Nationalt Videncenter for Læsning udvikler i samarbejde med pædagoger, lærere, forskere og andre viden om literacy til gavn for den enkelte og samfundet.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882
CVR 30891732

Om os

Om centeret

I Nationalt Videncenter for Læsning arbejder vi for, at alle børn, unge og voksne har gode og tilstrækkelige læse- og skrivekompetencer, så de kan deltage i samfundet, i arbejdslivet, uddanne sig og udvikle sig som mennesker.

Centeret udgør det største vidensmiljø inden for læsning og skrivning i Danmark, alle centerets ansatte er uddannet inden for læseområdet, og procentdelen af ansatte med en ph.d.-grad er meget høj. Centerets ansatte samler, skaber og spreder viden på en lang række områder: læsevanskeligheder, ordblindhed, faglig læsning, digital læsning, skrivedidaktik, læsedidaktik, litteraturpædagogik og læsekultur for blot at nævne nogle. På den måde går centerets ekspertise både i dybden og i bredden.

I centeret samler og skaber vi viden ved at udvikle og gennemføre både forsknings- og udviklingsprojekter. Her er opmærksomheden rettet mod behov i praksis, for eksempel i dagtilbud, på skoler og i uddannelserne, og vi indsamler den viden, der er på området. Med projekterne skaber centeret forandringer i praksis og bidrager til forskningen.  
Centeret samler og spreder viden ved at formidle erfaringer og fund via skrift, billede og lyd samt på temadage og konferencer. Centeret er kendt og anerkendt for sine formidlingsprodukter, som bliver stillet til rådighed på centerets hjemmeside, og vi udvikler gerne nye formidlingsformater.

Centeret drives i et samarbejde mellem landets seks professionshøjskoler og vores arbejde retter sig mod fagprofessionelle, undervisere, studerende og forskere, samtidig med at det enkelte projekt og formidlingstiltag henvender sig til specifikke målgrupper. I centeret ønsker vi at samarbejde med forskellige fagligheder. Vi anser det som en tværgående og fælles opgave at skabe et samfund, hvor alle børn, unge og voksne har gode og tilstrækkelige læse- og skrivekompetencer.

Centeret har til huse på Københavns Professionshøjskole. En del af centerets drift finansieres med et årligt tilskud fra de seks professionshøjskoler. Midler til projekter skaffer centeret via forsknings- og fondsansøgninger.

Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

Del siden på email

Du deler et link til siden: Om centeret