Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Udgivelser

Morsmålsfaget som fag og forskningsfelt i Norden

Denne antologi udspringer af konferencen NNMF7, som blev afholdt i Trondheim i 2019, og som bliver afholdt hver andet år med fokus på modermålsdidaktik ved forskellige uddannelsesinstitutioner i Norden. I 2019 havde konferencen titlen Morsmålsfaget som fag og forskningsfelt, og den undersøgte, hvilke tendenser der er i nordisk modersmålsdidaktisk forskning i dag.

Antologien består af fire dele med i alt 13 artikler. Første del handler om sprog og sprogdidaktik og har tre artikler. Stian Hårstad skriver om digital skrivning, og hvordan øget digitalisering og nye platforme har præget vores sprogbrug. Kirsten Palms artikel handler om, hvilke konsekvenser den sproglige mangfoldighed i en elevgruppe kan få i undervisningen. Åshild Søfteland, Benthe Kolberg Jansson og Christian Bjerke drøfter i deres artikel, hvilken rolle et veludviklet metasprog spiller for lærere og elever.

Andel del har litteratur og litteraturdidaktik som omdrejningspunkt. Ola Harstads artikel bygger på Arthur Schopenhauers filosofi og foreslår en litteraturdidaktik, som overskrider de etablerede litteraturdidaktiske praksisser, der sætter subjektet (erfaringsbaseret) eller objektet (faglighedsbaseret) i centrum, og i stedet argumenterer for at etablere eksistensen som horisont for litteraturarbejdet i skolens modersmålsfag. Marie Dahl Rasmussen undersøger, hvordan elever i 5. klasse samarbejder i fortolkning af en litterær tekst, og hvordan der forhandles om, hvilken status og værdi arbejdet med teksten skal have. Sindre Dagsland, Even Igland Diesen og Ola Harstad analyserer en sangtekst produceret af elever i 10. klasse og peger på at se sanglyrikken som et komplekst samspil mellem forskellige modaliteter. Anna Slotte, Katarina Rejman, Kirsi Wallinheimo og Elisabeth Zetterholms artikel er et aktionsstudie med to studerende, som planlægger og reflekterer over egen undervisning i samtale med deres vejledere.

Skrivning og skrivedidaktik er i fokus i del tre. Jens Jørgen Hansen undersøger, på hvilke måder forskellige sæt af skrivedidaktiske principper er forankret i teorier om skrivning, didaktik og literacy. Randi Solheim og Daroon Yassin Falk drøfter, hvordan man kan tilrettelægge en funktionel og formålsrettet skriveundervisning for de yngste elever, f.eks. ved at give eleverne oplevelsen af at se sig selv som skrivere. Anne Kathrine Hundal og Haakon Halbergs artikel handler om skrivning af skønlitterære fortællinger, og de undersøger, hvordan elever i 5. og 6. klasse bruger deres viden om rovdyr i skrivningen. Yvonne Hallesson og Maria Westman skriver i deres artikel om, hvordan elever anvender intertekstuelle ressourcer, når de skriver til eksamen, og på hvilken måde brugen af kildetekster påvirker karakteren. I den sidste artikel i del tre undersøger Anders Westerlund finske modersmålslæreres opfattelse af, hvad som kendetegner elevtekstgenren ”essäsvar”, som er den mest skrevne genre uden for modersmålsfaget i ungdomsuddannelserne.

Del fire tager udgangspunkt i vurdering, og antologiens sidste artikel af Lennart Jølle og Gustaf Skar præsenterer et teoretisk funderet heuristisk værktøj til planlægning og evaluering af modersmålsfaglige læringsforløb, og de viser, hvordan værktøjet kan bruges på et empirisk materiale, samt hvilke implikationer det har for modersmålslærere, at vurdering er indvævet i alle læringsforløb.

Del siden på email

Du deler et link til siden: Morsmålsfaget som fag og forskningsfelt i Norden