Tre tips til at give fordybet læsning mere plads i skolen

Vi skal have mere fokus på fordybelsen i folkeskolen. Det påpeger regeringens folkeskoleudspil Forberedt på fremtiden II. Frihed og fordybelse, der blev lanceret 11. oktober 2023.

Mens vi venter på, hvordan dette udmønter sig i konkrete tiltag, kan vi overveje, hvordan vi styrker fordybelsen, når det gælder læsning. Det har centerets medarbejder Kristiane Hauer skrevet et debatindlæg om, som vi bringer nedenfor.

Debatindlægget blev bragt i Skolemonitor 25. januar 2024

 

I 2023 tog bekymringen for børns læsning endnu et nyk op, da foruroligende resultater fra de to store læseundersøgelser PISA og PIRLS tikkede ind.

Men midt i panikken er det værd at huske på, at der stadig er mange børn, der godt kan lide at læse og gør det på eget initiativ. Hvilket i grunden godt kan virke overraskende, når man tænker på konkurrencen fra andre underholdningsformer.

Børnene læser bøger, fordi de giver dem gode og meningsfulde oplevelser, og fordi de kan lide at sidde – typisk lidt for sig selv – og læse i deres eget tempo.

De gør det kort sagt, fordi de kan lide at fordybe sig i læsning. Og jo mere de læser, jo bedre bliver de samtidig til at læse, hvilket sandsynligvis giver dem endnu mere lyst til at læse videre.

For alle læseundersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem læselyst og læsekompetence.

Skolen er »nok det værste sted at læse«

Sådan nogle unge læsere mødte jeg i mit forskningsprojekt om læsning og fordybelse, hvor jeg blandt andet undersøgte hvad der gjorde, at de kunne – og kunne lide – at fordybe sig i at læse?

Især tre ting skinnede igennem:

De var gode til at fastholde opmærksomheden, når de læste, de var gode til at finde bøger, der interesserede dem, og de var gode til at gøre læsesituationen til en hyggelig og rolig stund.

Til gengæld gav en del af disse elever udtryk for, at det var svært at få læsefordybelsen til at indfinde sig, når de var i skole. Skolen var, udtalte en af eleverne på et tidspunkt, »nok det værste sted at læse.«

Skolen fremstod altså ikke for disse elever som et sted, hvor den fordybede og indlevede læsning var en værdifuld aktivitet i sig selv.

Her var læsning først og fremmest noget, der skulle trænes for at klare sig godt i læsetest og prøver, som for eksempel 9. klasses læseprøve, der går ud på at kunne scanne og overfladelæse tekster på ganske kort tid.

Meningsfuld læsning

I min nye bog ’Læsning og fordybelse’ har jeg undersøgt, hvad der sker, når vi fordyber os i at læse længere tekster, som for eksempel romaner.

Med vi mener jeg i særlig grad de unge 8.-klasseelever, jeg mødte i mit forskningsprojekt. Deres beretninger peger på et behov for, at læseaktiviteter, der fokuserer mere på indlevelse og oplevelse, får større prioritet, også i skolens ældste klasser.

For selvom en del elever oplever læsefordybelse, er der også nogle, der slet ikke gør det. Og denne sidste elevgruppe læser typisk heller ikke af sig selv derhjemme.

Derfor er det afgørende, at skolen bliver et sted, der rummer mere fordybede læsepraksisser – også på de højere klassetrin.

Det forudsætter en læsedidaktik, der introducerer unge læsere til det meningsfulde i at kaste sig ud i læsning af længere tekster, som for eksempel romaner. Både fordi det giver dem en oplevelse, der er værdifuld nu og her – og giver dem noget med videre.

Vejen hertil er ikke enkel, men de unge fordybede læsere lærte mig, at skolerne måske kan begynde med disse tre skridt:

1) Skab gode rammer for fordybede læsesituationer
2) Hjælp eleverne med at finde bøger, der interesserer dem
3) Tal med eleverne om den særlige opmærksomhed, som fordybet læsning kræver, og hjælp dem med at træne den

Hvis vi som voksne har svært ved at sætte os ned med en bog, kan vi også begynde her.