Hent de enkelte artikler

Artikel

Stedsopmærksom litteraturlæsning i skolen

Af Dorthe Vang Eggersen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Hvis man er stedsopmærksom, kan man få et indblik i adskillige af menneskelivets grundvilkår. Skønlitteraturen kan være et godt medie for et sådant indblik. Stedbaseret læsning er en litteraturpædagogisk og udeskoledidaktisk metode, hvor dansklæreren tager sine elever med ud på steder i skolens nærområde for at læse dér. Men hvad er et sted? Hvad har steder og litteratur med hinanden at gøre? Og hvordan kan man arbejde med dét i sin litteraturundervisning? Artiklen præsenterer kort stedbaseret læsnings filosofiske og litteraturvidenskabelige grundlag og giver derefter eksempler på brug af metoden i praksis.

Artikel

Sådan kommer I afsted

Af Signe Refshauge Kjær

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

I artiklen præsenterer jeg en række nedslag i forskellige forløb med stedbaseret læsning, som er gennemført med elever i udskolingen på Kolind Skole på Djursland. Forløbene følger samme fremgangsmåde i udgangspunktet, men tekster, steder og læseaktiviteter er vidt forskellige. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode har potentiale til at lære eleverne at bruge krop, sanser og erfaringer til bl.a. at forstå abstrakt sprog og flertydighed i tekster og til at mærke sammenhænge mellem teksterne, de læser i dansk, og deres eget liv.

Artikel

Lad litteraturen finde sted

Af Merete Hull Havgaard, Marie Bloch Jespersen & Pernille Hargbøl Madsen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Vi har flyttet mødet mellem tekst og læser ud af klasserummet og hen på steder, der vækker sanserne og peger på nye veje ind i teksten. Når tekst og sted spiller sammen, er der potentiale for at styrke læselysten hos læseren. Denne artikel formidler erfaringer med at arbejde stedbaseret i litteraturundervisningen på læreruddannelsen. Gennem en række konkrete eksempler på aktiviteter i danskundervisningen diskuteres, hvilke didaktiske potentialer den stedbaserede tilgang rummer i litteraturundervisningen både på læreruddannelsen og i grundskolen.

Artikel

Når litteraturundervisningen rykker ud i storbyen – potentialer til at lykkes med udeskoleundervisning

Af Christine Pilegaard Larsen & 21 danskstuderende på læreruddannelsen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Ældre tekster kan ofte være svært fremkommelige for både lærerstuderende og elever i folkeskolen, fordi teksterne er blevet til i en tid, som ligger langt fra en nutidslæser. Derfor er vi nysgerrige på, om et arbejde med forforståelse, stemthed og motivation kan bidrage til at åbne tekster, der er svært tilgængelige. Denne artikel udforsker stedets potentiale til at øge elevers indlevelse i og fortolkning af danske litterære tekster. Udgangspunktet er et gennemført undervisningsforløb med lærerstuderende på Københavns Professionshøjskole, der som led i danskundervisningen har arbejdet med litterære tekster på forskellige lokaliteter i København. Undervisningsforløbet er ikke testet på elever i folkeskolen, men med få justeringer i tekstvalget kan det tilpasses undervisningen i udskolingen. Artiklen er bygget op, så den indledningsvis beskriver, hvad den stedbaserede læsning gør ved litteraturlæsningen for studerende. Derefter uddybes vores teoretiske afsæt, og endelig dykker vi ned i et konkret forløb, vi har afprøvet i praksis, og deler ud af vores oplevelser og erfaringer – forhåbentlig til inspiration for andre. Eksemplerne kan ses ved at scanne indlagte QR-koder på telefonen.

Artikel

Skriving i uterommet – et potensial for utvikling av elevenes skriveferdigheter

Af Anne Kathrine Hundal & Haakon Halberg

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Artiklen er fagfællebedømt I artikkelen utforskes potensialet som ligger i å gjennomføre deler av skriveundervisninga i uterommet. Observasjonsdata og elevtekster fra to ulike tverrfaglige undervisningsopplegg gjennomført med mellomtrinnselever (10-12-åringer) i Norge danner utgangspunkt for studien. Resultatet viser at skriveaktivitetene utendørs kan karakteriseres som engasjert tid (Kinberg, 2020), noe som kommer til uttrykk gjennom at elevene viser stort engasjement og mottakelighet for ny kunnskap. I de beskrivende tekstene som ble skrevet i etterkant, ser vi tydelige spor av persepsjonen og aktivitetene i uterommet. Tekstene framstod som fagspesifikke. På bakgrunn av dette konkluderes det med at skriving i uterommet, også i tverrfaglige sammenhenger, kan gi et betydelig bidrag til elevenes skriveutvikling, og at elevene bør få mulighet til å ta i bruk sanseerfaringer i ulike kontekster når de skal utvikle literacyferdighetene sine.

Artikel

At forestille og forstille sig

Af Louise Molbæk

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Konkrete situationer kan udgøre steder, som elever kan forankre deres skrivning i. De kan motivere og give synlig anledning til at skrive for at skabe sociale forandringer. Men de virkelige situationer kan også aflede elever fra overhovedet at have lyst til at skrive. I denne artikel vil jeg undersøge, demonstrere og diskutere, hvordan forankringen i konkrete situationer har betydning for elevers deltagelse og den erfaring, de gør sig med skrivning. Jeg inddrager elevers oplevelser i et skriveforløb afprøvet i tre 5. klasser. Derudover inddrager jeg også lærerens oplevelser og vurderinger af elevernes tekster. Her peger jeg på de potentialer, men også de udfordringer, der kan være for både elever og lærere i forbindelse med forankringen i virkelige situationer, hvor elever skal skrive til virkelige læsere.

Artikel

Stedbaseret skrivning - At møde stedet gennem skriften

Af Peter Tholstrup Hermansen & Anne Bock

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

At skrive gør noget ved os. Tankerne, billederne, erindringerne bliver til gennem skriften. Når vi skriver ud fra en stedsoplevelse, bliver vi opmærksomme på stedet på en ny måde. Og opmærksomme på os selv på stedet. Stedet iklædes ord og sætninger på baggrund af sanser og tanker. Denne artikel handler om et skriveforløb med en 8. klasse på Glyptoteket. Først beskrives skriveaktiviteten og dens møde med virkeligheden. Herefter bliver eksempler fra elevernes tekster sat under lup og sat i relation til teori om sted, dannelse og kreativitet.

Artikel

Alle har en historie. Alle steder har en historie. Har stederne din?

Af Yvonne Hejselbæk Roug-Andersen & Merete Schou von Magius

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

”Jeg kan rigtig godt li’ at finde på.” Sådan beskriver en elev i 8. klasse det, der giver ham skriveglæde i skolen. I denne artikel præsenterer vi en stedbaseret tilgang til skriveundervisning i skolen, som fokuserer på udvikling af skriveridentiteter i en dynamisk proces, der initieres af en sanse- og oplevelsesorienteret tilgang med afsæt i stedsteori. Stedsteori er i klassisk forstand en litteraturteoretisk metode til tekstlæsning, som vi omsætter til skriveprocesser, der tager udgangspunkt i stedet og stedets betydning for sansning, oplevelse og erindring. Herved tilbydes eleverne en mulighed for at finde skriveglæde og skriveridentitet med identifikation. Begge dele ser vi som væsentlige elementer i en gentænkning af skrivning i skolen, der muliggør en frisættelse af skrivningens potentialer og en kvalitativ forandring.

Artikel

Børnegarderoben som sprogligt mødested

Af Rianne H. Hesselvig

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Artiklen er fagfællebedømt I en børnehave indgår børn meget af tiden i barn-barn-interaktioner. Disse foregår på mange forskellige steder i børnehaven. Med en sproglig etnografisk tilgang er det artiklens formål at undersøge, hvordan vi kan forstå børnegarderoben som et sprogligt mødested. I artiklen forstås sprog som lokal, social praksis, og der anvendes et multimodalt interaktionelt perspektiv. Dette bidrager til at forstå garderoben som et socialt og sprogligt rum, hvor børn får mulighed for at smage på, afprøve og skabe viden om sproglige praksisser. I artiklen analyseres barn-barn-interaktioner fra et igangværende ph.d.-projekt, og analysen peger på, at disse interaktioner rummer potentialer for børns socialisering i at være sproglige aktører.

Artikel

Steder har literacypotentiale - for børn på vej ind i skriftsproget

Af Sara Hannibal & Lene Storgaard Brok

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

Man står på et sted, og pludselig får man øje på noget. Eller man husker et sted, og man kommer i tanke om noget. Sproget vokser så at sige frem, når man stiller sig på et sted, og netop dette udgangspunkt kan bruges, når vi i dagtilbud og skoler vil understøtte børns lyst til at udforske steder og samtidig udforske sproget. I denne artikel trækker vi på erfaringer fra tre udviklingsprojekter: Tidlig literacy – tidlig numeracy, Sproggaven og Sproggaven med i skole. Det er tre udviklingsprojekter, der forløber i dagtilbud eller indskoling. I alle tre projekter har vi arbejdet med at guide børn godt på vej ind i skriftsproget. Og vi har ofte gjort det med udgangspunkt i at se steder som didaktiske muligheder med literacy-potentiale. Vi har mange ideer til, hvordan man kan arbejde sprogpædagogisk med udgangspunkt i stedet, og vi folder i denne artikel tre ideer ud: 1. Der, hvor man var: fotoet som sanseligt sted, 2. Der, hvor man er: lokale steder som legepladsen og skolegården og 3. Stedet som nuet: om at gribe situationen på stedet. Ud over dét præsenterer vi kort flere ideer til en stedbaseret literacy-pædagogik – i små bokse i artiklen.

Artikel

På sporet af byen - om byvandringer med aktiv læsning af ord og symboler

Af Lise Lotte Frederiksen

Om artiklenLuk artiklen Hent artiklen

En del af mit liv består i at gå litterære byvandringer. Jeg går med mennesker i alle aldre, og mine ture spænder fra det litterært tolkende til det bredere fortællende. Jeg går f.eks. turen ”Halfdan Rasmussens verden” på Christianshavn for børn helt ned til 0. og 1. klasse. Og jeg går Bjarne Reuter-tur i Brønshøj for større børn i udskoling. Hver enkelt tur bliver tilpasset en skoleklasses særlige behov og baggrunde. I dette essay skriver jeg om byvandring ud fra en særlig vinkel, nemlig læsning af både byrum, sprog og tekster.