Nationalt Videncenter for Læsning
Humletorvet 3
1799 København V
+45 41 89 90 90
info@videnomlaesning.dk

EAN 5798009882882, att. sted 2210
CVR 30891732

Aktuelt

Måling af øjenbevægelser kan lette læsningen

Nutidens teknologi gør det muligt at måle læserens øjenbevægelser, imens han eller hun læser en tekst. Og det kan vise sig at være en stor hjælp for læseren. Det fastslår Sigrid Klerke i sin ph.d.-afhandling ”Glimpsed - improving natural language processing with gaze data”.

Ved at optage læserens øjenbevægelser under læsningen kan man med det samme få indsigt i, præcis hvilke ord, der udfordrer læseren. Herved kan computeren automatisk give en forklaring af ordet eller oversætte ordet, hvis det er på et fremmedsprog. På den måde får læseren målrettet hjælp undervejs i læsningen.

I dag kan eyetracking desuden indbygges i mobiltelefoner og tablets, hvilket gør implementeringen af systemet nemt.

God støtte i uddannelsessystemet

Ifølge Signe Klerke vil et eyetracking-baseret læseunderstøttende system - som det hun har undersøgt og afprøvet i sin ph.d. – bl.a. være et godt værktøj i uddannelsessystemet.

Det giver nemlig mulighed for, at eleverne kan få hurtig støtte til læsningen, mens den sker, hvis de er udfordret af teksten.

Læs mere om ph.d. afhandlingen her

Del siden på email

Du deler et link til siden: Måling af øjenbevægelser kan lette læsningen