Læsning på tværs af generationer

Debatindlægget blev bragt i Weekendavisen 4. marts 2024

Vi har hørt det før: Store børn og unge læser for lidt, og det går ud over deres kompetencer og muligheder i livet.

Det virker intuitivt sandt, men præmissen er også lidt anstrengende. Dels fordi det især er de allerede læsekyndige børn, som bliver bedre og gladere af at læse i fritiden, dels fordi der er mange argumenter for at læse, også nogle, der ikke handler om kompetencer og fremtidige jobmuligheder.

Litteraturen giver oplevelser og indblik i andres erfaringer, og unge læsere kan genkende situationer og problemer, de troede, de var alene om. Læsning giver adgang til ny viden, og man kan opleve spænding, krig og kærlighed, mens man sidder i sofaen eller ligger på sengen. Det er helt uden strøm og meget bæredygtigt. What's not to like?

Alligevel har læsningen det svært i disse år, for der er mange andre fristelser, og fordybelse ligger ikke i tiden. Hvad skal der ske, for at de unge vælger bøgerne til?

Det kræver først og fremmest gode læseforbilleder. Hvis din mor, far eller dansklærer læser meget, kommer du nemmere selv til at læse og får lettere adgang til læsestof. Men det handler også om relevant litteratur. I undersøgelser svarer de store børn, at de ville læse mere, hvis de mødte litteratur, som matchede deres øvrige interesser. De vil have bøger om alt fra mytisk kærlighed til mordgåder og klimakamp, helst skrevet sjovt og uden belæring.

MORGENDAGENS LÆSERE bliver altså skabt, når voksne familiemedlemmer og fagpersoner interesserer sig for, hvad børn og unge læser, og anerkender deres valg af seriebøger, tegneserier eller faglitteratur.

Det er ikke overraskende, men det kan være overraskende svært at få voksne til at interessere sig ikke bare for læsning som aktivitet, men for indholdet i det, som poderne læser. Læsning er stadig oftest et individuelt valg, og det behøver ikke være et problem, men det er rart at dele sin oplevelse med andre.

Vi kender det allerede fra de voksnes verden: Her er læsefællesskaber allerede en etableret del af litteraturoplevelsen. Læsekredse, litteraturgrupper og romanklubber fylder godt på biblioteker, aftenskoler og i private hjem. Den klassiske litteratursalon har endda fået en opblomstring igen, så man kan møde feterede forfattere og diskutere bøger på mere eller mindre eksklusive adresser over hele landet.

Men hvor er de unge læsere henne? Den litterære socialisering er stærkt segmenteret. Det er for det meste voksne damer, der møder andre damer i læsekredsene, og de fleste børn og unge er bare heldige, hvis de møder en forfatter på skolen.

Hvis nogen genre i dag skal konkurrere med Netflix, må det være ungdomsromanen.

Det skyldes blandt andet, at børne- og ungdomslitteratur bliver defineret som målgruppelitteratur, der ikke angår så mange andre. Især ungdomsromanen er en overset og underkendt genre i offentligheden.

Det er en skam af flere grunde. Voksne forstår pr. definition intet af, hvad der sker i teenageres verden, men ungdomslitteraturen kan være et vindue til at forstå noget af det, der foregår. Hvad hvis vi begyndte at læse sammen i familierne?

AT LÆSE HØJT i familien var i begyndelsen af 1900-tallet et udbredt fænomen, som blev overhalet af radio, fjernsyn, streamingtjenester og andre medier. Men hvis nogen genre i dag skal konkurrere med Netflix og give stof til fælles underholdning, må det være ungdomsromanen.

Det er en genre, der tager livtag med selve eksistensen: identitet, kærlighed og død. Der er bøger for enhver smag af både den kulørte og mere stilfærdige slags. Et sted at begynde kunne være den prisbelønnede litteratur: Sidste år vandt Vilma Sandnes Johansson Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur for det rørende indblik i et ungt menneskes sorg i Tænk ikke på mig. I år er det Hanne Dagmar Raaberg, der er nomineret for en fin coming of age-skildring i den poetiske roman Papirhjerter; en bog, der også inspirerer til leg med ord og kreativitet med saks og papir.

Her er en spådom: Hvis vi begynder at læse sammen og dyrke de fælles læseoplevelser både i og uden for familien, vil det kunne aflæses på både læselysten og de forjættede kompetencer hos børn og unge.

Men endnu vigtigere: Fællesskabet og samtalen mellem generationerne om kultur og livsverdener er et ædelt formål i sig selv.