Tidsskrift
Til skribenter og fagfællebedømmere
Retningslinjer for skribenter
Redaktionen inviterer forfattere til at indsende originale manuskripter til tidsskriftet. Artikler bringes på både dansk, engelsk, norsk og svensk. Hent retningslinjer og procedure for redigering her (ikke fagfællebedømte bidrag).
Oplysninger om copyright
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
Forfattere bevarer deres fulde ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidig med at værket er omfattet af en Creative Commons Attribution-licens (CC BY-NC-ND), der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift. Læs mere om licensen her.
Fagfællebedømmelse
Viden om Literacy følger gængs redaktionel politik, og nogle forskningsartikler (op til fire artikler i hver udgivelse) gennemgår fagfællebedømmelse, idet der tilstræbes et højt niveau af integritet og troværdighed i det faglige indhold. Redaktionen inviterer forfattere til at indsende originale manuskripter til tidsskriftet, og disse undergår anonym fagfællebedømmelse for at sikre den højest mulige kvalitet. Ved bedømmelser lægges der både vægt på det faglige indhold, den sproglige formulering samt metodisk stringens og transparens. Som udgangspunkt kræves mindst to fagfællebedømmelser per artikel. Hvis to fagfællebedømmelser er meget divergerende, kan artiklen sendes med begge bedømmelser til et redaktionsmedlem. Her afgøres det, om der skal en tredje bedømmelse til. Korpset af fagfællebedømmere består af forskere fra nordiske universiteter og professionshøjskoler.
Hent bedømmelsesskema til fagfællebedømmer her.