Sproget skal motioneres

Hvis man kører gennem Aalborg en særlig fredag formiddag i maj, vil man opdage, at hele byen summer af liv. Grupper af børn med regntøj, solhatte og turtasker går to og to i rækker sammen med en voksen. Der er smil og latter. De er på vej til Sprogfitness.

Sprogfitness er et årligt endagsarrangement planlagt af Aalborg Bibliotek i samarbejde med pædagog- og læreruddannelsen. Det oprindelige mål var at udvikle sproglege, som skulle skabe sprog-, læse- og bevægelsesglæde, og som i tillæg kunne bruges af biblioteket hele året i deres daglige arbejde med sprogstimulering (Lund & Jensen, 2014). Siden den første sprogfitnessdag i 2014 har konceptet udviklet sig. Centralt for sprogfitnesslegene er kombinationen af sproglige, kropslige og æstetiske udtryk, hvor en sprogdidaktik er udviklet med udgangspunkt i en kropslig-æstetisk literacypraksis. Målet er at skabe sproglige deltagelsesmuligheder for alle børn.

Et eksempel på en leg er "heksegryden". Heksen brygger en trylledrik, og undervejs i legen beordrer hun børnene til at skaffe ingredienser, som alle er sammensatte ord. Hvert barn får et ord. Det kunne være ’hale’ og ’tudse’ eller ’øre’ og ’voks’. De skal nu løbe rundt blandt hinanden for at finde en makker, som de kan danne det sammensatte ord med.

Det sproglige fokus er ordforråd og morfologi, men for børnene er legen i fokus. For dem handler det om samarbejde for at kunne hjælpe den excentriske heks, som i øvrigt bliver lidt gnaven, hvis de ikke kommer med den rigtige ingrediens. Kombinationen af billeder, ord, mimik, fagter og andre legeudtryk gør, at alle børnene kan være med.

Læs mere om "heksegryden" her.

Læring for alle

Sprogfitnessdidaktikken kendetegnes ved et bagvedliggende fokus på børnenes ret til at blive hørt og til deltagelse i det kulturelle liv. Det udmønter sig i, at legene designes som kollektive læreprocesser, hvor det enkelte barn får mulighed for at indgå som del af et større fælles udtryk.

En af grundtankerne bag sprogfitness er, at børn oplever glæde ved sproget. Det kræver, at den voksne facilitator sikrer deltagelsesmuligheder for alle. Her rummer de kollektive, æstetiske læreprocesser et potentiale i den forstand, at børnene kan deltage på deres egne præmisser. De æstetiske udtryk bliver en del af forhandlingen i legen og tilbyder dermed alternative måder end den verbale at kommunikere på; sproglige, kropslige, billedlige, musikalske tegn. Med de flerfoldige udtryksformer følger også flere deltagelsesmuligheder for børnene.

Undersøgelse af sprogfitness har dog vist, at børnenes selvfølelse og oplevelse af succes i høj grad afhænger af den voksne facilitator (Drevsholt, 2017). For at legene kan afvikles som æstetiske afprøvninger, hvor børnene inddrages i forhandlinger om mening gennem både sprog og andre udtryk, er det nødvendigt, at den voksne har sat sig grundigt ind i legen. Det indgående kendskab til legens rammer gør det muligt for den voksne at bryde de selvsamme rammer, når situationen kalder på det. Det har også vist sig afgørende for legen, at den voksne har lyst til at lege og er sensitiv over for børnenes tegn. På den måde kan børnenes spontane impulser, som i mange læringskontekster betragtes som forstyrrende, gribes af den voksne og inddrages i legen. Det kan være et barn, som er ved at miste koncentrationen og begynder at lave forstyrrende lyde. Hvis den voksne formår at bruge impulserne konstruktivt, bliver barnet bekræftet og geninddraget i legen i stedet for at blive afvist som forstyrrende.

Det kræver, at der er højt til loftet, og netop derfor inviterer bibliotekerne til Sprogfitness uden for skolernes og børnehavernes inderum, som ofte indbyder til stillesiddende aktiviteter. I Aalborg inddrages en større park til sprogfitness. Det har vist sig at have stor betydning for børnenes oplevelse af dagen, fordi uderummet indbyder til en mere aktiv og fri leg, hvor der i højere grad kan tages hensyn til børnenes deltagelsesforudsætninger (Drevsholt, 2017; 2019).

I en evaluering af Sprogfitness i 2017 blev en børneekspertgruppe spurgt til den gode sprogleg. Her fremhævede de den frie leg, som syntes at være forbundet med frihed til at handle. Med betoningen af de æstetiske udtryk som meningsgivende tegn efterstræbes der en leg, hvor også de sprogligt udfordrede børn kan indgå som kompetente aktører.