En selvsikker læser tror på sig selv

Hvordan skaber lærere selvsikre læsere? Det gør de ved at undervise eleverne i afkodning, læseforståelse og ditto strategier, ved at have en differentieret tilgang i undervisningen, ved at lade eleverne læse højt, læse ofte og genlæse, ved at lade dem skrive egne tekster og – ikke mindst – ved at præsentere eleverne for fagligt varierede emner og et rigt tekstunivers.
Fra efteråret 2024 vil indskolingseleverne på fire skoler i Norddjurs og Horsens kommuner møde en læseundervisning, der baserer sig på disse principper. Her deltager lærerne i indskolingen nemlig i Nationalt Videncenter for Læsnings projekt (Selv)sikker læsestart. Målet er selvsagt, at eleverne bliver både sikre og selvsikre læsere.
Men hvordan oplever en elev selv det at være en selvsikker læser? Og hvordan ser selvsikker læsning ud i en elevs øjne? Henriette Romme Lund, der er faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, har spurgt Isabella på 9 år. Hun er elev på Auning Skole i Norddjurs Kommune, der deltager i projektet, og så har hun tegnet projektets logo.

Logo for projekt (Selv)sikker Læsestart, tegnet af Isabella, 9 år.

For enden af regnbuen – der læser man bøger

Når Isabella tegner, fortæller hun, kan hun bedst lide at skildre noget fra virkeligheden. Det kan være en kaktus, et hav eller noget andet, hun har set. Selvom hun ved, at man også kan tegne enhjørninger og andre fantasivæsener, så er det sjældent dem, som finder vej til papiret.

Isabellas præference kan tydeligt ses i det logo, hun har lavet til projekt (Selv)sikker læsestart. Her har hun tegnet tre tykke bøger, over dem svæver en regnbue, og under dem har hun med håndskrift skrevet (Selv)sikker læsestart. Objekter, et fænomen og et gøremål, der hver især hører virkeligheden til. Isabella fortæller, at hun valgte at tegne bøger i logoet, fordi det nu engang er sådan nogle, man læser i. Selvom hun bruger tablet og computer i både skolen og derhjemme, er det bøger med papirsider og omslag, hun tænker på, når man siger læsning. Regnbuen tegnede hun, fordi logoet ellers ville blive lidt kedeligt at se på, og fordi hun bare godt kan lide regnbuer. De er flotte, og så er det sjovt, når det regner, og solen skinner på samme tid.

Isabellas logo var et blandt mange. Der var flere klasser fra de fire skoler i projektet, som havde indsendt forslag. Når juryen valgte netop hendes logo, skyldtes det to ting. Den ene var farverigdommen. De tre bøger har henholdsvis et grønt, et gult og et blåt omslag, og regnbuen lyser op med rød, orange, gul, grøn, blå, lilla og pink. Den anden var kombinationen af bog og regnbue. Når de to ting blev forenet, skete der noget nyt, der appellerede til nysgerrighed og association. Er det mon boglæsning – og ikke en krukke guld – der ligger for enden af regnbuen?

En selvsikker læser tror på sig selv

På spørgsmålet om, hvad en selvsikker læser er, svarer Isabella, at det er en, der er dygtig til at læse, og som kan læse mange forskellige ord. En selvsikker læser bliver ikke flov eller ked af det, hvis man kommer til at læse et ord forkert, når man læser højt i klassen, og en selvsikker læser synes ikke, det er vigtigt at kunne læse hurtigt. Man læser i det tempo, der passer en bedst.
En selvsikker læser er altså teknisk dygtig, har egne holdninger til læsning og er uanfægtet af, hvad andre kunne tænke om ens læsning. En selvsikker læser tror på sig selv.

Det er sjældent, Isabella synes, at det er svært at læse. Det eneste, hun har udfordringer med, er at skrive lange ord. Lige så let hun har ved at læse dem, lige så svært har hun ved at stave dem. Hun har ikke bevidst forsøgt at øge tempoet, når hun læser højt i klassen, og hun har ikke selv prøvet at blive flov over at læse forkert, men hun har veninder, der har prøvet det, så Isabella ved godt, hvordan det kan føles.
Selvom hun på baggrund af sine udsagn kan betegnes som en selvsikker læser, er læsning ikke noget, hun bruger meget tid på i sin fritid. Her vil hun hellere lave andre ting.

Når Isabella en gang imellem læser derhjemme, er det ofte i bøger, hun har lånt på skolebiblioteket. Her er der et stort udvalg. Hun kan både lide bøger, der får hende til at grine, og bøger, der får hende til at tænke sig om, og hun giver serien om Frøken Fine som eksempel. I en af bøgerne tror Frøken Fine, at hendes veninde ikke gider lege med hende mere, og først bliver de to piger sure på hinanden, senere siger de undskyld og bliver gode venner igen. Det er noget, Isabella kan genkende fra sig selv. Hun opsummerer bøgernes handling som følgende: Det starter godt, så sker der noget skidt, så bliver det værre, og til sidst bliver det godt igen, og hun skitserer derved en kendt fortællestruktur. Det antyder, at Isabella ikke kun er en selvsikker læser, men også en opmærksom og bevidst læser.