne også netop udviklet en model for folkebibliotekernes læsebegreb i samarbejde med forskning og folkebibliotekerne. Modellen skal bidrage til at skabe faglig refleksion og tydeliggøre folkebibliotekernes læseopgave.”  

Ikke alene er PLC-medarbejdere og biblioteksmedarbejdere underlagt forskellige rammer og vilkår, deres professionsidentitet er også under hastig forandring: “Der sker rigtig meget med vores profession i de her år. Hvad er en bibliotekar? I dag kan vedkommende have en akademisk uddannelse som filosof eller være uddannet skolelærer eller pædagog. Diversiteten er stor. Så når man som bibliotekar møder en PLC-medarbejder, kan det ske, at begge har en baggrund som skolelærer,” forklarer Brian Stephansen.  

Samarbejde på alle niveauer  

Tænketanken Fremtidens Biblioteker er projektansøger på vegne af et konsortium bestående af CFU Danmark, centralbibliotekerne, Center for Anvendt Skoleforskning, Pædagogisk LæringsCenterForening, Landsforeningen Skole & Bøger (der førhen hed Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre) og Danmarks Biblioteksforening. Folkebibliotekernes e- og lydbogstjeneste for børn, eReolen GO!, spiller også en rolle som samarbejdspartner i den nationale indsats. De mange forskellige aktører afspejler et ønske om at skabe rum for mere varige samarbejdsformer og en mere konsolideret læseindsats. For øjeblikket er det nemlig således, at samarbejdet mellem skoler og biblioteker er forskelligt fra kommune til kommune. Der er også forskelle, når det gælder kommuners ressource- og materialeniveauer.  

Brian Stephansen uddyber: “Jeg synes, den nationale indsats allerede nu har vist, at det kan flytte noget at tage livtag med de strukturelle udfordringer som fx, at læsning huserer under to forskellige forvaltninger i kommunen. Samspillet mellem konsortiet, indsats- og følgekommunerne gør, at indsatsen både arbejder ”oppefra” og ”nedefra” med de strukturelle udfordringer og nye samarbejdsformer. Det er helt afgørende, som jeg ser det.”