Analyser af klasserumssamtaler: Metoder og metodologier

Neil Mercer (2010)

I artiklen "Analyser af klasserumssamtaler: Metoder og metodologier", som oprindelig er udgivet i 2010, giver Neil Mercer en introduktion til forskellige måder at undersøge klasserumssamtaler på. Ved at læse artiklen kan du ud over et overblik over, hvad forskning i klasserumssamtaler er, få inspiration til yderligere læsning, før du går i gang med at designe dine egne undersøgelser. 

Før du læser 

Allerførst skal du aktivere din forforståelse. Derfor får du nu fire spørgsmål, som du skal tænke over og derefter tale om. Du kan enten fortælle en eller flere studiekammerater, hvad du har tænkt over, eller indtale det som en lydfil til dig selv, fx på din telefon. Tag et spørgsmål ad gangen: 

1. Hvad kommer du til at tænke på, når du hører begrebet ”mundtlighed”?
    
   
2. Hvad ved du om, hvordan mundtlighed optræder i klasserummet i forskellige fag?
   
   
3. Tænk fx over hvilke situationer der indeholder mundtlighed, og på, hvem der deltager. Kan du komme i tanker om nogle situationer fra lektioner i skolen, enten fra praktik eller fra din egen skoletid eller øvrige uddannelsesforløb, hvor mundtligheden betød noget helt særligt?
   
   
4. Hvad ved du om, hvordan lærere kan understøtte elevers mundtlige deltagelse i samtaler i fagene?  

Prøv nu at beskrive, hvad der kendetegner den mundtlighed, du lige selv har anvendt enten sammen med andre eller alene. Du kan fx overveje, hvilke ord du hæftede dig ved. Om der var andet end ord, du hæftede dig ved? Hvordan sammenhænge og overgange blev skabt? Og om det lød overbevisende, tøvende eller måske tvivlende?  

Før du går videre, skal du skrive en note, så du senere kan huske, hvad der blev tænkt og sagt, og hvad du gerne vil tage med dig.  

Kig lige på din note igen – hvad kendetegner den skriftlighed, du skrev om mundtlighed med? Hvordan er skriftsproget her anderledes end det mundtlige sprog? 

Prøv nu at lytte til podcasten Hvordan får vi eleverne på banen? To samtaler om dialog i klasserummet. 

• Hvad lægger du mærke til?
   
• Hvilke udfordringer taler deltagerne i de to samtaler om?
  
  
• Hvilke løsninger foreslår de? 

Nu skal du i gang med at forberede din læsning 

• Undersøg allerførst, hvor lang artiklen er, og hvordan den er bygget op.
   
• Læs resumeet i begyndelsen af artiklen og undersøg, hvad der fremhæves som væsentligt.
   
• Skim artiklen og læg særligt mærke til overskrifter og tekst, der er fremhævet ved hjælp af punktopstilling. Tjek, om disse tekststeder handler om det, der blev fremhævet i resumeet.
    
• Formuler et antal spørgsmål, som du tror, du kan få svar på ved at læse en artikel som denne, der præsenterer metoder og metodikker til at undersøge mundtlighed med, men som ikke eksplicit handler om, hvordan man udvikler sin egen mundtlighedspraksis.
    
• Forbered et notepapir. Du kan fx forberede et tre-kolonnenotat, hvor du på forhånd i venstre kolonne noterer de spørgsmål, du gerne vil have svar på. I midterste kolonne gøres plads til at besvare spørgsmålene, og i højre kolonne skal der være plads til at notere nye tanker og overvejelser, der opstår undervejs. 

Mens du læser 

Mercers artikel gennemgår en lang række metoder og metodologier, der anvendes i mundtlighedsforskning. Han deler dem op i tre kategorier. Du får nok brug for at visualisere deres indbyrdes forhold, mens du læser, for at kunne danne dig et overblik. Prøv at tegne et mindmap med ”mundtlighed” i centrum, mens du læser. 

Hvis du mister overblikket, kan du først orientere dig i dit mindmap og dernæst gå tilbage og genlæse afsnit. 

Mens du læser, skriver du løbende notater i dit notatpapir. Du kan både skrive noter, der hjælper dig med at besvare de spørgsmål, du på forhånd havde formuleret, og noter til tanker og overvejelser, der opstår undervejs.  

Det er også en god ide løbende at markere de steder i teksten, hvor du finder svar på dine spørgsmål, og de steder, der leder til nye tanker. Brug evt. to forskellige farver til at markere med.  

Efter du har læst 

• Kig på dit notepapir. Fik du svar på de spørgsmål, du formulerede, før du gik i gang med at læse? 
  
  
• Hvilke nye spørgsmål eller overvejelser opstod undervejs, mens du læste?
    
• Er der noget, du oplever, at du undrer dig over, og som du ikke kan forstå, selvom du læser teksten en gang til?
   
• Skriv nu en opsamling på maks. 200 ord, hvor du præsenterer Mercers hovedpointer, og hvad de kan bruges til, hvis man er i samme situation som dig. Skriv, så andre let kan sætte sig ind i tekstens hovedpointer uden selv at læse teksten.
    
• Til allersidst tager du den note, du skrev efter den indledende øvelse med at aktivere forforståelse, frem. Kig på den igen, og overvej, om din forståelse af mundtlighed har ændret sig efter arbejdet med artiklen. Har du fået nye begreber for noget af det, du beskrev? Har du fået nye perspektiver på de situationer, du beskrev?