Biblioteket på vej ind i skolen

Undervisning af 9.-klasseelever i digital dannelse, arrangementer for unge ordblinde, foredrag om læsning for forældre til børn i indskolingen. Flere biblioteker lancerer tilbud, der understøtter skolens arbejde, og i øjeblikket oprettes der deciderede læringsafdelinger og ansættes folkeskole- og gymnasielærere på mange biblioteker rundt omkring i landet.

Herning Kommune er ingen undtagelse. Faktisk er kommunen i gang med et helt nyt skoleprojekt – Lindbjergskolen – som også skal rumme et nyt lokalbibliotek, der vil fungere som en hybrid mellem skole og bibliotek.

Nationalt Videncenter for Læsning har talt med Lonni Østergaard, der er cand.pæd. i dansk didaktik og ansat som børneformidler på Herning Bibliotekerne, om, hvorvidt forbindelsen mellem skole og bibliotek er under forandring.

Skolereformen giver nye muligheder

- Biblioteket har historisk set altid tilbudt forløb til skoleklasser, siger Lonni Østergaard, det har bare ikke være så formaliseret som nu. Og det skyldes i høj grad skolereformen fra 2014. Reformen har med tiltag som ’Åben skole’ og ’Understøttende undervisning’ skabt langt større mulighed for at afprøve nye læringsmiljøer uden for skolen. 

- Derfor var det også, at vi på Herning Bibliotekerne sidste år besluttede at lave et egentligt katalog over vores tilbud til skoleklasser. På den måde gik vi fra en masse enkeltstående tilbud til at skabe et fundament, vi kan justere på undervejs. Men vi er stadig i den eksperimenterende fase, hvor vi afprøver forskellige ting, tilføjer Lonni Østergaard.

Hun forklarer videre:

- På Herning Bibliotekerne har vi en EDU-afdeling med 9 ansatte, som beskæftiger sig med læring. EDU arbejder tæt sammen med bibliotekets andre formidlingsafdelinger, hvor der også er børnebibliotekarer ansat. 

Fokus på Fælles Mål

I kataloget over Herning Bibliotekernes undervisningstilbud er der tilføjet ’Fokus fra fælles mål’ til beskrivelsen af det enkelte tilbud. Er bibliotekerne herved ved at bevæge sig helt ind i skolens kerneopgaver?

- Det er et bevidst valg, vi har taget, på den måde at gå ind og bruge curriculum, siger Lonni Østergaard, men det er klart, at vi skal være bevidste om, hvad der er skolens opgave og hvad der er bibliotekets opgave. Et partnerskab mellem folkebibliotek og skole betyder ikke, at de forskellige faggrupper skal overtage hinandens fagprofessioner. I stedet skal de supplere hinanden, for sammen at skabe ”et fælles tredje”.

- En anden grund er også, at skolerne er glade for, at vi aktivt tager stilling til fælles mål. Men det kræver et skarpt didaktisk overblik, hvilket vi er meget omhyggelige med. 

Med en baggrund som folkeskolelærer og en kandidatgrad i dansk didaktik har Lonni Østergaard gode forudsætninger for et sådant didaktisk overblik. Men da hun i sin tid skrev speciale om netop samarbejdet mellem skole og bibliotek, var hendes tilgang til ’Åben skole’ temmelig kritisk, og en af hendes pointer var, at bibliotekarer og lærere – pga. institutionernes forskellige formålsbeskrivelser – har forskellige syn på både børn og formidling.

I dag er en del af hendes arbejde, at få dette perspektiv til at udmønte sig i endnu mere kvalificerede tiltag fra bibliotekets side.

Mødet med biblioteket

En af udfordringerne ved ’Åben skole’ er, når man taler om landkommuner, også noget så konkret som transport, fortæller Lonni Østergaard.

- Vi har mange skoler, der fravælger et besøg på biblioteket, fordi transporten er en forhindring, og derfor tilbyder vi i flere af vores undervisningstilbud at komme ud på skolerne.

Men spørgsmålet er, om børnene oplever, at det er biblioteket, de møder, hvis f.eks. en biblioteksansat – med en baggrund som lærer - kommer ud og laver et oplæg om digital dannelse på deres skole.

Lonnie Østergaard er opmærksom på problematikken og gør derfor meget ud af at fortælle, at hun kommer fra biblioteket:

- Vi bruger altid tid på at vise vores hjemmeside, når vi kommer ud på skolerne. Det vil sige at introducere til hele den digitale platform, som biblioteket også i høj grad er, afslutter hun.