Jorden læser og skriver

I denne artikel pointerer forfatteren primært vigtigheden af ordafkodning – og processen for at lære en automatiseret ordlæsning. Derefter beskriver Ehri de fire udviklingsfaser for ordafkodning: den før-alfabetiske fase, den delvist alfabetiske fase, den fuldt alfabetiske fase og den konsoliderende alfabetiske fase. Artiklen indledes af Susanne Jacobsen og Elsebeth Otzen.

Artiklen redegør for, hvordan Singapore har mødt de udfordringer, som også det danske uddannelsessystem står overfor. Den digitale udvikling bevirker, at information i dag i stigende grad formidles som digitale multimodale tekster, og derfor er det nødvendigt med en multimodal literacy. Og hvis den danske økonomi i lighed med Singapores økonomi skal udvikle sig til en vidensbaseret økonomi, bliver det nødvendigt, at uddannelserne tilpasser sig informationssamfundets krav til multimodale literacy. Artiklen indledes af Marianne Würtz.

Denne artikel handler om Polias' arbejde med at udvikle nye praksisser for undervisning både i og med engelsk i offentlige skoler i Hong Kong. Artiklen starter med baggrunden for indsatsen i Hong Kong: Eleverne i Hong Kongs offentlige skoler skal i internationaliseringens navn være bedre til engelsk. Artiklen indledes af Mette Vedsgaard.

Journalist Katrin Müller-Walde rapporterer i artiklen om Tysklands udfordringer angående børn og unges læseudvikling og videreformidler et bud på en løsning. Tyskland fik ligesom Danmark et chok, da de første PISA-resultater kom i 2001. I den tyske selvforståelse troede man, at det gik meget godt med elevernes læse- og skriveudvikling, også selv om man i nogen tid havde været klar over, at skolesystemet i Tyskland ikke magtede at bryde den sociale arv med hensyn til uddannelsesniveau – præcis som vi kender det fra Danmark. Artiklen indledes af Merete Havgaard.

I de seneste år er der sket en betydelig stigning i udbredelsen af etnografiske tilgange i uddannelsen af lærere, der underviser voksne i literacy og talkompetence i udviklingslande, hvor mange mennesker er helt eller stort set uden skolegang. Det giver anledning til at overveje, om praktiske uddannelsestilgange som denne også kan bidrage til vores forståelse af literacy og literacy-undervisning i europæiske samfund og i andre sammenhænge, hvor de pædagogiske kontekster er så anderledes. Artiklen indledes af Birgitte Bækgaard.

Denne artikel analyserer, hvorfor skrive- og læseundervisning bør være tæt forbundet, og argumenterer for, at skriveundervisning bør prioriteres højere, idet skriveundervisning også støtter tilegnelsen af højere-ordens læsefærdigheder. Videre giver den en række eksempler på undervisning, hvor skrivning og læsning hænger naturligt sammen, og hvor oplevelse og observation er centrale læringsaktiviteter. Artiklen afsluttes med to regler for timeplanlægning. Artiklen indledes af Lene Herholdt med en præstentation af Rijlaarsdams forskning.

To amerikanske uddannelsesforskere, prof. Zhihui Fang fra University of Florida og prof. Mary Schleppegrell fra University of Michigan, har skrevet denne bog om arbejde med sprog og læsning i skolens fag. Bogen er et bud på hvordan fag og læsning, faglærer og læseeksperter kan mødes i et samarbejde der som formål har at flytte arbejde med sprog og læsning ind i fagene på deres egne præmisser. Anmeldelserne indledes af Hanne Brixtofte.

Bogen introducerer at arbejde sprogbaseret og genreorienteret med faglige tekster i skolens fag og rummer en række eksempler på aktiviteter, som faglærerne kan bruge i deres fag til at integrere arbejdet med fag og sprog. Opsummerende vurderes det, at bogen leverer alle de essentielle argumenter for, hvorfor det er vigtigt at udfordre og udvikle eleverne og skubbe dem ud af tryghedszonen, så de kan undersøge og langsomt tilegne sig fagenes fagsprog i takt med deres tilegnelse af faget.