Hvordan udvikler man en læsekultur for og med alle børn?

Læsning er altid læsning af noget, og børnelitteraturen byder sig til – ikke blot til læsetræning, men også til mange store oplevelser, som giver læsningen retning og mening. Det pointerer Anna Karlskov Skyggebjerg, ph.d. og leder af Nationalt Videncenter for Læsning, i dette debatindlæg.
Debatindlægget blev publiceret på Lingoblog d. 27. august 2024

Læsning er en alvorlig sag. I et informationssamfund som vores er det meget svært at klare sig, hvis man ikke kan læse og forstå de tekster, man læser. Der findes i dag mange hjælpemidler, som kan understøtte læseprocessen og afhjælpe specifikke læsevanskeligheder; men uanset hjælpemidlerne er kendskab og kundskab om skriftsproget en nødvendighed og forhåbentlig også en behagelighed i det moderne liv. Det er lysten, der skal drive værket, også i forhold til læsning!

Læsning er en kulturfærdighed, som betinger vores møde med verden. Litteratur (her forstået bredt som tekster i mange medier, genrer og formater) er en uudtømmelig kilde til information og viden, men også til underholdning, samvær, mellemmenneskelig forståelse, personlig udvikling og samfundsdeltagelse. Derfor er der selvfølgelig mange, der er optaget af børns læsning. Det gælder både politikere, forskere, fagprofessionelle og forældre, at de helt legitimt bekymrer sig om læseevner, læsevaner og en ændret læsekultur hos de opvoksende generationer.

De seneste årtier har desværre været præget af en række negative fortællinger om børns læsning, læselyst og litteraturmøder; godt understøttet af de store kvantitative undersøgelser som PISA og PIRLS (Fougt et al. 2023). Generelt gælder det, at mange danske børn kommer sent i gang med at læse, at de mangler rutine, og at de savner motivation for at praktisere læsning samt ikke har den store lyst til litteratur. Samtidig peger stort set alle undersøgelser på store sociale forskelle i børns læsning og læselyst, og børn fra uddannelsesfremmede hjem er også her dem med de dårligste betingelser. Hvis man ikke møder glæden ved læsning og litteratur derhjemme, skal man have den fra børnehaven eller skolen, og det lykkes desværre ikke altid (Lund og Skyggebjerg 2021).

De dårlige læseresultater og manglen på læselyst rejser et spørgsmål om, hvordan man sikrer alle børn adgang til at møde litteratur – og skriftkultur i det hele taget. Mere konkret kan man spørge, hvordan det er muligt at arbejde med brede indsatser, der fremmer højtlæsning og andre læse- og lytteaktiviteter for de små børn, og som senere – gennem skolen og i samarbejde med forældrene – motiverer børn til at læse selv. De seneste år har der været en række initiativer på nationalt og kommunalt plan, som støtter op om tilgængelighed af litteratur og udvikling af læsekulturen i danske daginstitutioner og skoler. Projekterne hedder blandt andet Læseleg, Bogglad og Sproggaven, og aktuelt huser Danmarks Radio en stor satsning med titlen Alle ord tæller.

Den underliggende tese er, at når børn møder børnelitteratur i form af fortællinger, eventyr, rim og remser og andet, bliver de mere interesseret i skriftsproget, og de får både et større ordforråd, mere viden og gode oplevelser. Når de har det meningsfuldt og fornøjeligt undervejs, bliver de motiveret til at søge mere af samme slags. De mange positive projektevalueringer tyder på, at tesen ikke er forkert, men få projekter forklarer konkret, hvad børnelitteratur kan tilbyde barnet (udover flere ord), og hvilke typer af tekster, som kan understøtte børns begejstring for læsning og litteratur.

Børnelitteratur tilbyder ligesom anden litteratur sine læsere et bredt spektrum af indsigter og oplevelser. Den amerikanske litteraturforsker Rita Felski omtaler i sin bog Uses of Literature (2008) fire læseformer og argumenter for at læse:

1. Genkendelse eller identifikation med personer eller situationer.
2. Fortryllelse af et sprog eller et univers, der gør, at man glemmer sig selv.
3. Viden om faglige emner, andre mennesker og livet i det hele taget.
4. Chok eller provokation over de universer, personer eller synspunkter, man læser om.

Rita Felski minder os om, at læsning betyder noget, og at læsning er et møde med et indhold. Man læser dybest set, fordi man gerne vil have adgang til et stof. Som læser vil man gerne lære, vide, mene, føle eller gøre noget med eller ud fra teksten. Børn er selvfølgelig forskellige i alder, køn og interesser, og de har individuelle og meget forskellige behov. Selv ikke den samme læser ønsker at læse det samme eller på samme måde hele tiden: Nogle dage vil man helst gyse; andre dage grine eller græde.

Gentagne undersøgelser understreger, at det er vigtigt at tage forskelligheden blandt læserne alvorligt, lytte til børnene og tilbyde litteratur i mange forskellige genrer, hvis man skal udvikle deres motivation for at læse (Reinholdt Hansen et al. 2023). Der er i disse år en tendens til at fokusere meget på sværhedsgraden – både den tekniske og den erkendelsesmæssige – i litteratur for børn, og det kan naturligvis have sin berettigelse. For den nye og uerfarne læser er letlæst litteratur nødvendig, men diskussioner om hvad børn indholdsmæssigt kan kapere, har en tendens til at undervurdere deres viden og interesser. Samtidig hviler diskussionerne også af og til på en overvurdering af litteraturens påvirkningskraft. Der findes absolut ingen evidens for, at litteratur skulle kunne smitte børn med langvarige lidelser eller uvaner til følge. Man bliver for eksempel ikke en fladpandet sprogbruger af at læse eller lytte til bøger med bandeord; det kan derimod være meget underholdende og lægge op til både identifikation og gode diskussioner i børnehøjde.

Børnelitteraturen rummer en bred vifte af medier, genrer og formater. Billedbogen er et af de mest populære medier, og billedbøger henvender sig i dag til læsere i alle aldre (Eskebæk Larsen 2022). Billedbøger til de tidligste læseoplevelser er pegebøger, som oftest er finurligt humoristiske. Senere følger rim og remse-bøgerne, som giver børnelæsere lov at smage på sproget på en meget fysisk måde. Mange har erfaret, hvor sjovt det er at lære Halfdan Rasmussens Halfdans ABC (1967) eller andre nonsensvers udenad, fordi ordene ligger så godt i munden, og det er fedt at rime. Billedbøger kan også være fagbøger, som formidler viden om stjernehimlen, dyr eller maskiner gennem både verbal og visuel tekst.

Når det gælder børneromanen, er det også en meget rummelig genrekategori, som henvender sig til et bredt aldersspektrum, og den rummer i sig selv mange undergenrer fra historisk roman over fantasy til humor. Børneromaner giver ofte adgang til nye og spændende universer, overraskende bekendtskaber og litterære venskaber og/eller fjendskaber med store personligheder; tænk blot på det righoldige persongalleri i Astrid Lindgrens romaner. Der er også mange muligheder for at dyrke langvarige relationer i form af seriebogslæsning fra A.A. Milnes Peter Plys til J.K. Rowlings Harry Potter.

Pointen er, at læsning altid er læsning af noget, og at børnelitteraturen byder sig til – ikke blot til læsetræning, men også til mange store oplevelser, som giver læsningen retning og mening. Hvis man skal motiveres til at læse og udvikle den læselyst, som smitter af på kompetencerne, er det helt nødvendigt at vide, at litteratur og andet læsestof er meget mere end bogstaver, der føjes sammen til ord. Det kan den tidlige introduktion til børnelitteratur og indføringen i en læsekultur bidrage til, ligesom den kan åbne for adgangen til skriftsproget helt generelt.