Læse- og skrivestilladser til udfordrede unge i gymnasiale uddannelser

Mange elever på gymnasierne har svært ved at læse, forstå og bruge fagenes tekster. Det gælder både på stx, hf, eux, htx og hhx. I dette vidensunivers finder du konkrete metoder og idéer til at arbejde med stilladsering af unges læsning og skrivning – og til at bruge læse- og skriveteknologi. Vidensuniverset udbygges løbende med formidling af god praksis og metoder gennem film, podcasts og konkrete idéer, som gør det nemmere for alle gymnasielærere at støtte deres elevers læsning og skrivning. 

Film
Stilladseret læsning og skrivning i gymnasiet

Stilladsering kan handle om at vise eleverne resultatet og at koncentrere sig om de strategier, som eleverne kan bruge i processen på vej mod resultatet. Kig med, når matematik- og dansklæreren stilladserer tekstarbejdet.

Film
Gode it-strategier for ordblinde i gymnasiet

I denne film får du et sjældent indblik i hverdagens tekstarbejde som ordblind gymnasieelev. Vi møder eleven Benedicte, som har rigtig godt styr på sine it-strategier, både når hun forbereder sig, og når hun deltager i timerne.

Podcast
Faglig læsning for alle

I podcasten her kan du høre to læsevejledere fortælle om projektet Faglig læsning for alle på Rosborg Gymnasium og HF i Vejle. Målet var at stilladsere elevernes læsning i langt højere grad og ikke tage for givet, at de har læst og forstået teksterne hjemmefra.