Ny kortlægning: Læsekultur hænger sammen på langs og på tværs

Når læseundersøgelser peger på, at forældre og læreres positive forhold til læsning har betydning for børns læseglæde, og når et forskningsprojekt viser, at vores læsevaner ændrede sig under corona-krisen, så siger det noget om læsekultur.

Det kan man bl.a. læse om i en ny kortlægning Læsekultur, læsepraksis og læsefremmende tiltag i Danmark fra Nationalt Videncenter for Læsning. Kortlægningen samler læseundersøgelser og forskning- og udviklingsprojekter fra de seneste ti år, hvori læsekultur spiller en rolle.

Ifølge kortlægningen kan man i en del aktuelle undersøgelser og projekter se en tendens til at anskue læsning i et bredt perspektiv, hvor også forskellige forskningsmæssige tilgange blander sig. Denne tendens samler sig bl.a. om begrebet læsekultur, der i kortlægningen forstås som den måde, hvorpå man oplever, tilgår, rammesætter og værdisætter læsning og aktiviteter relateret til læsning – både som individ og som kulturelt fællesskab.

Bag om kortlægningen

Kristiane Hauer, ph.d. og faglig konsulent i Nationalt Videncenter for Læsning, der har stået for kortlægningen, forklarer her nærmere om baggrunden for den:

- Nationalt Videncenter for Læsning har igangsat en særlig satsning om ’Læsekultur’, hvor vi både ønsker at undersøge og arbejde med læsekultur. Læsekultur er en relevant og givende optik at anskue læsning igennem, men læsekultur er også et begreb, der kan dække over meget forskelligt, og som hænger tæt sammen med andre begreber, f.eks. læsepraksis og læselyst. I centeret vil vi gerne iværksætte nye tiltag med læsekultur som omdrejningspunkt, men for at gøre det, er det vigtigt at stoppe op og se på både, hvad vi ved om læsekultur – gennem læseundersøgelser, forskning og udviklingsprojekter – og på, hvilke andre læsebegreber læsekultur er beslægtet med.

Det meningsfulde i læsekultur som optik

Kortlægningen indledes med en gennemgang af læsevaneundersøgelser af både børn og voksnes læsning fra de sidste ti år. De har betydning i en læsekulturel optik, fordi læsekultur er noget, der flyder frit rundt mellem forskellige aldersgrupper og arenaer. Læsekultur er noget, der sker mellem børn og mellem børn og voksne, læsekultur udfolder sig inden for skolen og uden for skolen, i digitale og analoge fællesskaber og meget mere.

I kortlægningen indgår desuden en oversigt over aktuelle forsknings- og udviklingsprojekter af relevans for læsekultur. Kristiane Hauer forklarer, at den skal vise den brede palet af projekter, der findes.

Kortlægningen berører også skærmenes betydning, og her siger Kristiane Hauer:

- Det er jo et emne, man ikke kan undgå at forholde sig til, men kortlægningen peger ligesom mange andre undersøgelser på, at vores læsepraksis og læseoplevelser på skærm og papir efterhånden er tæt forbundet, også i et læsekulturperspektiv. Når visse unge promoverer deres læseoplevelser på sociale medier som BookTok og Bookstagram, indbefatter det f.eks. også deres oplevelser af, hvordan den fysiske bog føles eller lugter.

Hvad viser kortlægningen?

Kortlægningen viser, at der findes en del tiltag, som sætter fokus på læsekultur, uden at det nødvendigvis italesættes direkte. Kristiane Hauer forklarer:

- Der er for eksempel mange tiltag, der handler om at styrke læselyst eller læseglæde – det er ord, som er blevet brugt rigtig meget de senere år – men kigger man nærmere på tiltagene, så taler de også ind i et ønske om at styrke en læsekultur. Læsekultur er samtidig et begreb, der i stigende grad bliver anvendt i sammenhæng med og overlappende med begreber som læsepraksis, læselyst og læseoplevelse. Derfor har vi i kortlægningen også valgt at præsentere disse beslægtede begreber, fordi de kan hjælpe os med at præcisere, hvordan læsekultur forstås, og i hvilke sammenhænge man taler om læsekultur.

Kristiane Hauer siger videre:

- Kortlægningen peger på, at hvis vi ønsker at fremme og styrke en meningsfuld læsekultur, så er der værdi i at have blik for de større sammenhænge på langs og på tværs, både i den enkelte læsers livsforløb og læsere imellem. Derfor giver det også mening med større og længerevarende projekter, der samler de mange rigtig gode enkeltstående tiltag, som har været og er i gang. 

Samtidig er der visse arenaer for læsekultur og visse aldersgrupper, der i mindre grad er forsket i og lavet udviklingsprojekter med, påpeger Kristiane Hauer, f.eks. de helt smås læseoplevelser, læsning og bøgers betydning i ungdommen, læsning i krydsfeltet mellem skole og hjem og socioøkonomiske forholds betydning for læsekultur. Dem skal vi være opmærksomme på. Det er også tankevækkende, at vi i Danmark ikke har nogen national læsestrategi, som man for eksempel har det i Norge.