Når sprogbaseret undervisning goes digital

Det er sproget og elevernes sproglige nysgerrighed, der danner grundlag for al undervisning. Og når det digitale inddrages, kalder det også på sproglig opmærksomhed. Det mener Andreas Flint og Anne Sofie Vedel Lerche, der begge er lærere og vejledere på Sølystskolen i Silkeborg.
De to lærere deltager i Nationalt Videncenter for Læsnings projekt Laboratorium for digital læsedidaktik, der har til formål at give skoler mulighed for at ruste eleverne til deres fremtidige liv som læsere i et digitaliseret samfund, og som er støttet af A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation. Desuden er de med i centerets nordiske netværk om digital læsning, der er støttet af Nordplus Horizontal.

Henriette Romme Lund fra Nationalt Videncenter for Læsning mødte de to lærere – online naturligvis – for at høre mere om sprogbaseret undervisning i det digitale klasseværelse.

Sproget i centrum

På Sølystskolen har lærerne arbejdet med sprogbaseret undervisning i knap ti år. Det startede som et projekt og udgør nu en fælles tænkning i såvel tilrettelæggelse, gennemførelse som evaluering af al undervisning.

– Sprogbaseret undervisning handler om at arbejde med fagteksterne og bevæge eleverne fra et hverdagssprog til et fagsprog, forklarer Andreas Flint, der underviser i naturfag og matematik. I min undervisning arbejder jeg og eleverne sammen om at finde og forklare de ord i teksten, som jeg ved, eleverne skal forstå og arbejde med. Nogle gange skriver jeg de ord, vi er blevet enige om er særligt vigtige ned, og hænger dem op på væggen i klasserummet i det, vi kalder et ”sprogbarometer”. Når eleverne lige kan se op, finde ordet og få det forklaret, så bliver det lettere for dem at komme videre i og at forstå teksten. Jeg understøtter selvfølgelig også, at eleverne bruger fagord, når de udarbejder og forklarer grafer eller modeller. På den måde er den sprogbaserede undervisning med hele tiden, såvel når eleverne læser, når de skriver, som når de formulerer sig mundtligt.

Anne Sofie Vedel Lerche, der underviser i dansk, supplerer:
– I mine timer arbejder jeg ofte med modeltekster, hvor vi sammen undersøger tekstens opbygning, leder efter sproglige virkemidler og diskuterer, hvad teksten mon vil fortælle os som læsere. Jeg skriver også gerne en modeltekst på tavlen sammen med eleverne, inden de går i gang med at skrive selv. Det giver eleverne en rød tråd at skrive efter, samtidig med at de kan anvende de sætninger og sproglige virkemidler, vi har drøftet. Det at arbejde sprogbaseret er i det hele taget en god vej til læring for alle elever. Sølystskolen har en rig elevgruppe med modtageklasser, inklusionscenter og eliteidrætsklasser i udskolingen, og min erfaring er, at alle elever nyder godt af, at vi er tydelige omkring og nysgerrige på sproget.

Sprog om hjemmesider

For Andreas Flint og Anne Sofie Vedel Lerche er det digitale en naturlig del af undervisningen. De to lærere anvender digitale læremidler og Meebook, som er en onlinelærings- og arbejdsplatform, hvor de kan lægge undervisningsforløb ind. Nogle gange arbejder eleverne med digitale programmer, eksempelvis det grafiske værktøj Canva, og når de skriver, er det på computer og i Google Docs.
Eleverne læser også hjemmesidetekster, og sådanne mener de to lærere kalder på en særlig sproglig opmærksomhed. Anne Sofie Vedel Lerche forklarer:

– Når vi læser hjemmesidetekster, kan vi ikke bare bede eleverne om at ”slå op på side 7”, og så er vi i gang. Jeg må bruge tid på at guide dem ind til den tekst, vi skal læse. Det sker på den storskærm, som er installeret i alle klasselokaler på skolen. Eleverne ser og gentager, hvad jeg gør, og jeg sætter fagbegreber på hjemmesiden og på mine handlinger. En hjemmeside rummer typisk en såkaldt menubjælke, der intet har med restaurantbesøg eller hytter i Sverige at gøre, og det er vigtigt at eleven kender til den, da det er herfra, man navigerer videre på siden. En hjemmeside er også opbygget med start- og undersider, hvilket afspejler sig i url’en, altså i sidens webadresse. Det er vigtigt, at eleverne ved, at de ved at læse url’en hurtigt kan se, om de stadig er på siden eller er kommet til at navigere væk fra den. Endelig er det ikke altid sådan, at den tekst, vi skal læse, ligger øverst på hjemmesiden og derfor befinder sig i elevernes skærmbillede. Hvis teksten ligger et stykke nede på hjemmesiden, så viser og fortæller jeg dem, at de skal scrolle ned.

– Guidningen er nødvendig, for eleverne kan hurtigt fare vild, og internettet er et teksthav. På den enkelte side kan der være forskellige tekstbokse og billeder, og så kan en reklame, en lille quiz eller en film, som ikke hører til teksten, poppe op og fange opmærksomheden. Det at kunne navigere og forblive på en hjemmeside betyder virkelig meget. Det er ikke logisk for alle, og det gør det endnu sværere for de elever, der i forvejen har det svært. Vi må vise, gentage og sætte sprog på.

Det digitale skal vælges til eller fra

Andreas Flint, der også er it-vejleder på skolen, understreger, at det digitale rummer en række fordele for eleverne. Til eksempel giver han oplæsningsfunktionen, der er gavnlig for ordblinde elever og skolens mange tosprogede elever. Desuden kan han på internettet finde 3D-simuleringer af molekyler og processer, som han anvender i sin undervisning. Anne Sofie Vedel Lerche fortsætter:

– Når eleverne skal skrive, kan de hente hjælp til stavningen og grammatikken i TxtAnalyser eller i AppWriter, som er et program til ordblinde, og som forberedelse til et forløb om ”Skønne Nordjylland” brugte jeg Google Maps, hvor eleverne via Street View kunne gå på opdagelse i Hirtshals, besøge seværdigheder samt slå vejen forbi steder, vi havde læst om. 

– Det vigtigste er, betoner Andreas Flint, at læreren vurderer, hvad henholdsvis det digitale og analoge kan bidrage med, og hvor eleven får mest ud af undervisningen. Bliver modellen bedst, hvis eleven arbejder i Canva, eller hvis eleven selv skriver og tegner? Og hvor føler eleven sig mest tryg? Hvis eleven må arbejde i et digitalt værktøj eller med blyant og papir? Det er overvejelser, vi må gøre os, når vi tilrettelægger undervisningen, og så må vi – selvfølgelig – hele tiden have sproget med.