Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Literacy, litteraturundervisning og en skole for alle

Sylvi Penne (2010)

”Kan litteraturundervisningen mindske uligheden i samfundet?” er det centrale spørgsmål, Sylvi Penne stiller i denne artikel. Til det knytter hun en lang række vigtige underspørgsmål: Hvorfor har nogle elever nemmere ved at deltage i litteraturundervisningen end andre? Hvad er litteraturundervisningens formål? Hvorfor fortolker elever fra forskellige sociale klasser litterære tekster på forskellige måder?

I tillæg til det knytter Sylvi Penne to områder sammen, som vi er vant til at betragte hver for sig: litteratur og literacy. I traditionel didaktisk tænkning har litteratur med dannelse at gøre, og literacy med kompetence at gøre. I Sylvi Pennes tænkning har litteratur også med literacy at gøre; det at kunne beherske forskellige måder at analysere og skabe litterært sprog på giver adgang til det, som hun med inspiration fra litteraturteoretikeren Robert Scholes kalder ”textual power”, og som literacy-teoretikeren James Paul Gee kalder literacy-kompetence. Sidstnævnte James Paul Gee, som spiller en hovedrolle i Sylvi Pennes artikel, har sin egen udgivelse på literacy.dk, som hedder ”Literacy og diskurs”.

Før du læser artiklen:

Afklar, hvad du ved om literacy-begrebet.

Overvej, hvad det vil sige at have kulturel kapital.

Tænk tilbage på den litteraturundervisning, du selv har deltaget i gennem din skoletid. Hvad var karakteristisk for den? Hvordan deltog du og de andre elever i den? Hvad var formålet med den?

Hvordan vil du forklare forskellen på fiktion og fakta?

Prøv at finde ud af, hvad begrebsparret primærdiskurs og sekundærdiskurs dækker over ved hjælp af en søgning på en søgemaskine.

Mens du læser artiklen:

Overvej, hvad betydningen af et hverdagssprog er. Og hvad forskellen på hverdagssproget og skolens sprog er.

Hvad betyder det, når Penne siger, at primærdiskursen er vores diskursive identitet?

Hvad betyder ordet primærdiskurs i artiklen?

Hvordan stimuleres vi, fra vi er helt små til at lære eller ikke lære de værdier, der er indlejret i skolen?

Forklar forskellene på at læse litteratur som ”litteratur” og litteratur som information ud fra artiklens forståelse.

Hvad vil det sige at læse den samme tekst med helt forskellige erfaringer? Hvad kan der komme ud af det?

Hvordan forestiller Penne sig, at lærere skal undervise i fiktive tekster?

Efter du har læst artiklen:

Diskuter følgende:

  • Hvilken betydning har læsning og tekstsamtaler i hjemmet og i skolen for et barns fremtidige uddannelsesmuligheder?
  • Penne taler om, at det er nødvendigt med didaktisk handling i klasserummet, hvis litteraturundervisningen skal være for alle. Hvad indebærer dette for læreren?
  • Hvordan vil du undervise i litteratur, så alle kan deltage?
  • Pennes tekst problematiserer elevorienteret undervisning. Hvordan forholder du dig til det?
  • Hvad betyder det for elevers måder at indgå i litteraturundervisningen, at tekster i dag ofte også er multimodale?
  • Hvordan forholder du dig til Pennes forslag til litteraturundervisning? Vil du lade dig inspirere af disse forslag? Hvad vil du konkret gøre?

 

”Literacy, litteraturundervisning og en skole for alle” er skrevet i 2010 af Sylvi Penne. Den er oversat af Eva Vestrheim og redigeret af Søren Eefsen.

Sylvi Pennes artikel udkom oprindelig i 2010 som et kapitel i hendes bog Litteratur og film i klasserommet. Didaktikk for ungdomstrinnet og den videregående skole. Den udkom på Universitetsforlaget i Oslo.

Forlaget Klim i Danmark udgav i 2015 en artikel af Sylvi Penne med titlen "Skønlitteratur i skolen i et literacyperspektiv", der indeholder mange af de samme pointer og afsnit som "Literacy, litteraturundervisning og en skole for alle". Det var i antologien Literacy i læringskontekster, der udkom på norsk i 2013 under samme titel. Den er redigeret af Dagrun Skjelbred og Aslaug Veum.