Læse- og skriveteknologi

I denne artikel giver jeg en status for den læse- og skriveteknologiske udvikling lige fra de første programmer til computeren til de nyeste teknologiske gadgets. Jeg afslutter med at diskutere de pædagogiske og didaktiske udfordringer, der opstår, når læse- og skriveteknologiske værktøjer udfordrer – eller supplerer – det, som mange vil opfatte som traditionel læsning og skrivning.

Denne artikel kommenterer nogle udviklingstendenser og diskussioner, som er opstået, i takt med at navnlig det læsefaglige område er blevet ramt af hjælpemiddelteknologiens sprudlende tidevandsbølge af nye muligheder. Videre problematiserer artiklen læse- og samfundsdebattens tilbagevendende bud på ændring af begrebet læsevanskeligheder – en tendens, der blandt andet har lagt sig direkte i kølvandet på den teknologiske bølge.

De mange erfaringer fra Skanderborg Kommune viser, at it-støttet undervisning er en stor, mangfoldig og kompleks opgave, som eleverne ikke kan klare alene. Artiklen er en opsummering af vore mange erfaringer med it-støttet undervisning til elever i store læse- og skrivevanskeligheder.

De første skoleår er særlig sårbare for læse/skrivesvage og ordblinde børn, fordi de kan nå at opsamle mange nederlag, der kan præge deres læring og selvtillid fremover. I denne artikel fortæller jeg om erfaringerne fra et omfattende forsknings- og udviklingsprojekt kaldet Projekt IT-Mappen i Rødovre.

I artiklen gives der bud på, hvordan målrettet brug af digitale værktøjer sammen med den gode læseundervisning kan højne både det fagfaglige og det læsefaglige udbytte og samtidig støtte overgangen fra hverdagssprog til fagsprog. Og de forskellige bud eksemplificeres med uddrag fra konkrete undervisningsforløb.

Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning – og mange ordblinde oplever selv, at de bliver hjulpet. Men indtil videre er dokumentationen for reelle effekter ganske sparsom.

I udviklingsprojektet ”lyt, læs og lær” udvikles, iagttages, analyseres og beskrives læseteknologiens didaktiske muligheder og begrænsninger på skolens tre trin, indskolingsafdelingen, mellemtrinet og udskolingsafdelingen

I de seneste år har vi set stigende brug af smartphones og tablets ikke kun til kommunikation, men også til at læse, tage notater, holde styr på tiden, finde vej og mange andre nyttige strategier. I nogle tilfælde har elever og studerende valgt disse strategier for at overvinde problemer i forbindelse med specifikke indlæringsvanskeligheder og dysleksi, herunder dårlige skriftsprogsfærdigheder, orientering og tidshåndtering. Denne artikel søger at give et overblik over de muligheder, der findes, og de barrierer, der kan forekomme, når man vil bruge mobilteknologi som en strategi til at støtte skriftsprogsfærdigheder.

I maj 2010 begyndte vi, på LæseTek, i samarbejde med landets Ordblindeefterskoler at udvikle en staveprøve, der havde til hensigt at undersøge ordblinde elevers stavning udelukkende med henblik på at opsætte ordforslagsprogrammers korrektur eller alternative forslag individuelt. Udviklingsprojektet udsprang af, at vi manglede dette redskab i det praktiske arbejde med undervisning af ordblinde børn, unge og voksne.

Gennem de sidste ca. 10 år er der blevet udviklet stadigt bedre og mere fleksible kompenserende programmer til læse-stavesvage. Typisk består programmerne af en oplæsningsmulighed med syntetisk tale og med stavehjælp i form af en stavekontrol eller et ordforslagsprogram. Siden programmet Yak Yak har der stort set kun været udviklet programmer af denne type til Windowsbaserede pc’er, men efterspørgslen efter programmer til Mac-computere er nu stigende. ClaroRead er et bud på et sådant program.

CD-ORD er et it-værktøj, der kan give alle støtte til læsning og skrivning i skolen, under uddannelse, på jobbet og privat. Det kan anvendes både som et kompenserende/ kvalificerende værktøj og som et pædagogisk redskab i undervisningen i dansk, engelsk, tysk og andre sprog.

Igennem en række artikler giver Nordens Välfärdscenter anbefalinger og eksempler til, hvordan alle personer trods eventuelle læse-skrivevanskeligheder kan sikres lige deltagelse i skole, uddannelse og samfund. Det sker med reference til FN’s internationale handicapkonvention, 2006. Det er lettilgængelige, korte artikler med fin faglig vinkling, men et mere sammenhængende og skarpt fokus på dette væsentlige tema savnes.